For 4.-6. klassetrin

DSC01486

I undervisningsforløbet Bundskraberen starter klassen med Økolariets underviser, hvor der holdes en ca. 30 min. introduktion om emnet bæredygtighed. Klassen klædes ligeledes på til at gå på opdagelse i Økolariets udstillinger og løse opgaverne i det tilhørende undervisningsmateriale Bundskraberen. Bundskraberen indeholder i alt 18 spørgsmål, der alle berører emnet bæredygtighed. Svarene på spørgsmålene skal skrabes på en skrabeplade, hvor eleverne med det samme kan se, om svaret er korrekt.

Spørgsmålene besvares med viden, der kan hentes i udstillingerne.

Efter turen rundt i udstillingerne afsluttes der med en fælles plenumdiskussion med udgangspunkt i udvalgte spørgsmål fra Bundskraberen.

Bundskraberen kan også købes i klassesæt og benyttes på egen hånd uden introduktion og opsamling.

 

Forløbet strækker sig over ca. 2½ time inkl. spisepause og består af:

  • Velkomst og introduktion til Økolariets udstillinger (30 min.)
  • Tur i udstillingerne i to-mands grupper med Bundskraberen (60 min.)
  • Pause (30 min.)
  • Plenumdiskussion med udgangspunkt i udvalgte spørgsmål fra Bundskraberen (30 min.)

Vi forventer...
Økolariet forventer, at lærere og undervisere, der ledsager en klasse/gruppe, deltager aktivt under opholdet og tager ansvaret for klassens/gruppens færdsel og adfærd under besøget. 

Pris:
Dette undervisningsforløb koster 500 kr. inkl. opgaveark.

Ønsker I at købe opgavesættet til klassen og bruge dette på egen hånd, er prisen 200 kr. for op til 15 opgaveark. Det er meningen, at eleverne arbejder sammen i grupper af to.

For skolegrupper fra Vejle Kommune er forløbet og materialerne gratis.
Book forløb eller opgavesæt her

Afbestillingsgebyr:
For at sikre at så mange som muligt kan få glæde af Økolariets undervisningstilbud, opkræver vi et gebyr på 400 kr. ved udeblivelse eller afbestilling mindre end 7 dage før et forløb.