Ensartet sortering gør genanvendelse nemmere

Vi skal sortere vores affald, fordi det er en forudsætning for, at vi kan genanvende det, og jo bedre vi sorterer, jo bedre er mulighederne for genanvendelse.

Som udgangspunkt skal sorteringen foregå hjemme hos os selv, hvor vi lægger de forskellige affaldstyper i forskellige spande - det er det, der kaldes kildesortering. De fleste affaldstyper indsamles ved den enkelte husstand, men i en del kommuner er beholder til enkelte fraktioner, fx glas, ikke placeret ved de enkelte husstande, men i stedet på centrale pladser ved butikker eller på genbrugspladser. I fx sommerhusområder og ved boligblokke kan alle beholdere være placeret på centrale steder i området.

I Danmark er der et lovkrav om, at vi skal indsamle 10 affaldstyper, og at kommunerne skal sende det videre til genanvendelse. Der kan dog være forskelle mellem kommunerne på, om enkelte fraktioner holdes adskilt i beholderne eller de blandes og efterfølgende adskilles. Undersøg hos din kommune eller dit affaldsselskab, hvordan beholderne skal anvendes i netop din kommune. Udgangspunktet er dog, at de enkelte fraktioner skal indsamles separat, hvis det ikke det kan godtgøres, at en efterfølgende udsortering af fraktionerne er mindst lige så effektiv. Ændringen skyldes anbefalinger fra EU om, at separat indsamling skal være det bærende princip i affaldsindsamlingen, da meget affald bliver ødelagt og ikke kan genanvendes, hvis det har været blandet sammen med andre typer affald. Fx må emballage af hensyn til hygiejne ikke genanvendes til ny emballage, når det har været blandet sammen med andet affald, og madaffald må ikke genanvendes på grund af risiko for forurening fra fx tungmetaller. Derudover er der også affald, der bliver ødelagt, når det ligger i restaffaldet, og derfor ikke kan genanvendes. 

Ensretning af affaldsindsamlingen i Danmark betyder, at det er de samme fraktioner, affaldet skal sorteres i, i alle kommuner, og at borgerne derfor ikke behøver at lære et nyt sorteringssystem, hvis de flytter eller tager i sommerhus. De piktogrammer, der anvendes til de enkelte fraktioner, vil være ens i alle kommuner. 

Eksempler på affaldsbeholdere fra Vejle Kommune. De to beholdere til venstre er to-delte og er en del af den obligatoriske affaldsindsamling. Beholderen til haveaffald er et eksempel på en tilkøbsordning.

Den nye affaldsbekendtgørelse stiller krav om, at kommunerne skal indsamle 10 affaldsfraktioner fra husstandene: mad-, papir-, pap-, metal-, glas-, plast-, tekstilaffald samt drikke- og fødevarekartoner, restaffald og farligt affald. Sorteringen skal følge de samme sorteringsguidelines i alle kommuner og med brug af de samme affaldspiktogrammer.

Hjælp til håndtering af dit daglige affald

I Vejle kan man på kommunens hjemmeside få en masse praktiske oplysninger om hvilke ordninger kommunen tilbyder og der er en sorteringsguide til hvordan affaldet skal sorteres. Lignende vejledninger kan findes i andre kommuner.

Håb om øgede investeringer i genanvendelse

En anden årsag til ensretningen af affaldsindsamlingen er, at aftalepartnerne bag "Klimaplan for grøn affaldssektor og cirkulær økonomi" ønsker, at affaldshåndteringen skal udbydes på et frit marked. For at det skal være effektivt, er det nødvendigt, at det indsamlede affald fra de enkelte kommuner er sorteret på samme måde, og derfor kan håndteres ens. Offentlige og private virksomheder skal også sortere deres genanvendelige affald. Den del, der er husholdningslignende affald, skal sorteres efter de samme kriterier som borgerne anvender. 

Med større og mere ensartede affaldsfraktioner forventes affaldsbehandlerne at blive tilskønnet til at investere i bedre behandlingsanlæg og dermed forbedre mulighederne for at opnå højere kvalitet og mindre tab i genanvendelsesprocessen.

 

Affaldspyramiden

Affald, der ikke genbruges, er spild af ressourcer, og der er en risiko for, at affaldet forurener vores omgivelser.

Det bedste vi kan gøre er derfor at forebygge, at der kommer noget affald. Kan det ikke lade sig gøre, skal vi sørge for at alle værdifulde materialer bliver genbrugt eller genanvendt. Har affaldet en så dårlig kvalitet, at det hverken kan genbruges eller genanvendes, skal vi forsøge at udnytte den energi, der er i affaldet, ved af brænde det i et anlæg, der kan producere strøm eller fjernvarme. Kun som sidste udvej skal affaldet deponeres, dvs permanent anbringes et sted, hvor det skal indkapsles bedst muligt, så der ikke siver giftstoffer ud i jorden eller til grundvandet.

Denne rangfølge af hvordan vi skal håndtere affald kaldes affaldshierakiet og er beskrevet i affaldspyramiden. Affaldshierarkiet er beskrevet i EU's affaldsdirektiv, og den skal ifølge dansk lovgivning følges, og den er derfor styrende for den måde, vi behandler affald på i Danmark. 

Deponi skal være den sidste udvej for vores affald

 

  • Deponi - som sidste udvej (Dårligst)
  • Forbrænding
  • Genanvendelse
  • Genbrug
  • Forebyg og minimer affald (Bedst)

Det bedste for os og de kommende generationer er, at vi forebygger produktionen af affald. Den dårligste løsning er deponi (tidligere kaldet losseplads), hvor de værdier affaldet indeholder tabes, og deponi kan endda resultere i, at der udledes giftstoffer til jorden og grundvandet.