Mindre madspild

Denne film fortæller jer om verdensmål nr. 2, 13 og 15: Stop sult, Klimaindsats og Livet på land. Hvert år smider en dansker i gennemsnit 44 kg mad ud: Det svarer til næsten 1 kg om ugen. Madvarer som sagtens kunne være gemt og spist senere. Hvis vi ændrer på vores vaner og stoppede med dette madspild, kan vi spare en del af vores madudgifter, og vi kan i Danmark redde mad til godt en million mennesker – hver dag.

Vi mennesker bliver flere og flere på jorden og optager rigtig meget plads til os selv og vores madproduktion. Vi bruger så meget plads, at der ikke er plads til de vilde dyr. Det har den konsekvens, at nogle arter er truede eller helt uddøde. Det kan vi ændrer på, hvis vi blandt andet ændrer på vores forbrug af fødevarer. Hvis vi kun producerer det mad, vi behøver, vil der frigøres mere plads til de vilde dyr og deres natur. Ligeledes udledes der store mængder drivhusgasser bl.a. metangas, CO2 og lattergas, når vi producerer fødevarer. På samme måde vil der, hvis vi bliver bedre til at fordele maden og undgå stort madspild, være mulighed for, at alle får den mad de behøver, og derved nedbringe antallet af mennesker, der sulter. FN arbejder for at lave en mere fair fordeling af de madressourcer, der er på jorden. Gennem verdensmål nr. 2, 13 og 15 kan der, hvis målene opfyldes, sikres mad til alle.

Så hvis vi skærer ned på vores madspild, kan vi være med til at sørge for, at der bliver mere plads til vilde dyr og planter i naturen, og samtidig være med til at bremse klimaforandringerne og stoppe sult i verden.

 

Disse hjemmesider er gode,
hvis du gerne vil vide mere om madspild:

Stop spild af mad

Forbugerrådets gode råd om stop af madspild

App'en PlantJammer
Du kan også prøve app'en PlantJammer.  App'en kan give dig en opskrift på mad, der passer lige til det du har i køleskabet nu og her...

Gå til oversigten over
Vild med Verdensmålene

Bliv klog på kost, klode og klima
med Økolariets materialer om KOSTbar KLODE:

Se med her, når Katrine viser, hvordan hun laver en lækker suppe med lidt af resterne fra køleskabet: