Engen – en værdifuld ressource
Efter isens tilbagetrækning for 15.000 år siden begyndte vilde dyr og senere af husdyr at græsse i ådalen. Engdragene i Vejle ådal blev også anvendt til dyrkning af hø. Høet var nødvendigt vinterfoder til landbrugets heste og kvæg. Naturengene rummede desuden et rigt plante- og dyreliv.

En maler på rejse i Vejle Ådal
P.C. Skovgaards maleri fra 1867 er som et snapshot, der gengiver høhøsten på sit højeste. I maleriet holder bønderne pause fra arbejdet med at høste og stakke høet op. Naturens ro og frodige skønhed understreger følelsen af harmoni og fred. Maleriet blev bestilt af politiker Orla Lehmann, som var Amtmand i Vejle fra 1848-1860.

Høhøsten - et skønmaleri af de barske levevilkår
Bønderne blev af kunstnerne opfattet som en form for oprindelig befolkning og indgår derfor centralt i Skovgaards maleri. I 1800-tallet levede 60-70% af den danske befolkning på landet. De fleste bønder var uuddannede, fattige og måtte vriste den daglige mad ud af jorden. Bøndernes daglige liv har næppe været så romantisk som vist i maleri.

Et spørgsmål om identitet
Tidligere var naturen i sig selv ikke det vigtigste motiv for en kunstner. Men i 1800-tallet blev naturen talerør for national identitet og for nationalt fællesskab i Danmark og Europa. Skovgaards maleri af Vejle Ådal med arbejdende bønder bliver en del af den danske identitet og indbegrebet af at være DANSK.