Heden

De fleste heder findes på sandjord på gamle smeltevandssletter fra sidste istid. Sandjorden er næringsfattig, da næringsstofferne gennem årtusinder er blevet udvasket af regnen. Oprindelig var hedeområder bevoksede af træer, men efter at de blev ryddet og opdyrket eller anvendt til afgræsning i mange år uden næringstilførsel, blev jorden så dårlig, at den ikke kunne dyrkes, og træerne kunne heller ikke etablere sig igen. På heder, der ikke anvendes, dør lyngen i løbet af ca. 25 år og efterfølges af revling og bølget bunke. Heden havde sin største udbredelse omkring 1750 – 1800, hvor den indgik i datidens landbrug.

En helt særlig form for hede er klitheden, der findes langs den jyske vestkyst. Den er opstået naturligt i det barske landskab som følge af blæst og sandfygning. Her har menneskene ikke haft en finger med i spillet. 

Op gennem 1800-tallet begyndte man med maskinkraft og kunstgødning at opdyrke og tilplante heden. Allerede i 1859 var H.C. Andersen opmærksom på, at heden havde nogle værdier, og at den var en truet naturtype, som man kan læse i digtet ”Jylland”: ”Lyngen er et pragtfuldt Tæppe, Blomster myldre milevidt, Skynd dig, kom! om føje Aar Heden som en Kornmark staaer.”

Tør eller fugtig hede
Plantelivet på heden er afhængigt af, hvor tørt eller fugtigt jorden er. På en fugtig hede vil der især være klokke-lyng og mose-bølle eller pors og blåtop. På en mere tør hede vil der være hedelyng, samt, fx revling, hede-melbærris og tyttebær. Nogle af de mere sjældne arter, der kan opleves på heden, er guldblomme, plettet gøgeurt, vårkobjælde og ulvefod. De er sjældne, fordi deres egnede levesteder mange steder er forsvundet.

Trusler mod heden

I dag er de sidste rester af heder truet af forurening med næringsstoffer fra luften, der især kommer fra landbruget. Forureningen betyder, at jorden bliver næringsrig nok til, at lyngen blive udkonkurreret af forskellige græsser, og at træer igen kan gro på heden. Hvis man vil bevare heden, er man derfor nødt til at pleje den. Heden bliver kun ved med at være hede, hvis den græsses, slås eller afbrændes. Den hurtige tilgroning med invasive arter som bjergfyr og rynket rose gør det nødvendigt, at hedearealerne skal plejes hyppigt, hvis de ikke skal gro til. Gror heden til, vil levesteder for en række sjældne varme- og lyskrævende dyr og planter forsvinde.

Alle heder over 2500m² er omfattet af naturbeskyttelsesloven.