Overdrev

Et åbent landskab, måske med skrænter og bakker på tør jord, hvor der kun vokser lave, nøjsomme planter, kaldes et græslandskab eller et overdrev. Her er ingen høje træer eller høje buske, måske kun lidt tjørn eller roser. Det er ikke fordi, planterne foretrækker at vokse på et skrånende terræn, men derimod at næsten alle flade arealer i Danmark er pløjet op, tilsået og gødet. Sådan har det ikke altid været. Før landboreformerne omkring 1800 bestod store dele af Danmark af netop overdrev.

De fleste overdrev er menneskeskabte og opstået ved rydning og efterfølgende græsning af områder, der tidligere har været skov. De var landsbyernes uopdyrkede fælles arealer, der blev brugt til græsning. Overdrevet var typisk jorde, der ikke egnede sig godt til dyrkning på grund af manglen på især næring, eller pga fx sandflugt eller erosion. Den vedvarende græsning af overdrevene udpinte dem endnu mere, og gav dem et karakteristiske plante- og dyreliv, som er tilpasset tørre, næringsfattige, solbeskinnede arealer med lav bevoksning. Overdrev kan dog også findes naturligt i tørre kuperede områder, hvor der ofte sker jordskred, fx kystskrænter.

Sammenlignet med mange andre naturtyper findes der mange plantearter på overdrevene, og mange af arterne er meget sjældne her i landet. Der er også mange insekter og krybdyr knyttet til de lysåbne og tørre overdrev, og i de næringsfattige og ikke tilgroede søer, der findes på overdrevene, lever der en række sjældne, varmekrævende paddearter.

 

Trusler mod overdrevene

Hvis overdrevet ikke skal gro til i høje planter for til sidst at ende som skov, skal der enten gå græssende dyr, eller det skal slås. Problemet er bare, at landbruget ikke har dyr på græs i særligt stort omfang mere, og slet ikke på stejle, næringsfattige svært tilgængelige arealer, som overdrevet typisk er. Derfor kræver det en særlig indsats at bevare overdrevet. En anden alvorlig trussel er, hvis der via luften tilføres næring fra landbruget. Det vil få helt andre planter til at vokse frem.

Alle overdrev, der har et samlet areal på 2500m2 eller derover, er beskyttet efter naturbeskyttelsesloven. Det betyder, at man ikke må ændre naturen på overdrevet ud over græsning og slåning, som altid har knyttet sig til denne naturtype. Den største trussel er, at der slet ikke sker nogen græsning eller slåning, og at overdrevet derfor gror til.