De første dambrug blev etableret i Vejle Ådal i de første år af 1900-tallet, og flere kom til fra 1928, men først i 1950’ og 1960’erne kom den store opblomstring i antal dambrug i ådalen. Produktion af regnbueørreder kræver adgang til en stabil tilførsel af rigeligt, rent og iltrigt vand. Etableringsomkostningerne var små, da dammene blev gravet i flade omgivelser til rolige vandløb, og foderet var billig kværnet skidtfisk fra Nordsøen, men priserne på regnbueørreder i portionsstørrelse (200 gram) var gode på eksportmarkederne.

Man kunne frit etablere sig som dambruger ved de små tilløb til Vejle Å, men anlæg af dambrug ved selve Vejle Å krævede, at man skaffede sig ret til at opstemme vandet - stemmeret. Der var knyttet stemmeret til engvandingskanaler og vandmøller. Det skabte grundlag for en række dambrug langs Vejle å, hvor der tidligere havde været engvanding og møller. Dambrugene forurenede åen kraftigt med rester af fiskefoder, slam og næringssalte, men Vandmiljøplan 1 fra 1987 strammede kravene til forureningen alvorligt, og det førte til både omlægning og nedlæggelse af mange dambrug i Vejle Ådal. Vandmiljøplanen gjaldt også byernes og industriens spildevand, og det betød på sigt en markant forbedring af vandkvaliteten i Vejle Å og dermed trivslen af fisk i åen. Det går hånd i hånd med vandløbsrestaureringerne fra og med 1983.

Ovenstående tekst er uddrag af bogen: "VEJLE ÅDAL - HISTORIE, NATUR, MENNESKER, KULTUR"