Hvorfor spise tang?
Tang - en makroalge
Algerne defineres ud fra, at de formeres via sporer (og ikke frø), at de ikke har noget styrke væv eller væv til at transportere vand og næringsstoffer rundt i planten og de (hovedparten) kan udføre fotosyntese. Man skelner mellem mikroalger og makroalger, hvor sidstnævnte også kaldes tang.
Tang lever fortrinsvis i saltvand fra kysten og i Danmark ud til 35 meters dybde, og langt de fleste kræver fast og stabilt underlag for at kunne vokse.
Fremtidens mad
Tang er sprængfyldt med sunde stoffer og da den nemt kan dyrkes bæredygtigt og i store mængder, er tang en oplagt ingrediens i fremtidens kogebøger, når vi skal mætte 9 milliarder mennesker.
Tang kan dyrkes i kar eller på liner i havet og tangplanterne skaber gode leveforhold for fisk, krebsdyr, snegle og muslinger. Tang er også med til at nedbryde de næringsstoffer, der skylles ud i havet fra havbrug, landbrug og spildevand, så dyrkning af tang i havet kan ligefrem gavne havmiljøet.
Så mange smådyr elsker tang:
På en bundt blæretang fra Østersøen på ca. 30 cm i diameter og 2 meter i dybden er der i gennemsnit fundet omkring 40 forskellige orme, 112 tanglopper og andre krebsdyr, 255 snegle og 2.000 små muslinger. Sneglene er med til at holde tangen fri for begroning af andre alger. Tang er en god kilde til proteiner. F.eks. kan tangarten porphyra årligt producere 84 g. protein pr. kvadratmeter, hvor sojabønner kun giver 40 g og oksekød så lidt som 5 g. protein pr. kvadratmeter. Porphyra indeholder op til 35% protein og essentielle aminosyrer. Proteinindholdet i tang varierer dog fra art til art, hvor nogle indeholder helt ned til 7% protein.
Tang er en fantastisk proteinkilde
Anvendelse af tang
I Danmark er tang i maden forholdsvis nyt. Vi kender det hovedsagelig fra sushi, men i store dele af verden er tang en almindelig fødevare, især i Sydøstasien, Island, Irland og Frankrig. Der findes omkring 10.500 forskellige tangarter i verden, hvoraf omkring 70 arter benyttes som spisetang i større mængder.
Tang har utallige anvendelsesmuligheder i køkkenet og kan bruges både frisk og tørret. Frisk tang er godt til supper, salater, stuvninger og sammenkogte retter, mens tørret tang er godt i brød, pasta og krydderiblandinger. Der udvikles løbende nye fødevarer med tang f.eks. tangøl, tangsennep, tangpesto og tangchips.
Tang eller tangekstrakt indgår allerede i mange fødevarer, uden at vi tænker over det, bl.a. i tandpasta, buddingpulver, is, flødepulver og ost. Alginat er et fortykkelsesmiddel til fødevarer, som laves af sukkertang, palmetang og buletang og indgår allerede i mange danske fødevarer. Langs Norges vestkyst høstes der årligt 160.000 tons palmetang og 30.000 tons buletang.
Vi spiser gerne tang i form af bl.a. sushi.
INDHOLDSSTOFFER I TRE UDVALGTE TANGARTER (TØRVÆGT)
Sukkertang (Brunalge)
Proteiner………………..…………….6 – 11 %
Fedt……………………..……………. 0,5 %
Kulhydrater…………..…………………. 61 %
C vitamin………………………….13 – 18 ppm
Calcium………………………8910 - 9282 ppm
Jod…………………………… 800 – 4500 ppm
Jern………………………………. 22 – 40 ppm
Magnesium…………..……..5670 – 6944 ppm
Mangan……………………………..1 – 16 ppm
Natrium…………………………… … 3 – 3,4 %
Blæretang (Brunalge):
Proteiner……………..…………………5 – 10%
Fedt…………………………………….0,5 – 2 %
Kulhydrater……………………………….. 62 %
C vitamin …………………… …100 – 700 ppm
Beta-karotin………………… ……………tilstede
Zink………………………………… 14 – 80 ppm
Fosfor……………………………………. 20 ppm
Alginsyre…………………………… …18 – 22 %
Fucoidan……………………………… 16 – 20 %
Jod.....................................................30 – 60 ppm
Tarmrørhinde (Grønalge)
Proteiner……………………………...10 – 18 %
Fedt………………………………….0,5 – 1,7 %
Kulhydrater………………………………....48 %
C vitamin………………………….40 – 122 ppm
Calcium………………………8200 – 9400 ppm
Jod………………………………………. 70 ppm
Magnesium……………………….2,6 – 2,8 %
Mangan……………………………….1 – 12 ppm
Natrium……………………………….7,3 – 8,4 %
Kalium……………………………………….0,7 %
Søl (Rødalge)
Proteiner………………………………12 – 21 %
Fedt………………………………….. ..0,7 – 3 %
Kulhydrater……………………………46 – 50 %
C vitamin………………………..150 – 280 ppm
B1 vitamin……………………………… 7 ppm
B2 vitamin…………………………… 2 – 5 ppm
B3 vitamin………………………… 2 – 19 ppm
B6 vitamin………………………..………9 ppm
B12 vitamin…………………………….6,6 ppm
E vitamin………………………………1,71 ppm
Calcium………………………2000 – 8000 ppm
Jod………………………………150 – 550 ppm
Magnesium………………………….0,2 – 0,5 %
Mangan…………………………..10 – 155 ppm
Natrium………………………………. 0,8 – 3 %
Zink………………………………………...3 ppm
Næringsstoffer i tang
Tang er en værdifuld ressource, der kan anvendes til mange formål som fx menneske- og dyreføde, ingredienser til fødevareindustrien, bæredygtig bioenergi, medicin og som kilde til blandt andet mineraler, vitaminer, sporstoffer, omega3 fedtsyrer og bioaktive stoffer.
Fiskene kan ikke selv producere omega-3 fedtsyrer. De må tage dem fra deres kost, dvs. længere nede fra i fødekæden, hvor vi møder algerne. Det er alger og dermed tang, som er hovedkilden til de essentielle omega-3 fedtsyrer, specielt de langkædede og superumættede fedtsyrer, som vi bedst kender fra fiskeolie som kosttilskud.
Man skal selvfølgelig være opmærksom på, at tanget ikke har vokset i forurenet vand, så det har optaget tungmetaller eller andre giftstoffer fra vandet.
Ingen af de danske tangarter er giftige, hvis de har groet i rent vand. Tang indeholder mellem 10 og 20 gange så mange mineraler som grøntsager dyrket på land.
Tang indeholder 10-20 gange så mange vitaminer og mineraler som grøntsager dyrket på landjorden.
Tangproduktion i Danmark
I Danmark kan tang købes i specialbutikker og på internettet, og efterhånden begynder der også at komme produkter som tangchips og tangsalat i supermarkederne.
De fleste produkter med tang er importeret fra Sydøstasien, Island, Irland og Frankrig, men flere af de importerede produkter kunne også blive fremstillet i Danmark, hvor vi finder de samme eller tæt beslægtede arter. I Danmark høstes der tang omkring Odsherred, bl.a. savtang, blæretang og sukkertang, men der arbejdes også med andre arter.
Man kan dog købe indsamlet, dansk tang i mindre mængder på flere danske øer og kyster, hvor lokale fødevarenetværk udvikler mange nye produkter med tang. Tang giver lokale fødevarenetværk mulighed for at udvikle nye lokale specialprodukter, som endda er både økologiske og bæredygtige.
Alternativ anvendelse af tang
Tang er en stor familie med mange forskellige egenskaber, særligt indenfor mad, medicin og kosmetik.
Alkohol
Sukkertang kan bruges til fremstilling af alkohol. Dog ligger størstedelen af kulhydraterne i tang i lange tråde, som man endnu ikke har udviklet en metode til at udnytte optimalt til fremstilling af alkohol. Når der kommer et gennembrud på det område, vil efterspørgslen på sukkertang formentlig vokse markant.
Kosmetik
Sukkertang kan bruges i kosmetikindustrien og indgår allerede i en lang række cremer i Frankrig og Tyskland. Tang har mange bioaktive stoffer, som er godt for huden og ud over at blive brugt i cremer, sæbe og shampoo, bruges tang til plejende behandlinger f.eks. badning i brunalger. Plejende behandlinger med alger kaldes thalassotherapy.
Medicin
Der forskes bredt i tangs virksomme stoffer, som på sigt kan bruges i medicin. Undersøgelser tyder på at tang styrker immunforsvaret og beskytter mod virussygdomme. Der forskes også i tangs virkning mod nogle kræftformer, HIV, og bakterieinfektioner med positive resultater, men det er endnu kun på forsøgsstadiet.
Gødning
Flydende ekstrakt fra brunalger sælges som gødning til haver og landbrug. Selv i meget høje fortyndinger giver det et bedre udbytte, især for planter af natskyggefamilien (kartofler, tomater, chili), yder beskyttelse mod skadedyr og frost, øger planternes optagelse af mineraler og giver bedre holdbarhed til frugt.
Fremstilling af gødning kan være en god anvendelse af restprodukterne efter fremstilling af fødevarer og kosmetik eller fra opsamling af brunalger ved strandrensninger.
Historisk set er tang blevet brugt i Danmark til at bygge diger, gøde marker og fremstille tage af.
Tang har mange bioaktive stoffer, som er godt for huden.
