Vejles Klimaplan

Vejles Klimaplan er en beskrivelse af, hvordan kommunen, ligesom resten af Danmark, arbejder mod at udledningerne af drivhusgasser i 2030 er reduceret med 70% af det, de var i 1990, og at kommunen er helt klimaneutral i 2050.

For at nå målet, skal alle tage del i den grønne omstilling. Klimaindsatsen er en fælles opgave, der skal ske i samarbejde mellem myndigheder, erhverv og borgere. Som en del af målet med at reducere udledningen af drivhusgasser, skal der produceres mere grøn strøm fra lokale solcelleanlæg og vindmøller i kommunen.

I Klimaplanen er der en beskrivelse af, hvilke indsatser kommunen, som myndighed og som virksomhed sætter i værk:

udbygning af anlæg til produktion af vedvarende energi
udbygning af fjernvarme eller anden grøn varmeforsyning
arbejder på at få etableret anlæg, der kan omdanne gylle fra landbruget til biogas
sikre at den offentlige transport bliver el-drevet og planlægge mere grøn mobilitet
udvikle kommunens byer, så de kan håndtere stigende havvand og voldsomme regnmængder
udvikle en strategi for bæredygtigt byggeri
energirenovering og -optimering af kommunens bygninger
udarbejder en grøn indkøbspolitik, så der bl.a. købes miljømærkede produkter og møbler af genbrugstræ
skære ned på kødforbruget og primært servere lokale fødevarer efter sæsonen i offentlige institutioner
arbejde mod at få 50 % mindre madspild i kommunens institutioner
arbejde mod at mindske vand, el- og varmeforbruget i kommunens bygninger

Selvom alle handlinger i Klimaplanen føres ud i livet, er det hverken nok til at opfylde målet om 70% reduktion af drivhusgasser i 2030 eller at blive klimaneutral i 2050. Der skal udvikles flere tiltag. Kommunen kan ikke klare opgaven alene, og det er derfor vigtigt, at alle virksomheder gør en indsats i hverdagen for at nedsætte udledningerne fra deres aktiviteter, og at alle borgere tænker på, hvordan de bedst kan reducere deres udledning fra opvarmning og transport, håndtering af affald og forbrug af fødevarer.

En fælles indsats

Vejles tre store klimaområder

Hvor udledes drivhusgasserne fra?

Klimaet forandrer sig som følge af menneskelig aktivitet med afbrænding af fossile brændsler og industrialisering af landbruget. Som konsekvens af dette udleder menneskeheden store mængder drivhusgasser til atmosfæren.

Vejle Kommunes klimaregnskab viser, at de store udledninger er fordelt næsten ligeligt på sektorerne

Energi (34%)
Landbrug (36%)
Transport (27%)

Derudover er der mindre udledninger fra Industri (1%) og Affald (2%).

I Vejle kommune som samfund svarer den samlede udledning af drivhusgasser til 1.155.000 ton CO₂ e pr. år, eller ca. 10 ton pr. person. Dette tal indeholder ikke flyrejser til lande uden for EU, og det indeholder ikke varer købt og produceret i udlandet. Med de foreslåede reduktioner i Klimaplanen mangler der at blive reduceret yderligere ca. 205.000 tons CO₂ for at nå i mål med de 70% i 2030 - det svarer til knap 18 % af den nuværende udledning.

Udledninger fra energiforbrug

34 % af de drivhusgasser, der udledes i kommunen, kommer fra afbrænding af fossile brændsler til el- og varme produktion. I fremtiden skal vi forbruge mindre energi, den skal bruges effektivt og den skal være grøn.

Sol, vind og biogas er vedvarende, grønne energikilder, som skal erstatte kul, olie og gas. Målet i Vejle Kommunes klimaplan er, at 65 % af elforbruget i 2030 kommer fra lokalt produceret strøm fra sol og vind, og at energiforbruget er 100 % baseret på vedvarende energi i 2050.

Det betyder, at i 2030 skal 1/3 af strømmen kommer fra lokale solcelleanlæg, 1/3 fra lokale vindmøller og den sidste 1/3 importeres fra grønne energikilder fx havvindmøller.

I Trekantområdet står TVIS for fordelingen af varme til forbrugerne fra ni fjernvarmeselskaber på tværs af kommunegrænserne. I Vejle Kommunes Klimaplan er målet, at kul, olie og gas er helt udfaset af fjernvarmesystemet i 2030. Allerede i dag er ca. 90 % baseret på grønne energikilder såsom træflis, affald samt overskudsvarme fra industrien.

Fremtidens energisystem
I fremtiden er dit hjem måske både forbruger og producent af grøn energi. Fx med solceller og solfanger på taget. Det kræver, at energisystemet omstilles og tilpasses fremtidens krav.

Vi får brug for meget mere el. Derfor ser Vejle kommune og Trekantområdet også på mulighederne for Power to X i ”Triangle Energy Alliance”. Power to X betyder, at man bruger grøn energi fra fx vindmøller til at spalte vand, så det omdannes til brint og ilt. Brinten kan direkte bruges som energikilde og hvis man tilfører kulstof fra fx metan, kan det bruges til at producere grønt brændstof til fx lastbiler.

Udledninger fra landbruget

36 % af de drivhusgasser, der udledes i kommunen, kommer fra landbruget, fx som metan fra køer, lattergas fra gødningshåndtering, og CO₂ fra lavbundjorde.

Det er målet at reducere udledningen fra landbruget med 20% i 2030. Den absolut mest effektive måde, landbruget kan bidrage til denne reduktion, er at lade, den biogas, der kan produceres fra gylle, erstatte tilsvarende mængder fossile brændstoffer. Gyllen kan, efter udvindingen af biogas, stadig anvendes som gødning på landmandens jorde.

Ved at undlade at dyrke eller dræne lavbundsjorder, med et højt indhold af kulstof, kan landbruget sikre, at det bundne kulstof ikke omdannes til CO₂ og siver op i atmosfæren. Fjernes tidligere dræn er det endda muligt at få området til at optage CO₂ fra atmosfæren. Det samme kan der ske, hvis der plantes skov på landbrugsjord.

I 2050 er målet, at landbruget skal have reduceret deres udledning med 80%. Metoderne til at gennemføre disse reduktioner er dog så usikre, at reduktionerne ikke er medtaget i opgørelserne for, hvor store kommunens udledninger er i 2050.

Udledninger fra transport

27 % af de drivhusgasser, der udledes i kommunen, kommer fra de personbiler, lastbiler, busser og varebiler, der endnu bruger fossile brændstoffer som benzin og diesel som brændstof.

Det er målet at 30 % af personbiltransporten er omstillet til el i 2030 og at 100 % af den kollektive trafik og personbefordring er omstillet til el i 2050. Udover elektrificeringen af transporten skal målet nås ved at reducere transportbehovet, fremme transportformer som cykling, gang, kollektiv transport og samkørsel. I Vejle by er halvdelen af alle bilture på under 5 km, og her er det oplagt at skifte til cykel eller at gå. Så slipper man også for bilkøer og for at finde parkering, og derfor kommer man hurtigt frem. Samtidigt bliver man frisk og får motion. En ladcykel kan også være en løsning, hvis man fx skal transportere mindre børn eller mange ting. Mange cykelhandlere har forskellige elcykler det både er muligt at prøve og leje.

Hvis man bor langt væk og fx pendler på arbejde, kan det være nødvendigt at bruge en bil. Derfor arbejdes der også på at opgradere elnettet og få sat flere ladestandere op. Er det muligt, så kør flere sammen og skift til en elbil, når din fossilbil ikke kan mere.

Klimaprojekter i Vejle Kommune

Vedvarende energi

Vindmøller
I Vejle Kommune er der opsat vindmøller flere steder. Tilsammen har de en kapacitet på ca. 53 MW, svarende til en årlig produktion på 260 TJ (2021). Nogle af de største møller på 3,2 MW er placeret ved Øgelund og vest for Thyregod i den nordvestlige del af Vejle Kommune.

Solceller
I Vejle Kommune er der ca. 30 mindre solcelleanlæg på forskellige kommunale bygninger fx det nye RCV (den nye Genbrugsplads).

I Vandel ligger en stor solcellepark på 268 MW (2022). Det er et privat anlæg, men det tæller med i klimaplanens mål om, at 30 % af den strøm vi bruger inden for kommunegrænsen, skal være produceret fra solcelleanlæg inden for kommunegrænsen. Derfor tæller de private anlæg i Viuf og Ringive også med her.

Biogasanlæg
Udnyttelsen af gylle til biogas er en af målsætningerne i Klimaplanen. Det kan reducere udledningen af drivhusgasser ved at erstatte fossile brændstoffer med et grønt brændstof.

Det første gårdbiogasanlæg i Vejle Kommune ligger i tilknytning til Kiddegård ved Jelling. Anlægget kan modtage over 30 tons affald pr dag og kan i princippet levere strøm til hele Jelling.

Transport

Ladestandere til el-biler
Med 94 planlagte nye ladestandere til elbiler på offentligt tilgængelige destinationer, bliver det fremover lettere at anvende elbilen. Ladestanderne bliver placeret både i Vejle by, ved kulturinstitutioner, skoler og idrætsområder og i centerbyerne bl.a. i Give, Brejning, Gauerslund, Skibet og Thyregod. I det nye p-hus Cronhammer vil der være yderligere 80 ladestandere.

Supercykelsti i Vejle.
I Vejle er der anlagt en Supercykelsti mellem Lystbådehavnen og Ny Rosborg, der kobler midtbyen og dens mange stier sammen med oplandet. Supercykelstien skal gøre det lettere at vælge cyklen fremfor bilen på de korte ture.

Elbusser i Vejle
I Vejle kører 20 bybusser og 11 lokalruter på el. De nye elbusser er langt mere miljøvenlige og mindre CO₂-belastende end de traditionelle dieselbusser samtidig med, at de er mere støjsvage.

Delebiler (placering Givskud)
Delebiler er en måde at reducere antallet af personbiler til gavn for miljøet. Bilerne er et godt alternativ til at have egen bil eller en ekstra bil. Lokalsamfundet i Givskud har delebiler til rådighed, som kan borgerne kan benytte via et bookingsystem.

Energi effektivisering

Energieffektivisering af bygninger
Vejle Kommune laver løbende effektivisering af energiforbruget i kommunale bygninger. Dette gælder bl.a. konvertering af olie- og gasfyr til varmepumpe eller fjernvarme, udskiftning af cirkulationspumper og udskiftning af døre og vinduer til nye mere energivenlige.

I Vejle, Egtved og Jelling har folkeskoler, ældreboliger, bo- og dagtilbud fået cirkulationspumper, som har givet en besparelse på over 50% af bygningernes energiforbrug.

Mad

Klimavenlig kost og mindre madspild
I skoler, institutioner og kantiner i Vejle Kommune arbejdes der aktivt på at nedbringe madspild og indføre en mere klimavenlig kost. For at indføre tiltagene, har kommunes køkkenledere være på en række kurser.

Mange daginstitutioner er godt i gang. Fx på Bredballegård, hvor man arbejder aktivt med klimamad og involverer børn og pædagoger. Skolerne er også med, og på 10. kl. skolen i Nyboesgade er der fx indført ugentlige vegetardage i kantinen med succes. På flere plejecentre, fx i Jelling, forsøger man sig også med mindre kød og flere grøntsager i retterne.

Arealanvendelse

Skovrejsning (Børkop Vest)
Skovrejsning er et nyt kommunalt ansvarsområde, der udvikles i de kommende år. Her eksperimenteres bl.a. i Børkop Vest med forskellige tiltag.

Skovrejsning skal fungere som middel til at løse flere problemstillinger: reduktion af klimagasser, bedre grundvandsbeskyttelse, nye rekreative arealer og som et positiv bidrag til at øge biodiversitet. Derudover kan det være med til at øge træproduktionen.

Lavbundsjorde (Ravning)
Man bruger ordet lavbundsjorde om dyrkede eller udyrkede landbrugsarealer, der ligger lavt i landskabet og derfor ofte er fugtige. Det stillestående vand har gjort, at jorderne er iltfattige, og at planteresterne derfor ikke er rådnet væk. Det betyder, at disse jorder indeholder rigtig meget kulstof.

Hvis lavbundsjorde dyrkes og drænes, så bliver kulstoffet frigivet til atmosfæren. Det kan sammenlignes lidt med afbrænding af fossile brændstoffer, selvom processen er langsommere.

Selvom det kun er syv procent af landbrugets arealer, der er lavbundsjorde, så står den lille procentdel for halvdelen af den CO₂ udledning, som landbrugets dyrkede arealer bidrager med.

I Vejle Kommune er der foreløbig udtaget lavbundsjord ved Ravning, og kommunen er i gang med forundersøgelser til udtagning af yderligere lavbundsjorde i samarbejde med lodsejere. Når man udtager lavbundsjorde betyder det, at man stopper med at dræne og opdyrke dem, for derigennem at sikre, at kulstoffet bliver i jorden og ikke ender som CO₂ i atmosfæren.

Det første gennemførte lavbundsprojekt i Danmark er lavet af Naturstyrelsen ved Runkenbjerg i Vejle Kommune. Det er på 18,5 ha og reducerer udledningen med ca. 395 tons CO₂/år.

I Vejle Kommune er der to større områder med lavbundsjorder, hvor der igangsættes forundersøgelser. Det ene område er Vejle Ådal mellem Runkenbjerg og Vingsted, hvor et foreløbig overslag viser, at det er muligt at reducere udledningen med ca. 2500 tons CO₂/år ved at udtage den kulstofrige lavbundsjord.

Det andet område, Revlingmosen og Karstoft Ådal, ligger i den nordvestlige del af kommunen. Her er et ca. 1.300 ha. stort område med lavbundsjord og et foreløbigt overslag viser, at det er muligt at reducere udledningen med ca. 7.500 tons CO2/år.

Bebyggelse

Klimalandsby Vandel
Vandel blev i 2021 udnævnt til Vejle Kommunes Klimalandsby. Klimalandsbyprojektet er et forsøgsprojekt, der skal udvikle løsninger på landsbyniveau, som modvirker klimaforandringer og bidrager til fællesskaber og lokal udvikling. Vandel er udpeget som klimalandsby, hvor der i 2021- 2023 arbejdes med at nedbringe byens samlede CO₂-udledning, og samtidig styrke fællesskab og lokal udvikling.

Ny Rosborg
Ny Rosborg er en ny bæredygtig bydel, som vil give plads til 4.000-5.000 nye vejlensere. Bydelen er placeret midt imellem den unikke natur i ådalen og Vejle midtby

Målet er at skabe fremtidens bydel, hvor det blå (vand) og det grønne (natur) er rygraden, hvilket også er afspejlet i valget om at bygge bydelen op omkring seks holme.

Tiny House (Ny Rosborg)
Vejle Kommune ønsker et bredt og mangfoldigt boligudbud, hvor der også skal være plads til nye bæredygtige boligtyper. Der afsættes derfor 21.000 m² til et nyt boligområde i Ny Rosborg med Tiny Houses, hvor du kan bo småt men godt.

Et Tiny House er et hus med en størrelse på mindre end 45 m². Det er en boligform hvor hvert kvadratmeter udnyttes til fulde, med praktisk og funktionsdygtigt inventar.

Klimaforebyggelse

Klimatilpasning
Vejle ligger udsat med vand på alle sider og har derfor mange gange været truet af oversvømmelser. Klimaforandringerne gør kun situationen værre. Vandstanden i fjorden vil stige, og der vil komme flere skybrud. Kommunens handlingsplaner for de udfordringer klimaændringerne giver, er beskrevet i en Klimatilpasningsplan, en Risikostyringsplan samt en Resiliens- og en Stormflodsstrategi. Fælles for alle er, at Vejle by skal beskyttes mod oversvømmelser samtidig med, at klimaudfordringerne og mængden af vand skal vendes til noget positivt fx i form af rekreative tiltag og byudvikling.

Fysiske tiltag
Flere steder i Vejle er der lavet klimaprojekter, der skal forebygge oversvømmelser. Et af de store klimatilpasningsprojekter i Vejle ligger i Østbyen. Her er der skabt løsninger, der forhindrer oversvømmelser som følge af store skybrud samtidig med, at vandet bliver brugt som en ressource i udformningen af forskellige rekreative miljøer. Slusen overfor Bryggen er et andet stort klimaprojekt, der beskytter midtbyen mod oversvømmelser ved skybrud, høj vandstand i fjorden og stormfloder.

Et nyt stort klimaprojekt er stormflodsbeskyttelse langs Tirsbæk strandvej. Ideen er et forhøjet landskab og en membranstruktur, som ud over at skabe den nødvendige beskyttelse danner et nyt fjordlandskab. Strukturen i membranen bygges af naturbaserede materialer, som kan have forskellige funktioner og former, som vil bidrage til en forhøjet biodiversitet over og under vand.

Flere steder langs Vejle Å er diger og brinker forhøjet, og der er lavet skybrudsveje flere steder, dvs veje, der er designet til at kunne lede store mængder vand væk i tilfælde af skybrud. I Høll er der også bygget et dige, som skal modvirke at sommerhusområdet oversvømmes, og i Børkop og Egtved er der blevet separatkloakeret, og i den forbindelse er der lavet forsinkelsesbassiner og rekreative områder.