Tipping points

Vi oplever allerede konsekvenserne af klimaforandringerne nu. Isen smelter, havene stiger, hedebølger rammer, skybrud falder, storme raser og livet på Jorden påvirkes.

I Danmark får vi mere regn, andre steder rammer tørken og i Arktis stiger temperaturen mere end alle andre steder.

Hvor meget konsekvenserne blive eskaleret i fremtiden afhænger af, hvor hurtigt vi får bremset eller helt standset vores udledning af drivhusgasser. Mange klimaforskere er desværre bange for, at det ikke går hurtigt nok, og at vi derfor er faretruende nær på mange ”tipping points”.

Når en ændring løber løbsk og ikke kan rulles tilbage, siger man, at man har nået et tipping point – ændringen er blevet irreversibel - og uanset hvad vi gør, så kan vi ikke få den oprindelige tilstand tilbage. Det kan fx være at afsmeltningen af Grønlands indlandsis er så fremskredet, at det er umuligt at undgå, at indlandsisen tilsidst helt smelter væk, eller at der er kommet så meget ekstra metan udslip fra permafrosne jorde i Sibirien, at temperaturen er steget så meget, at optøningen ikke kan bremses.

Udgivet: 18.04.20 • Senest redigeret: 29.03.23

Hovedbudskab i FN’s Klimapanels sidste rapport fra 2023

FN’s Klimapanel, der består af omkring 800 forskere, har på baggrund af data og analyser fra et stort antal artikler regnet sig frem til de globale konsekvenser af klimaforandringer:

Klimaet er blevet varmere og opvarmningen skyldes i alt overværende grad menneskelige aktiviteter på jorden.
Koncentrationen af CO₂ i atmosfæren er det højeste i de sidste 2 mio. år og koncentrationen af metan og lattergas har ikke været højere i de sidste 800.000 år.
Havstigningerne sker med en stigende hastighed. Det betyder at mange kystområder vil være udsatte for oversvømmelser.
3,3 - 3,6 milliarder mennesker lever i områder, der er ekstrem påvirkelige af klimaændringer. Ekstremvejr situationer (hedebølger, tørker, orkaner og kraftige regnskyl) er blevet hyppigere på grund af mennesket udledninger af drivhusgasser. Disse situationer har ført til mangel på adgang til mad og rent vand for mange udsatte mennesker. Ekstrem vejrsituationer har også øget dødeligheden pga luft- og vandbårne sygdomme.
Opvarming og forsuring af havet har haft en negativ indvirkning på fiskeriet.
Flere økosystemer er så kraftig påvirket af klimaændringerne at der er risiko for at ændringerne er irreversible (fx tilbagetrækning af gletschere og optøning i permafrostområder) .
Klimaændringer og ekstremvejr situationer giver flere mennesker, der søger væk fra de ramte områder (klimaflygtninger) og det har medført ødelæggelser af bygninger, infrastruktur mm.

(Uddrag af hovedbudskaberne fra synteserapporten til FN’s klimapanels (IPCC's) 6. hovedrapport, 2023).

IPCC: The choices and actions implemented in this decade will have impacts now and for thousands of years (high confidence).

Klimaændringerne er en trussel mod mennesket og jordens helbred. Det tidsvindue, vi stadig har til at gennemføre de nødvendige ændringer, bliver mindre og mindre.

Det er nødvendigt, at hele verden vedtager og gennemføre en hurtig overgang til en verden, der bygger på bæredygtig udvikling for alle. For at det kan ske, skal vi i højere grad samarbejde internationalt og finde de nødvendige midler til at klare udfordringerne i de mest udsatte områder.

Det er en kæmpeopgave som ikke må mislykkes - vores valg og vores handlinger vil have betydning både nu og mange tusinde år frem.

2 grader er smertegrænsen

En opvarmning på 2 grader, i forhold til niveauet før industrialiseringen, anses af de fleste forskere og mange politikere som smertegrænsen, hvis vi skal undgå, at klimaforandringerne løber løbsk og bliver ukontrollable.

Hvis 2 grader grænsen overskrides, øges risikoen væsentlig for, at der vil komme nogle selvforstærkende opvarmningsprocesser, der gør, at mennesket ikke kan stoppe den globale opvarmning.

På det internationale klimatopmødet COP 21 i Paris i 2015 blev det vedtaget, at man skal forsøge at holde temperaturstigningen under 2 grader og helst på 1,5 grader. I dag er det desværre mere sandsynligt, at vi i år 2100 får en temperaturstigning på omkring 3-5 grader, altså væsentlig mere end det opsatte mål.

Vi har retning mod en temperaturstigning på 3-5°C

Det grå område viser, hvordan temperaturstigningerne mest sandsynlig vil forløbe frem til år 2100, hvis vi laver en kæmpe indsats og det lyserøde område viser, hvordan temperaturstigningerne mest sandsynlig vil forløbe frem til år 2100, hvis vi fortsætter af samme spor som i dag.

Ovenfor er en video fra IPCC, der fortæller om de problemer, vi mennesker står overfor, hvis vi ikke gør en kæmpeindsats for at begrænse udledningen af drivhusgasser (på engelsk)

Videoen er er del af det materiale der findes i IPCC's delrapporten fra 2022.

I rapporten fremgår det, at kun en meget dramatisk nedbringelse af CO₂ udledningen kan forhindre, at vi når en temperaturstigning på 1.5ºC inden for de næste to årtier. I dag er forventningen, at denne temperatur måske allerede nåes inden for det næste årti.

Klimaændringer påvirker vores liv

Selv om klimaområdet kan virke komplekst og svært at få overblik over, er det et vigtigt område at sætte sig ind i, da det allerede påvirker vores liv nu og vil komme til at gøre det i endnu højere grad i fremtiden.

Klimaudfordringen vil påvirke mange af de politiske beslutninger i årene fremover og derfor også hvilke jobs, der bliver flere af, og hvilke der bliver færre af. Det vil få betydning for, hvordan vi transporteres os omkring, hvad vi spiser, og mange flere ting.

Klimaændringerne er et globalt problem

I Danmark kunne man fristes til at mene, at en stigning på et par grader kun er kærkommen. Desværre er det ikke så enkelt, at en stigning i temperaturen kun giver et lidt lunere vejr. Konsekvenserne er langt mere omfattende og alvorlige. Det er hele klimasystemet, der påvirkes.

Selvom konsekvenserne bliver alvorlige, skal vi nok klare de klimaændringer, der kommer i Danmark. Vi er et rigt og ressourcestærkt land. Det er ulandene, der for alvor kommer til at mærke konsekvenserne af klimaforandringerne, men det betyder så også, at vi her i Danmark må forvente et øget pres på vores grænser fra klimaflygtninge. Klimaændringerne er derfor et internationalt problem, der kommer til at påvirke alle.

Det går hårdest ud over de fattigste

En række af verdens fattigste områder rammes i stigende grad af ekstremt vejr og lokale konflikter, der ofte hænger sammen med klimaforandringer. Det fører til alvorlig fødevareusikkerhed og underernæring. I de seneste år er antallet af underernærede vokset, efter at det siden 2015 havde ligget relativt konstant på omkring 775 millioner. I dag skønner FN at der er 828 mio. mennesker i Verden, der sulter.

140 millioner mennesker fra nogle er verdens tættest befolkede områder kan være på intern flugt fra klimaforandringer i 2050. Regionerne syd for Sahara i Afrika, det sydlige Asien og Latinamerika, bliver hårdest ramt ifølge Verdensbanken. Befolkningerne flygter, når landområder bliver ubeboelige som følge af vandmangel, fejlslagen høst, havstigninger og stormfloder.

Vidste du at...

Malariamyg elsker varme og fugt. Millioner af mennesker, som bor i højderne i troperne, vil derfor blive truet af malaria på grund af klimaforandringer og højere temperaturer. Det påvirker især bjergområder i Sydamerika og i Afrika. En stigning på bare 1 grad lokalt bevirker, at ekstra 3 mio. børn i Debre Zeit regionen i Etiopien, bliver ramt af malaria. Også Europa er i farezonen fremover.

Klimaflygtninge

En hedebølge i Centralafrika vil fx betyde hungersnød, og oversvømmelser i Bangladesh vil gøre i millionvis af mennesker hjemløse. I den sammenhæng er vand i kælderen og en hedebølge på vores breddegrader lettere at klare. De store konsekvenser i andre områder af Verden kan dog betyde, at der vil være mange mennesker, der er nødsaget til at flygte fra de områder, de bor i, i dag. Det kan betyde, at der kommer klimaflygtninge til de lande, som Danmark, hvor de stadigt er godt at leve.

Fødevare sikkerhed

Hvede er den mest dyrkede afgrøde i verden, og er også den, der er mest truet af stigende temperaturer og ændrede tørkeforhold. Hvede dyrkes hovedsagelig uden kunstvanding, og er derfor afhængig af nedbør. Stigende temperaturer giver mere tørke, og selv hvis det lykkes at begrænse stigningen til 2 grader, kan en fordobling af det tørkeskadede areal ikke undgås i 2100, viser ny forskning.

Mange samfund er afhængige af kunne fiske i havet, og her spiller koralrevene en stor betydning for opvæksten af fiskeyngel. Men netop koralrevene er truet af den globale opvarmning. Når temperaturen stiger, forsvinder de alger, der lever på korallerne, og de bliver blege. Korallerne kan ikke klare sig uden algerne. Den forsuring af havet, der er en følgevirkning af den høje CO₂ koncentration i luften, er også en stor trussel. Forsuringen af havet gør, at korallerne ikke kan danne deres kalkskellet.

Vidste du at...

Den lille øgruppe Tuvalu er verdens 4. mindste land med 11.000 indbyggere. Den ligger i gns. kun 1-2 meter over havets overflade langt ude i Stillehavet. Kysten ædes af bølgerne og øgruppen er i fare for at blive oversvømmet som følge af havstigning. Forskere forudser, at Tuvalu kan blive ubeboelig i løbet af de næste 50 – 100 år.

Orkaner og tyfoner bliver kun dannet, hvis havtemperaturen er tilstrækkelig varm, og den global opvarmning gør netop havet varmere. Derfor kan klimaforandringerne betyde, at storme og orkaner bliver endnu kraftigere i fremtiden. Fattige lande som fx Haiti risikerer at blive smadret så ofte, at de aldrig når at komme på fode igen.

Tilbage til "Klima"

Tilbage til "Viden om"

Tilmeld dig nyhedsbrev

Tipping points

Hovedbudskab i FN’s Klimapanels sidste rapport fra 2023

IPCC: The choices and actions implemented in this decade will have impacts now and for thousands of years (high confidence).

2 grader er smertegrænsen

Vi har retning mod en temperaturstigning på 3-5°C

Klimaændringer påvirker vores liv

Klimaændringerne er et globalt problem

Det går hårdest ud over de fattigste

Vidste du at...

Klimaflygtninge

Fødevare sikkerhed

Vidste du at...

Åbningstider

Gratis Entré

Kontakt os