Danskernes forbrug er ikke bæredygtigt

Vi mennesker forbruger flere naturressourcer, end vores klode kan holde til og vi danskere bidrager uforholdsmæssigt meget til dette overforbrug. Det danske forbrug (7,29 gha*) er nemlig ca. 3 gange så stort som det globale gennemsnit (2,58 gha*), og det ville kræve ca. fire jordkloder, hvis alle skulle leve, som vi gør i Danmark. Ud af de ca. 200 nationer der findes i Verden, er der kun 14 lande, der bruger flere naturressourcer per. person end Danmark. Danmarks forbrug krævede i 2018 indvinding af godt 23 tons naturressourcer pr. person, mens det tilsvarende EU-gennemsnit var ca. 15 tons. 

Hvis alle mennesker levede som vi gør i Danmark ville jordens ressourcer i 2023 være opbrugt 28. marts. Danskerne er således et af de mest ressourceforbrugende folk i verden. Det store ressourceforbrug påvirker også klimaet, da udvinding, transport og produktion af de ting, vi forbruger udleder en masse drivhusgasser.

* gha er et udtryk for hvor meget hvor meget plads vores forbrug af varer ville kræve at producere. Det kaldes også vores økologiske fodaftryk.

Omstillingen til en cirkulær økonomi er afgørende for at reducere Danmarks forbrugsbaserede klimaaftryk. Omstillingen er nødvendig for at vi kan nå målet om at reducere de nationale CO₂-udledninger med 70 pct. i 2030 i forhold til 1990. Vi vil fx kunne mindske miljø- og klimabelastningen ved at øge genanvendelsen på bekostning af forbrænding. I dag forbrændes næsten en tredjedel af alt dansk affald – og hvis vi ser på husholdningslignende affald, er det omkring 40% som brændes af. 

Det er helt nødvendigt at vi reducerer mængderne af affald og bruge vores naturressourcer klogere, smartere og mere ansvarligt. Vi skal med andre ord sikre bæredygtigt forbrug og produktion, som vi har forpligtet os til med FN’s verdensmål nr. 12.

Affald i Danmark

I Danmark blev der i 2021 produceret ialt 12,4 millioner tons affald om året. Ca. 73 % bliver indsamlet med henblik at blive genanvendt (genanvendelse + anden endelige materialenyttiggørelse), 23 % til forbrænding, og de sidste 4% blev indsamlet til deponi eller til særlig behandling.

Mængden af affald er steget de seneste år, fordi der er kommet mere bygge- og anlægsaffald som følge af især øgede nedrivningsaktiviteter.

Der er produceret en stigende mængde affald i Danmark fra 2013 til 2021, så den totale mængde i 2021 er oppe på 12,4 mio. tons. I 2018 blev affald til genanvendelse opdelt i "Genanvendelse" og "Anden endegyldig materialenyttiggørelse", hvor den sidste betegnelse bruges, når affaldsmaterialer anvendes for sidste gang til et nyttiggørende formål - fx når slagge fra affaldsforbrænding anvendes til anlægsarbejder. Affald indsamlet til genanvendelse betyder, at materialer er indsamlet med det formål, at det på ny vil indgå i et materialekredsløb i form af nye produkter. Andelen, der er indsamlet til genanvendelse eller anden nyttiggørelse, er steget fra 66% til 73% i perioden, mens andelen der forbrændes tilsvarende er faldet fra 30% til 23%. Andelen der deponeres er stabilt omkring 4%.

Reduktion af importeret affald - en klimagevinst?

Der har været et løbende fald i den mængde dansk produceret affald, der er kørt til forbrænding. Det har betydet, at der har været en overkapacitet på de danske forbrændingsanlæg og de har derfor importeret udenlands affald. Jf. aftale om Klimaplan for grøn affaldssektor og cirkulær økonomi skal den danske forbrændingskapacitet for dedikerede og multifyrede anlæg nedbringes til mængden af forbrændingsegnet dansk affald i 2030 - en reduktion på ca 30%. Der har været en del debat om det klimamæssigt hensigtsmæssige at gøre dette, og der har været stor utilfredshed med planen fra de danske forbrændingsanlæg, der risikerer at måtte lukke pga dårlig økonomi. Formålet med at reducere kapaciteten er at nedbringe den mængde CO₂, der udledes i Danmark (ca 0,5 mio. tons CO₂, svarende til 2% af de reduktioner, der skal til for at nå 70% målet i 2030), at formindske transporten af affald mellem landene og at tvinge de lande, der eksporterer affaldet, til at udsortere en større del til genanvendelse. Ulemperne ved forslaget er ifølge Concito at en del af den varme og elektricitet, der blev fremstillet af det importerede affald, formodentlig vil blive fremstillet ved i stedet at afbrænde biomasse, og så er der faktisk en negativ klimagevinst. Forskere peger også på, at for mange lande er alternativet til forbrænding ikke genbrug, men i stedet at affaldet deponeres, hvilket ligeledes vil føre til en negativ klimagevinst på verdensplan. Concito peger på, at CO₂ fangst kunne være en alternativ måde at nedbringe udledningen af CO₂ fra affaldssektoren.

Der er en del lande i EU, der i 2021 stadig kører meget affald til deponi, men andelen er faldende.

Husholdningsaffald

Husholdningsaffald er det affald, som alle mennesker i Danmark producerer dagligt i større eller mindre grad. Husholdningsaffald omfatter alt det vi smider ud i vores affaldsbeholdere, og det vi aflevere på genbrugspladser med undtagelse af byggeaffald. Mængden af affald fra husholdninger udgør omkring en tredjedel af den samlede affaldsmængde i Danmark. 

Det er affald fra husholdninger og servicevirksomheder der oftest ender som affald, der skal forbrændes. Affaldet for de to kategorier minder om hinanden. Derfor er det også her, vi kan sætte ind. Planen er, at vi i fremtiden skal sortere husholdningsaffaldet bedre, så endnu mere kan genanvendes, og mængden af organisk affald fra fx mad skal minimeres.

I EU’s affaldsdirektiv fra 2018 er der et mål om, at 55%, 60% og 65 % af husholdningsaffaldet og husholdningslignende affald fra erhverv skal genanvendes i henholdsvis 2025, 2030 og 2035. I affaldsdirektivet fremgår det også, at der skal måles på den reelle genanvendelse. Det går ikke længere at måle på den mængde, der blot indsamles med henblik på genanvendelse. I dag (2021) genanvender vi ca. 57 % af vores husholdningsaffald.

Servicefag består af fx: handel, transport, offentlig forvaltning, hotel og restauranter. Andet erhverv omfatter fx. Landbrug, fiskeri, fjernvarme- og elforsyning og renseanlæg

Ressourceforbrug og affaldsproduktion

Danmark er som et rigt land blandt de lande i verden, der bruger flest ressourcer og dermed genererer vi også meget affald pr. indbygger.

Håndteres affaldet ikke på en smart måde, har det en række negative konsekvenser:

• råmaterialerne i affaldet tabes
• den energi der er brugt til produktion af varen, går tabt
• der er risiko for at farlige stoffer fra varen kan forurene jord eller grundvand
• det er spild af økonomiske ressourcer, hvis affaldet ikke udnyttes fuldt ud

For at reducere det fremtidige ressourceforbrug og mindske udledningen af drivhusgasser, er det vigtigt, at vi håndtere vores affald på en god måde. Det er et fælles ansvar, at vi passer på klodens ressourcer og begrænser klimaændringerne. Det bedste er selvfølgelig at minimere mængden af affald, så vi næsten ikke har noget affald, og det affald vi har, skal indgå i et kredsløb, hvor alle værdifulde materialer bliver genbrugt eller genanvendt. Vi skal også forsøge at minimere den mængde affald, der fremkommer under produktionen, og vi skal forsøge at øge levetiden for de produkter vi har, så de holder længere.

Danmark er et af de EU-lande, hvor der indsamles mest husholdning - og husholdningslignende affald (kaldes også kommunalt indsamlet affald), kun lige overgået af Østrig og Luxemborg. Vi er altså langt fra et foregangsland på dette område. Der kan dog være forskel på, hvor meget af det generede affald der indsamles i de enkelte lande, så tallene skal tages med forbehold. 

Det er typisk affald fra private boliger og servicevirksomeder, samt hovedparten af det affald private afleverer på de kommunale genbrugspladser. I 2020, under covid nedlukningen, var mængden af affald omkring 7% højere sammenlignet med både årene før og året efter - formodentlig fordi mange benyttede hjemmetiden til at få ryddet op!!

Affald i naturen og på gaden

Når affald bliver smidt i naturen, kan det tage lang tid, før det bliver nedbrudt, og det er til skade for dyr og naturen. Det pynter heller ikke!

Det er svært at spå om, hvor lang tid affald smidt i naturen, er om at forgå, da det afhænger meget af fx de lys og vejrforhold, affaldet udsættes for. Affald består desuden ofte af flere forskellige typer af materialer, der knán have hver sin nedbrydningstid. Det kan eks. være affaldstyper, der er sammensat af både metal og plast, som pille- og tyggegummipakker eller cigaretskodder, der består af plast og papir. Derfor er nedbrydningstider baseret på et skøn. Læs mere om nedbrydningstider på holddanmarkrent.dk