Økolariets skoletjeneste

Besøg i Økolariet

Skoleklasser, børnehaver og andre undervisnings-
grupper er altid velkomne i Økolariet. Vi tilbyder undervisningsforløb og undervisningsmaterialer, som tager udgangspunkt i vores udstillinger. Målet er at give eleverne det bedst mulige faglige udbytte af besøgene i Økolariets udstillinger om bæredygtighed.

Vi stiller os gerne til rådighed som sparringpartner for undervisere, der gerne vil arbejde med Økolariets temaer: affald, natur, miljø, klima, energi og mad.

Værd at vide: Udstillingerne i Økolariet er opbygget labyrintisk med mange snævre passager. Det fungerer bedst med mindre grupper rundt i udstillingerne, og vi opfordrer derfor grupper, der vælger at besøge Økolariet på egen hånd, til at organisere sig i mindre grupper.

Vi forventer: At læreren/pædagogen har meldt gruppens ankomst på forhånd - uanset om der er tale om et decideret undervisningsfoløb eller et besøg i udstillingerne på egen hånd. At lærere og undervisere deltager aktivt under opholdet og tager ansvaret for klassens/gruppens færdsel og adfærd under besøget.