Undervisningsforløbet Min natur - naturvogter er et undervisningsforløb for indskolingselever, der handler om variationen af dyr, der lever i Danmark, samt hvordan vi kan hjælpe med at øge biodiversiteten omkring os.
Målet med forløbet er:
* At eleverne får øje på den mangfoldighed af vildt liv, der findes omkring dem.
* At eleverne ved, at klodens forskellige dyr har forskellige krav til levesteder (føde og formering).
* At eleverne forstår, at vi mennesker kan være med til at skabe og bevare disse levesteder ved at indrette og ”invitere” naturen tæt på vores egne levesteder.
Som naturvogter i Økolariet får eleverne gennem forskellige aktiviteter kendskab til, hvordan vi kan etablere levesteder til dyr, der kan være givende for naturen og biodiversiteten og os selv.
Undervisningsforløbet i Økolariet kan stå alene, men vi anbefaler, at det tænkes ind i et længerevarende emneforløb om natur og biodiversitet.
Dette forløb kan gennemføres med én klasse ad gangen (max. 30 elever).
Forløbet på ca. 1½ time består af:
• Velkomst, introduktion og aktiviteter i undervisningslokale (30 min.)
• Lille pause til madpakke (20 min.)
• Aktiviteter på taghave (20 min.)
• Besøg i udstillingerne med opgave (25 min.)
Vi forventer...
Økolariet forventer, at lærere, pædagoger og undervisere, der ledsager en klasse/gruppe, deltager aktivt under opholdet og tager ansvaret for klassens/gruppens færdsel og adfærd under besøget.
Pris:
Dette undervisningsforløb koster 500 kr. For skolegrupper fra Vejle Kommune er forløbet gratis.
Afbestillingsgebyr:
For at sikre, at så mange som muligt kan få glæde af Økolariets undervisningstilbud, opkræver vi et gebyr på 400 kr. ved udeblivelse, ombooking eller afbestilling mindre end 7 dage før et forløb.