5000 vindmøller leverer strøm til Danmark

Udviklingen indenfor vindmøllerområdet i Danmark er gået stærkt siden starten af 1980'erne og i særdeleshed de sidste 10-15 år. I 2022 kom 48% af danskernes elforbrug fra vindenergi og 6% kom fra solenergi. De aktuelle tal lige netop nu kan ses på Green Power Denmarks hjemmeside og på Energinets hjemmeside kan man se hvordan energien netop nu transporteres rundt i DK.

Strøm til 15 mio. hustande
Produktionen varierer fra år til år alt efter, hvordan vinden blæser, men med den forestående udbygning af især havvindmølleparker vil tallet stige i årene fremover. De nye mål er mere end en femdobling af det nuværende niveau (2298 MW i 2023), svarende til 12.900 MW. Det svarer ifølge Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet til, at der i 2030 produceres havstrøm nok til at kunne forsyne 15 millioner europæiske husstande.

Andre land satser nu også vindenergi
Selvom der kommer flere og flere vindmøller i verden, er det stadig kun omkring 5% verdens elektricitet, der kommer fra vindenergi. I mange år var Danmark det land i verden, der lavede mest vindenergi, men nu har lande som Tyskland, Spanien, England, Frankrig og Italien overhalet.
Der er ca. 5.000 vindmøller i Danmark, hvoraf 4200 står på land (kun vindmøller med en kapacitet over 25kW medregnes). Ca en trediedel af vindenergien produceres af de store havvindmøller. 


Film: DONG Energy

Sådan virker vindmøller
Vingerne driver en elgenerator ved hjælp af vindens kraft. Mængden af el afhænger af, hvor vindmøllerne er placeret. Havmøllerne er større og kan producere mere strøm end møllerne på land. På land er der bakker og bygninger, der kan bremse vinden, og der kan være problemer med naboer, som kan blive generet af støjen. Havet er forholdsvis fladt, og der er derfor intet, der bremser vinden. Selv om der er klager fra folk, der får ændret/ødelagt deres udsyn over havet, er der færre mennekser, der bliver generet af havvindmøller end af landvindmøller. Udviklingen går i retning af færre men større vindkraftanlæg især placeret på havet. Opsætningen af landvindmøller er således her i 2023 næsten gået i stå. De fleste landvindmøller er placeret i Vestjylland, hvor vindforholdene er bedst. 

Nye vindmøller på havet
I 2023 har vi 15 havmølleparker i Danmark og der er planlagt yderligere 8. Den største havmøllepark ligger ved Krigers Flak og kan producere el til ca. 600.000 husstande eller ca. 6 procent af Danmarks elforbrug. I 2027 forventes det, at Danmarks største havvindmøllepark, Thor, vil være klar til at levere strøm til omkring 1 mio. danske husstande. Vindmølleparken skal placeres ud for Thorsminde på den jyske vestkyst. Ofte er staten nødt til at give tilskud til opførelse af vindmølleparker, men produktionen af el fra vindmøller er nu blevet så konkurrencedygtig, at Thor projektet i stedet skal betale 2,8 mia. kr. for at få lov til at opstille møllerne. Thor bliver dermed den første havmøllepark i verden, som bliver opført med betaling til staten.


Kilde: Energistyrelsen

Danmark var pioner på vindområdet

Næst efter biomasse er vind den mest udbredte vedvarende energiformer i Danmark. Havvindenergi blev udviklet på baggrund af den danske succes med landvind og i 1991 var Danmark det første land i verden til at opstille en havvindmøllepark (den nu nedlagte Vindeby ud for Lolland). I 2002 opførte Danmark Horns Rev 1, der var første havvindmøllepark i stor skala. Selvom flere lande producerer flere megawatt fra vind end Danmark, er vi stadig helt i front med at integrere vindenergi i vores energisystem.

Lwestermost A409 3Rd Party Use Ok

Så meget energi producerer de
De danske havvindmøller har tilsammen en kapacitet på  på 2.298 MW (2023). På land er der møller med en kapacitet på i alt ca. 4.700 MW. 

MegaWatt (MW) er et udtryk for den maksimale effekt, en vindmølle eller en vindmøllepark kan levere. Hvor mange megawatt-timer (MWh) en mølle reelt leverer, afhænger af hvor meget det blæser. En mølle på 2 MW kan producerer 2 MWh på én time, hvis vindforholdene er perfekte! Men det er de langtfra hele tiden. På land vil en mølle typisk producere 20 – 35 % af sin maksimale effekt, mens de nyeste havvindmølle vil producere op til 50% af deres maksimale effekt. 

Som vinden blæser
Udfordringen med vindenergi er, at det ikke blæser lige meget altid, og vindenergien er besværlig og dyr at lagre. Derfor er vi nødt til at udvikle et meget fleksibelt energisystem, der kan bruge energien, når den er der, og få energi andre steder fra, når vinden ikke blæser.

I dag udveksler vi energi med vores naboer i Norge, Sverige og Tyskland, som vores elnet er forbundet med. Her handles energi på tværs af grænser. Når vi har et overskud af vindenergi sælger vi det fx til Norge, når de har haft en periode uden regn, og omvendt køber vi energi fra vandkraft i Norge, når vinden ikke blæser i Danmark. (El handles på Nord Pool børsen i Norden og i de Baltiske lande).

Hvor kommer vindenergi fra?
Både vedvarende energi og den energi, der er i fossile brændsler, kommer i sidste ende fra solen. Vi modtager ca. 3800000 x 10^18 J fra solen om året og vi mennsker bruger i dag ca. 633 x 10^18 J pr år. Dvs. at solen levere ca. 6000 gange mere energi til jorden end vi mennesker bruger. Omkring 1 til 2 pct af den energi, der kommer fra solen, bliver til vindenergi. Det er mellem 50 og 100 gange mere, end den energi der omdannes til biomasse af alle jordens planter. Forstå vi at udnytte solenergi direkte eller den vind den skaber, har vi altså energi nok. MEN det er er ikke så let!!!

 

Vindmøllens historie i Danmark

Den danske opfinder Poul la Cour var den første, der dokumenterede, at vindmøller kunne lave elektricitet. Han fandt også ud af, at den optimale vindmølle skal have 3 vinger.

Poul la Cour levede fra 1846 – 1908 og hans arbejde var helt utrolig fremsynende. Han vidste godt, at vinden ikke altid blæser, og derfor ville det være smart at lagre energi fra vinden. Derfor brugte han elektricitet fra vindenergi til elektrolyse, hvor vand spaltes i ilt og brint. Brinten opbevarede han i gasbeholdere, som han blandt andet brugte til belysning.

Gang i den i 1970’erne
Efter Poul la Cours forsøg skete der faktisk intet før engang i 1970’erne. Nu begyndte man at eksperimentere med at udvikle vindmøller, der pludselig var blevet interessante som følge af oliekrisen.

Den alternative højskole TVIND, rejste i 1979 den første store 2MW vindmølle under stor mediebevågenhed og med hjælp fra Danmarks Tekniske Universitet. Teknologien blev testet på Forskningscenter Risø og siden midten af 1980’erne har den danske vindmølleindustri udviklet sig til det, vi kender i dag, hvor Danmark er førende inden for vindteknologi.