Havet

I Danmark er der aldrig mere end 50 km til kysten. Kystlinjen er med sine 8.750 km ualmindelig lang i forhold til Danmarks areal på grund af de mange øer, fjorde og bugter.

Biodiversitet
Der er stor forskel på antallet af arter i havet og på land. I verdenshavene er der beskrevet omkring 241.000 arter. Til sammenligning er der beskrevet ca. 1,9 mio. arter på land, og heraf er over 1 mio. insekter. Havet har også sine dominerende arter. Nogle er vi godt bekendte med, som fx fisk, muslinger, koraller, gopler, søpindsvin, krebsdyr, alger og planter. Andre er ret ukendte for de fleste som fx. ledorme, rundorme, fladorme, havsvampe og mosdyr.

Samme forhold ses i Danmark, hvor der total er beskrevet over 37.000 arter. Af disse er det kun omkring 3000, der lever i havet.

Overfiskeri og fysisk ødelæggelse af havbunden

Selvom naturen i havet er mere oprindelig og uberørt af mennesker end den på land, så påvirker vores aktiviteter livet i havet i højere og højere grad. Den største påvirkning kommer fra kommercielt fiskeri, der kan mindske bestanden af de fisk, der fanges mest. Fiskeri kan også skade havbunden og dens dyr, hvis der bruges bundtrawl.

Havet er kæmpestort og sammenhængende, og derfor skal der mere til at udrydde en art, der lever her. Biodiversiteten i havet er derfor heller ikke så truet, som den er for planter og dyr på land. Alligevel er mængden af fisk ca. halveret siden 1970, og ifølge en rapport fra FN’s Fødevareorganisation FAO fra 2020 er ca. en tredjedel af de globale fiskebestande blevet fisket ud over grænsen for bæredygtighed.

Forurening

Forurening med miljøfarlige stoffer skader selvfølgelig også. Udvinding af råstoffer som olie og gas samt anlægsarbejder af broer, dæmninger og landindvinding påvirker også havets arter negativt. Fiskeri med slæbende redskaber som trawl og muslingeskrab har også en negativ indflydelse på havets biodiversitet. Vandstandsstigninger som følge af klimaforandringerne vil få betydning for bl.a. rev, hvor vanddybden har betydning for tilgængeligheden af lys og dermed forekomsten af dyr og planter.

Plastforurening
Forurening med plast er også et stort problem. Mikroplasten kan skade, både ved at dyrene forveksler den med føde, og fordi mikroplasten tiltrækker de miljøgifte, der findes i havet. Dyrene kan så optage giften, når de ved en fejl æder mikroplasten. Større stykker plast kan være farlige for dyr, fordi de kan blive viklet ind i dem mm.

Næringstilførsel

De marine naturtyper er fortsat under påvirkning af for store mængder næringsstoffer tilført fra overfladevand og fra atmosfærisk nedfald. Lidt næringsstof kan indgå i fødekæden til gavn for bestanden af bunddyr og fisk, men i dag er tilførslen i mange af de kystnære områder så stor, at det er skadeligt. Meget næring får alger til at blomstre op, og når de dør og nedbrydes, bruges der store mængder ilt. Det giver iltsvind, som påvirker størrelsen og udbredelsen af fiskebestanden i havene. Det er særligt de kystnære områder, fjorde mm, der er i en dårlig tilstand pga næringstilførsel. Når og hvis forholdene bliver bedre, vil arterne efterhånden vende tilbage. Det kan dog tage lang tid, idet der kan være ophobet store mængder næringsholdig slam på bunden, der kan frigives til vandmasserne.

Forsuring af havene

Ca. 25% af det CO₂ vi udleder til atmosfæren optages i havet. Det er jo positivt, fordi det dermed fjernes fra atmosfæren, men det har desværre en bivirkning på vandet: Det gør det mere surt. Sammen med en højere vandtemperatur er forsuringen årsagen til, at mange af verdens koralrev i dag er ved at dø.

Invasive arter

Invasive arter er et udbredt problem i havet og det kan forventes at stige i takt med klimaændringerne. Et eksempel herpå er stillehavsøsters, der fortrænger blåmuslinger i Vadehavet samt den nye asiatisk strandkrabbe, som også findes i Vadehavet.