For ungdomsuddannelser

MG 7651

Spillet Jagten på råstofferne handler om råstoffer, ressourceknaphed og bæredygtighed. Udgangspunktet er de råstoffer, som indgår i elevernes smartphones. Spillet er et klassebaseret brætspil med både analoge og webbaserede opgaver. Det indeholder fagligt udfordrende opgaver, der kræver samarbejde og en undersøgende tilgang. Spillet kan bruges som en del af et længere forløb eller som et enkeltstående undervisningsredskab.

Jagten på råstofferne er særligt velegnet til undervisningen i kemi, naturgeografi og NV-forløb. Eleverne spiller i grupper og skal kæmpe mod andre grupper om adgang til verdens råstoffer. Centrum for spillet er det store spillebræt – et verdenskort med miner, der indeholder forskellige råstoffer. Eleverne skal forsøge at indtage minerne ved at besvare et fagligt relevant spørgsmål om det enkelte råstof.

I lokalet er opstillet store plancher og forsøgskasser. Spørgsmålene kan enten basere sig på information fra plancherne eller nettet, eller de kan bestå af et fysisk forsøg, som eleverne skal udføre for at kunne indtage en mine.

Jo flere point eleverne får i spørgsmålene, jo større chance har de for at indtage en mine. Der indgår et stort konkurrenceelement i spillet, da der ikke er råstoffer nok til alle.

Inden spillet starter, får eleverne et fagligt oplæg om råstoffer og bæredygtighed med udgangspunkt i smartphones.

I skal spille i et lokale med projektor eller smartboard samt punktsug.

Lærervejledning

Du kan booke to forskellige forløb:

Spil på Økolariet:
Jagten på råstofferne på Økolariet startes med et ca. 30 min. oplæg fra Økolariets underviser om råstoffers rolle i vores hverdag. Herefter spilles Jagten på råstofferne i et af Økolariets undervisningslokaler.  Eleverne spiller på Økolariets iPads. Hvis I ønsker også at have tid i udstillingerne, skal dette beregnes ud over spiltiden.

I skal forud for besøget i Økolariet sørge for, at eleverne har oprettet sig på spillets hjemmeside.

Spil på egen skole:
Jagten på råstofferne på egen skole spilles i 1-2 af skolens undervisningslokaler med plancher stillet op rundt på skolens gange og i lokalerne, hvor der spilles. Eleverne spiller på egen medbragt tablet, smartphone eller bærbar PC/Mac. 

I skal forud for spildagen sørge for, at eleverne har oprettet sig på spillets hjemmeside.

Spilkassen kan hentes i Økolariet fra søndag før bookingdatoen og skal afleveres senest lørdag efter. Økolariet har åbent alle ugens dage kl. 10-16.

I kan have spillet på skolen i hele den skoleuge, I laver bookingen til og evt. bruge spillet til flere klasser. Ønsker I at beholde spillet i længere tid, skal I booke flere på hinanden følgende uger.

Forløbet varer 2-3 timer (inkl. evt. spisepause) og består af:

  • Introduktion til temaet Jagten på råstofferne (30 min.)
  • Første spilrunde (45 min.)
  • Evt. spisepause (30 min.)
  • Anden spilrunde (30-45 min.)
  • Kåring af dagens vindere - hvem er blevet ledende på råstofområdet og har dermed fået magten over fremtidens teknologiske udvikling? (15-30 min.)

Generel info…
Forløbet Jagten på råstofferne kan ligge alene som en løsrevet oplevelse, men vi anbefaler, at det bruges som supplement til et relevant undervisningsforløb. Se side 10-11 i lærervejledningen for overblik over spillets kernestof og links til supplerende materiale.

Lærervejledning

Vi forventer... 
Økolariet forventer, at lærere og undervisere, der ledsager en klasse/gruppe, deltager aktivt og tager ansvaret for klassens/gruppens færdsel og adfærd under undervisningsforløbet. Ved booking af materialer til brug på egen skole forventer vi, at I passer på materialerne og returnerer dem til tiden.

Pris: 
Jagten på råstofferne forløb på Økolariet koster 1000 kr. pr. klasse.

Jagten på råstofferne spil på egen skole koster 1000 kr. pr. uge.

For undervisningsinstitutioner beliggende i Vejle Kommune er forløbet gratis. 

Book forløb eller spilkasse her

Afbestillingsgebyr:
For at sikre at så mange som muligt kan få glæde af Økolariets undervisningstilbud, opkræver vi et gebyr på 400 kr. ved udeblivelse eller afbestilling mindre end 7 dage før et forløb.