Vejle Ådal består af to meget forskellige dale, der mødes ved Runkenbjerg, og de er helt tydeligt skabt på hver sin måde. I den øvre del fra Engelsholm Sø løber Vejle Å i en smal og dyb kløft, der bliver lidt bredere ned mod Runkenbjerg. Efter Runkenbjerg løber Vejle Å ind i en meget bred og dyb dal. Fra den imponerende bakkekam Runkenbjerg kan man se, at den øvre del af Vejle Ådal fra nord løber ind i siden på den meget bredere dal, som starter et par kilometer sydvest for Runkenbjerg og derfra løber mod nordøst mod Vejle.

Den nedre brede del af Vejle Ådal ligger som en naturlig forlængelse af Vejle Fjord, og til sammen strækker denne imponerende fure i landskabet sig 40 km regnet fra Spjarup nær Egtved i vest til Trelde Næs i øst. Halvdelen er ådal, og halvdelen er fjord, hvor grænsen mellem ådal og fjord er skabt af den øjeblikkelige vandstand i havet og af menneskers virke. Dalbundens højde synker ganske langsomt og regelmæssigt mod øst. Ved Kvak Mølle er højden over havet fire meter, ved Vandrerhjemmet i Skibet tre meter, ved Lystfiskerhuset i Knabberup to meter og ved Rosborg en meter til den gamle kystlinje, dengang nul meter, og nær motorvejsbroen er dybden to meter. Det vil sige, at relativt beskedne ændringer i havniveauet kan flytte grænsen mellem fjord og ådal over store afstande. Vi ved, at det er sket inden for de sidste få årtusinder, og vi ved, at det kan ske igen inden for en overskuelig fremtid.

Ådalen er ca. to kilometer bred hele vejen fra Vejle Fjord i øst til Spjarup i vest, hvor dalen slutter brat – tilsyneladende uden fortsættelse og omgivet af høje skrænter. Oven for disse skrænter ligger vidtstrakte meget flade sandsletter, hvor den mest kendte er Randbøl Hede. Landskabet nede i Vejle Ådal er meget afvekslende over denne 20 km lange strækning med store banker, dramatiske kløfter og vidtstrakte udsigter. Ådalen og siden fjorden har et ejendommeligt kantet forløb. Regnet fra øst løber furen i landskabet først mod nordvest frem til Holtserhage, hvor den drejer lige mod vest, for så ved Skibet at fortsætte i sydvestlig retning hele vejen til Spjarup.

Den brede ådal bliver i den vestlige ende forsynet med vand fra Egtved Å fra syd, men to kilometer før dalens vestlige ende når Vejle Å frem til ådalen fra nord. Den leder vand fra Engelsholm Sø gennem en lang og snoet dal, som både er smal, dyb og stedvis med stejlt løb. Undervejs mod fjorden øger talrige kilder og bække vandføringen i Vejle Å. Dertil kommer nær udløbet først Højen Å og siden Grejs Å. Alle disse vandløb og deres dale ser vi i denne bog som en helhed, idet vi dog i denne sammenhæng har valgt ikke at komme ind på Grejs Å og Grejsdalen.

Dalene, der er knyttet til Vejle Å og dens tilløb, er de fleste steder omgivet af forholdsvis flade højtliggende områder, der de fleste steder er påfaldende skarpt afskåret fra dalenes skråninger. Udnyttelsen af dalene og deres omgivelser er meget forskellig. Dalene bruges mest til enge, overdrev og skove. Mindre områder i dalene bruges til alm. markdrift og dambrug, men en hel del ligger uplejet hen og springer i skov. Store værdifulde naturværdier er knyttet til disse dale, og ovenfor dalene breder landbrugslandet sig med store marker i rationel drift, som danner grundlag for effektiv produktion og beskæftigelse, men vest for ådalen ligger også flere store plantager samt naturområdet Randbøl Hede.

Vejle Fjord og Ådal danner et af de mest imponerende landskaber i Danmark. Temaet er så påfaldende en del af Vejles identitet, at byens våben fra 1327 viser skovklædte skrænter omkring en bro over en å. Engang var broen Sønderbro over Vejle Å, men i det let moderniserede våben for den store Vejle kommune kan broen ses som motorvejsbroen over Vejle Fjord. Når folk i og uden for kommunen skal beskrive, hvad de forbinder med Vejle, er det netop dette landskab, som oftest nævnes først. Det er med rette, for både ådal og fjord rummer store landskabelige værdier, som er let tilgængelige for mange.