Hvad er Biodiversitet?

Høj og lav biodiversitet
Biodiversitet er et udtryk for variationen i den levende natur, og bliver oftest udtrykt som antallet af arter i et bestemt område. Er der mange forskellige dyrearter, plantearter, svampearter og andre levende organismer i et område, er biodiversiteten høj. Findes der kun få arter, er biodiversiteten lav.

Nogle naturtyper, som fx en skov, har naturligt en højere biodiversitet end fx en klit, fordi skoven tilbyder flere forskellige levemuligheder end klitten. Ligeledes stiger biodiversiteten generelt, jo tættere man kommer troperne.

Det mere ensartede miljø i havet og de store sammenhængende arealer betyder, at biodiversiteten her er lavere end på land. Således udgør arterne i havet kun 15% af de beskrevne arter, til trods for at havet dækker 2/3 af jordens overflade. Den højeste biodiversitet i havet findes ved koralrevene, hvor der er mange forskellige levesteder.

 

 

 

Forskellige naturtyper i et område øger biodiversiteten

Selv om biodiversiteten på heder er lav, kan området sagtens være meget værdifuldt, fordi der her lever mange arter, der ikke findes andre steder. Biodiversiteten for et område vil derfor blive højere, hvis det indeholder flere forskellige naturtyper, da det samlede antal arter derved stiger. 

Jo større et område er, jo flere forskellige typer levesteder vil der generelt være. Store områder har derfor typisk en højere biodiversitet end små områder.

 

Den danske Rødliste

I Danmark har vi en liste over, hvor truede forskellige arter er. Det er den danske Rødliste. Den er en brik i et globalt forsøg på at standse masseudryddelsen af arter. Internationalt har man ”Biodiversitetskonventionen”, som sætter fokus på truede arter, og har til formål at standse tabet af biodiversitet. 196 lande inklusiv Danmark har tilsluttet sig Biodiversitetskonventionen. EU bakker op om de internationale mål og satte som hovedmål for naturbeskyttelse at standse tabet af biodiversitet inden år 2020. Det lykkedes imidlertig ikke - og tabet er fortsat på næsten alle områder. Faktisk ligger Danmark i bund i EU sammen med Belgien. Årsagen er, at Danmark er et intensivt udnyttet landbrugsland. Vi har ikke bjerge, klipper og store sammenhængende vådområder. Det eneste naturaktiv vi reelt har i Danmark er lange smalle kyststrækning.

I EU's Biodiversitetsstrategi 2030 indgår målsætninger om retslig beskyttelse af 30 % af EU's landareal og 30 % af EU's havareal, heraf med mindst 10 % strengt beskyttede områder. Medlemslandene skal i denne forbindelse oplyse om arealet af den beskyttede natur til Det Europæiske Miljøagentur. Vi er langt fra at opfylde dette mål i Danmark.

I Danmark er der omkring 37.000 arter (25.600 dyr, 1580 planter, 8200 svampe, 630 mosser og 1630 alger). Af disse har eksperter haft tilstrækkelig viden om over 9.000 arter til, at de kunne vurdere deres status:

389 Uddøde siden 1850
1844 Truede i mere eller mindre grad
568 Næsten truede
6223 Livskraftige

Det er let at forholde sig til store flotte dyr som isbjørn, orangutang og tiger eller små nuttede pattedyr som fx hasselmus. Når de er truet, så åbner vi øjnene. Men når myg, fluer, sommerfugle og bier uddør, så lægger vi knapt mærke til det. Når der bliver færre insekter, er der mange dyr længere oppe i fødekæden, der kommer til at mangle føde, og der er mange planter, der ikke bliver bestøvet. 

På verdensplan har man vurderet status på 150.000 arter. Af disse er over 42.000 truet i mere eller mindre grad. Det gælder 27% af pattedyrene, 13% af fuglene, 21% af krybdyrene og 41% af padderne.

De sidste 50 år er 12 arter af dagsommerfugle forsvundet fra den danske natur, og en tredjedel af de resterende er truede ifølge Den danske Rødliste. De vilde bier er også i voldsom tilbagegang. 12 arter af humlebier er på Rødlisten og tre er allerede forsvundet. De er alle tilknyttet det åbne land, hvor de lever og søger føde i hegn og diger. Generelt er antallet af insekter styrtdykket gennem de sidste 50 år.

Den primære årsag er manglen på egnede levesteder som følge af, at største delen af Danmarks areal anvendes til landbrug, skovbrug eller byer og veje.

Arter forsvinder og bestande skrumper

Menneskets aktiviteter har betydet, at der er arter, der helt er forsvundet og at der er færre individer tilbage af de enkelte arter.

Lige nu uddør arterne 100 – 1000 gange hurtigere, end hvad der plejer at være normaltilstanden på Jorden. Det skønnes, at 600-1500 af de ca. 62.000 hvirveldyr (fisk, padder, krybdyr, fugle og pattedyr), der findes på kloden, er blevet udryddet de sidste 50 år, og at yderligere 6.000 er truet af udryddelse. Mange af de arter vi udrydder, kender vi slet ikke, og når vi påvirker artssammensætningen, ændrer vi en naturlig balance. Men det er svært at forudse hvilke konsekvenser det har. Få arter gør naturen mere sårbar over for ændringer, fordi naturen er mere robust, når der er mange arter til at udfylde de forskellige pladser. 

I en rapport fra WWF, hvor bestandsændringerne er undersøgt for 32.000 bestande af hvirveldyr, fremgår det, at bestandene i gennemsnit er reduceret med 69% fra 1970 til 2018. En tysk undersøgelse fra 2017 fandt, at mængden af store flyvende insekter var faldet med 76% over en periode på 27 år, og resultaterne fra en britisk undersøgelse fra 2021 viser, at der er sket et fald i mængden af sommerfugle på 30-50% over en periode på 30 år i store dele af Europa. Der er altså en tydelig tendens til, at mange af de vilde bestande er under pres. Årsagen til at de er under pres kan være mange, men ofte er det mangel på plads. I en opfølgning på den tyske undersøgelse fra 2017 er der indikationer på, at klimaet også spiller en rolle.

Måler man vægten af alle pattedyr, der lever på kloden, vil vægten af vi mennesker udgøre ca 32%, vores husdyr vil udgøre ca 65%, mens vægten af all de vilde dyr tilsammen kun ville udgøre omkring 3%. 

For 10.000 år siden ville vilde dyr udgøre næsten 100%! Da var vi nemlig kun 4 mio. mennesker på jorden (0,05% af i dag), og landbrug med husdyr var kun lige begyndt.