Produktionsskov
Produktionsskovene opleves som typisk danske, fordi de udgør omkring 95 procent af Danmarks samlede skovareal. Det kan være en flot dansk bøgeskov med rækker af ranke stammer eller en nåleskov med myretuer og små pletter af sol, der trænger ned på skovbunden hist og pist.
Vores produktionsskove dyrkes ligesom markernes afgrøde for at give den størst mulige produktion. Målet med skovdriften er at producere tømmer, der kan bruges til at bygge huse, fremstille møbler osv. For at optimere produktionen er det smartest, at alle træer er af samme art, og at de er lige gamle. Udgåede og uønskede træer fjernes, og er der våde områder i skoven drænes jorden. Men denne type skov rummer langt færre arter end de vilde skove, fordi de er langt mere ensartede.
Træerne fældes typisk mens de er forholdsvis unge og inden der begynder at opstå forfald, og det vil for et bøgetræ eller egetræ være efter 100 -120 år. Derfor når de ikke at udvikle de levesteder, som man finder på gamle træer. Hvis træet vælter eller af anden grund dør, vil det også hurtigt blive fjerne fra produktionsskoven.
Inden vi mennesker begyndte at drive skovene som produktionsskove, var der altid masser af døde træer i skoven og derfor også mange af de svampe-, plante- og dyrearter, der levede på af af disse træer. Mange af disse arter er i dag sjældne og truet af udryddelse.
I Danmark er omkring 15 % af hele landets areal dækket af skov. Heraf er:
- 36 % rene nåleskove.
- 44 % rene løvskove.
- 10 % blandede løv- og nåleskove.
- 5 % juletræer og pyntegrønt.
- 5 % midlertidigt ubevoksede arealer eller ubevoksede arealer der indgår i skovdriften, fx veje.
Løvtræ udgør 57 %, mens nåletræ udgør 43 %. Andelen af løvtræ er størst i landets østlige egne, mens nåletræerne dominerer i de vestlige egne. Den mest almindelige træart på landsplan er rødgran med 15 % af skovarealet, herefter kommer bøg med 14 % af skovarealet. Omkring 5 procent af det samlede skovareal er urørt skov.