Et værdigt liv for alle mennesker.

Millennium Development Goals

I 2000 blev forløberen for Verdensmålene, de såkaldte Millennium-mål, vedtaget af FN. De havde som hovedfokus at reducere alle de inhumane følgevirkninger, som ekstrem fattigdom har på befolkningen i verdens fattigste lande. Der blev opstillet 8 mål, som skulle nås inden 2015. Målene omhandlede:

• Afskaffelse af ekstrem fattigdom og sult
• Få flere børn i skole
• Øge ligheden og styrke kvinders rolle i samfundet
• Formindske børnedødeligheden
• Forbedre møders sundhed
• Bekæmpe sygdomme
• Forbedre adgangen til rent vand og gode sanitære forhold samt bedre beskyttelse af ozonlaget
• Skabe et globalt partnerskab for udvikling

Det lykkedes at få omkring 1 mia. mennesker ud af ekstrem fattigdom, og opnå positive resultater på alle målsætningerne. De positive ændringer var dog ikke ligeligt fordelt rundt omkring på jorden. Hovedparten af forbedringerne skete i Kina og andre dele af Asien, med det resultat at 60% af verdens ekstrem fattige fortsat kom fra kun 5 lande.

Der er fine danske sider om de enkelte Verdensmål og alle 169 delmål  - se fx siden: Verdensmaalene.dk

For en mere uddybende gennemgang - se fx: UN's site om Verdensmålene

For at se en status på hvor langt vi er med at få opfyldt målene - se fx: The Sustainable Development Goals Report 2023 

De 17 Verdensmål

Erfaringer fra Millennium-målene viste, at det var nødvendigt at integrere både sociale, økonomiske og miljømæssige aspekter af bæredygtighed i kommende målsætninger for at takle de mere grundlæggende årsager til verdens udfordringer. Det var også tydeligt, at målene ikke kun skulle omhandle de fattige udviklingslande, men alle lande på kloden, da verden er mere forbundet end nogen sinde før.  

Disse tanker blev indarbejdet i FN's 17 Verdensmål - de såkaldte SDG'er (Susainable Dvelopment Goals) - som blev vedtaget i 2015. Målene sætter en retning for verdens udvikling i perioden 2015-2030. Verdensmålene er et kompromis mellem forskellige interesser og hensyn, men de afspejler, at verdens ledere er klar over, at det haster med at ændre udviklingen i verden på de områder, som målene handler om.

Verdensmålene er ikke langsigtede ønskemål for en perfekt verden, men derimod konkrete og meget kortsigtede mål, vi skal arbejde på at få opfyldt inden 2030. 

Ressourceforbruget skal inddrages

Verdensmålene tager som Millenniummålene udgangspunkt i mennesket, og handler om, hvordan vi skaber gode levevilkår for alle mennesker på jorden. Målene om at formindske sult og fattigdom er de samme, men Verdensmålene afspejler, at der er blevet en større erkendelse af, at det er nødvendigt at tage ressourceforbruget til denne omstilling med i betragtning. Hvis vi ikke gør det, bliver det meget kortsigtede løsninger, vi kommer frem til, som vil ødelægge muligheder for fremtidige generationer - altså løsninger der IKKE er bæredygtige. Ressourcer kan her være det vi tager fra naturen, fx råstoffer som kobolt og litium samt naturressourcer som træ og fisk. Det kan også være den natur vi ødelægger, fx regnskov og koralrev. Endeligt kan det også være klodens evne til at modtage alt den forurening som vores aktiviteter medfører, fx forurening af grundvandet med pesticider, fjordene med næringsstoffer og atmosfæren med CO₂. 

De mange forbedringer, der blev opnået under Millenniummålene, var ledsaget af et øget forbrug af ressourcer, både i form af et øget forbrug af fossile brændstoffer, et øget pres på den vilde natur og en øget forurening af atmosfæren med CO₂. Med udsigt til at verdensbefolkningen stiger med yderligere 1,7 mia. mennesker inden år 2050, og at vi samtidig ønsker at forbedre levevilkårene for de dårligst stillede, er det helt nødvendigt, at vi arbejder intensivt med, hvordan det kan ske uden at ressourceforbruget øges, eller mere reelt, hvordan det kan ske samtidigt med at vi nedsætter vores samlede ressourceforbrug.

Det giver således ikke så meget mening at tale om økonomisk bæredygtighed, social bæredygtighed og miljømæssig bæredygtighed som selvstændige fokusområder. Hvis ikke alle aspekter bliver inddraget samtidig, er der ikke tale om reel bæredygtighed.

Det særlige ved Verdensmålene er, at alle aspekter er blevet bragt sammen, og at det er interaktionerne imellem dem, der er interessant at få belyst for at finde bæredygtige løsninger. 

Gruppering af verdensmålene

Ret til et godt og værdigt liv

De første seks mål i Verdensmålene omhandler de grundlæggende vilkår, ethvert menneske skal have opfyldt for at have et godt og værdigt liv, og de kan genfindes som en del af de generelle menneskerettigheder.

I starten af dette århundrede lykkedes det at skabe store forbedringer på næsten alle punkter. Efter 2015 er der flere områder, hvor der har været stilstand eller direkte tilbagegang, fx mål 2 om at afskaffe sult. Af de første 6 mål har der kun været tydelig fremgang for mål 6, adgang til rent vand og sanitet.

Verdensmål der omhandler grundlæggende menneskerettigheder. De svarer stort set til Millenniummålene fra år 2000

Målsætning 13, 14 og 15 omhandler de udfordringer vi har med ødelæggelse eller destabilisering af vores naturgrundlag. I Millenniummålene var det udfordringen med ødelæggelse af ozonlaget, der stod øverst på dagsordenen. I dag er det klimaændringer og menneskets negative påvirkninger på hele biosfæren, der er i fokus. Problemet med ødelæggelsen af ozonlaget kunne løses forholdsvis let ved at udfase en række produkter, mens udfordringen med de nuværende problemer kræver en langt mere gennemgribende ændring, af den måde vores samfund er indrettet på. 

Der skal skabes en forståelse for, at vi må respektere det handlerum de planetære grænser sætter, hvis vi fortsat vil have en klode, hvor mennesket kan udvikle sig.

Verdensmål der handler om at begrænse forureningen og øge beskyttelsen af vores naturgrundlag, så kloden forsat kan levere de ressourcer, der skal til, for at menneskeheden kan udvikle sig.

Konflikt mellem bedre levevilkår og beskyttelse af naturgrundlaget

Den forringelse af naturgrundlaget, der er sket igennem de sidste mange år, skyldes i langt højere grad forbedrede levevilkår i de rige lande, end at der er skete en forbedring af levevilkårene for de aller fattigste. De fattige lande har fortsat et langt lavere økologisk fodaftryk end de rige lande.

Konflikten er dog reel, når levevilkårne forbedres så meget, at det bliver muligt at købe flere forbrugsgoder og fx ændre spisevaner, så kød bliver en stor del af kosten. Historisk set er en forbedring af levevilkårene blevet prioriteret over beskyttelsen af vores naturgrundlag. I dag er kloden derfor så belastet, at det er nødvendigt at ændre vores aktiviteter, så de foregår på en mere bæredygtig måde. Forbedringer af levevilkår skal ske med langt større respekt for de indvirkninger, de har på naturgrundlaget. Det er det, mål 7 til 12 omhandler.

Verdensmål der repræsenterer de værktøjer, vi har til at løse konflikten mellem på den ene side at forbedre levevilkårene og på den anden side at sikre, at de menneskelige aktiviteter ikke overskrider de planetære grænser

Krig og uretfærdighed flytter fokus væk fra bæredygtige tiltag

I meget fattige lande og i lande, hvor der er store interne problemer eller krig, er der forståeligt nok ingen fokus på bæredygtighed. I 2022 og i 2023 har der været en stigning i antal mennesker involveret i krige, flygtningestrømme, mord og generelle problemer med korruption mm. Når der samtidig er internationale spændinger med øget fokus på protektionisme, og en økonomisk situation med høje renter og høje priser på basale fornødenheder, er der ikke et gunstigt klima til at snakke om bæredygtige udvikling. 

I en problemfyldt verden er der mere behov en nogensinde for at skabe en bæredygtig udvikling - men netop i sådan en verden er fokus på alt andet en bæredygtighed.

Verdensmål der handler om, at fred og ordnede interne forhold er betingelser for, at der kan fokuseres på bæredygtig udvikling. Dertil er det nødvendigt, at hele verden arbejder sammen på fredelig vis, for at det er muligt at håndtere de store globale udfordringer, verden står over for i dag.

Det der ikke diskuteres i Verdensmålene 

Det der står i Verdensmålene er et udtryk for, hvad man kunne blive enige om i alle FN's medlemslande. Det er derfor et politisk dokument, der både afspejler de reelle problemstillinger, der optager lederne af de enkelte lande, og hvad man ønsker/tør at have fokus på. 

Befolkningstal
I Verdensmålene står der ikke noget om, hvordan man forholder sig til stigningen i verdens befolkningstal, og om man evt har nogle målsætninger om, hvordan den skal udvikle sig. Det kunne ellers være relevant, da et stigende befolkningstal vil presse kloden yderligere. 

Afkobling mellem vækst og naturpåvirkning
Der bliver heller ikke diskuteret, om det rent faktisk er muligt at skabe forbedrede levevilkår samtidig med, at menneskets indvirkning på naturgrundlaget mindskes. Også dette kunne være relevant at behandle, da mange forskere tvivler på, at den nødvendige omstilling af samfundet kan ske hurtig nok til, at menneskets påvirkninger kan holdes inden for de planetære grænser.