Hvad sker der med affaldet?

Dit sorterede affald ender sammen med virksomheders og institutioners affald på et affaldsbehandlingsanlæg, der sørger for, at affaldet bliver udnyttet bedst muligt. Hvis det er muligt, bliver affaldet genbrugt eller genanvendt. Hvis det ikke er muligt, så skal energien i det udnyttes ved at brænde det. Kun hvis dette også er umuligt, bliver affaldet deponeret.

Genbrug & Genanvendelse
I dag er meget af vores affald sorteret. Plast, metal, papir, pap og glas bliver solgt videre til firmaer, der kan oparbejde materialerne og genanvende dem til nye produkter, eller genbruge dem som de er. Det gælder fx for glas.

Madaffald kan bruges til at producere biogas. Først fjernes plast og andre urenheder fra madaffaldet, hvorefter det røres rundt så det bliver til en flydende masse, kaldet pulp. Pulpen kan anvendes direkte, eller blandes med gylle fra landbruget til at producere biogas. Bioforgasningen sker i store rådne tanke, hvor bakterier under iltfrie forhold æder det organiske stof i madaffaldet og i gyllen og omdanner det til en gas bestående af metan og CO₂. Denne gas kan anvendes direkte til at producere el og fjernvarme, eller den kan renses for CO₂ og sendes ud i naturgasnettet. I 2019 blev der, ifølge energistyrelsen, anvendt 7 mio. tons gylle til biogasproduktion, og dette tal forventes at være øget til ca 25 mio. tons i 2030, svarende til 62% af den samlede mængde gylle i Danmark

Efter afgasningen kan det resterende materiale bruges som gødning i landbruget. Gyllens værdi som gødning er ikke blevet forringet af, at den er blevet afgasset. Den indeholder stadig værdifulde næringsstoffer, som kvælstof, fosfor og kalium. Faktisk har den proces, der er sket under forgasningen, gjort, at næringsstofferne er blevet letter tilgængelig for planterne.

Genanvendelse betyder mindre forbrug af råstoffer og mindre CO₂ udledning
Vi skal genanvende vores affald, fordi det gør det muligt at udnytte de værdifulde råstoffer, der er i materialerne. Det er desuden langt mindre energikrævende at genanvende materialerne i affaldet, end det er at udvinder og forarbejde nye råstoffer. Det betyder, at vi udleder mindre CO₂ når vi genanvender råmaterialerne i vores affald. Der er lavet mange undersøgelser over, hvor meget CO₂ der kan spares og resultaterne varierer en del, men de kan dog give en fornemmelse af, hvor meget der er at spare, og for hvilke materialer, besparelsen er størst:

Der findes også online beregner, der kan give en ide om, hvor meget der er at spare på de enkelte materialer.

Pant på flasker og dåser betyder, at de har en værdi, selvom de er tomme. Der er derfor større sandsynlighed for, at de bliver afleveret i flaskeautomaten, sorteret og genanvendt til nye flasker og dåser. Pant på flasker medvirker altså til at reducere CO₂ udledningen.

Aluminium er et af de stoffer, der er mest fordelagtigt at genanvende, da udvinding af aluminium er forbundet med et stort energiforbrug. Aluminium bibeholder desuden sine egenskaber, selvom det har været omsmeltet flere gange. Ved at anvende smeltet aluminium fra gamle dåser, sparer man 95% af den energi, det ville kræve at producere dem fra nyt aluminium udvindundet fra jorden.

Udnyttelse af energien i det affald, der ikke kan genbruges eller genanvendes

I gamle dage havnede næsten alt affald på lossepladsen

Den del vi ikke kan genanvende

Forbrænding
Alt det affald, vi ikke rigtig kan genanvende som fx, brugte bleer, beskidte pizzabakker, brugte vatpinde, fyldte støvsugerposer med mere, bliver brændt på store forbrændingsanlæg, der producerer energi i form af el og varme. Her brændes også forskelligt industriaffald af. Affald bidrager med ca. 25 procent af vores fjernvarme og ca. 4 procent af el-produktionen. Efterhånden som vi bliver bedre til at genanvende vores affald, er de danske forbrændingsanlæg i stigende grad begyndt at importere affald fra udlandet. Der er et politisk ønske om at nedbringe mængden af importeret affald, hvilket vil betyde, at en del af de nuværende forbrændingsanlæg ikke vil have nok materiale at fyre med og derfor må lukke. Forbrændingsanlæggene modtager penge fra både kommunerne og de udenlandske leverandører for at modtage affaldet.

Deponi
En mindre del af affaldet kan hverken genanvendes eller brændes. Det kan fx være asbest fra tage, forurenet jord og skidt, der er fejet op fra gaderne. Det køres på deponi.
Deponiet er sikret med forskellige foringer og drænlag, så der ikke trænger forurenet vand ned til grundvandet, når det regner. Det koster kommunen penge at køre affald på deponi.

I gamle dage
I gamle dage blev alt affald kørt på deponi. Der var ikke noget, der blev genanvendt, genbrugt, eller forbrændt - det hele blev kørt på lossepladsen. Man kaldte det en losseplads, for her blev alt affald losset hen, og der blev det liggende – det blev deponeret. Det blev lagt i en stor bunke eller i et hul i jorden. Når der ikke var plads til mere, blev det dækket over med jord, og så begyndte man forfra et nyt sted. I nogle lande er det stadig en stor del af affaldet, der havner på lossepladsen. På engelsk hedder det et "dump" eller et "landfill", altså et sted hvor du smider dit affald, eller et sted hvor du fylder et hul i landskabet op med affald.

Forskel på Genbrug og Genanvendelse

Genbrug

Genbrug er, når en varer, som du tænker på som affald, bliver brugt til sit oprindelig formål af en anden person. Fx når du afleverer en pose tøj i genbrugsbutikken, og et andet menneske får glæde af din aflagte sweater. Eller når du afleverer brugte flasker i pantautomaten, som efterfølgende gøres rene og fyldes igen.

Meget lille spild ved genbrug
Genbrug er en meget effektiv måde til at forebygge affald, da al materialet lever videre. Det eneste affald, der kan opstå, er lidt spildevand i forbindelse med at varen rengøres. Der skal heller ikke tilføres nyt materiale, og dermed bruges der ikke energi på at producere nye eller smelte/omforme noget gammelt. Når du donerer tøj og møbler forlænger du tøjets og møblernes levetid, og derved er du med til at minimere mængden af affald.

Genanvendelse

Genanvendelse er, når en ting, som du tænker på som affald, bliver nedbrudt til råmaterialer, der kan anvendes til at producere nye ting. Når tomme dåser smeltes og bliver til genbrugsaluminium, kan det bruges til at producere nye ting som fx stegepander og cykler. Eller når tomme vinflasker og syltetøjsglas smeltes om og laves til ny glasemballage. Langt det meste affald, der ikke bliver brændt af, genanvendes og ”smeltes” om, så det indgår i nye produkter.

God sortering en forudsætning for vellykket genbrug
Er det ikke muligt at genbruge en vare, er genanvendelse det bedste alternativ. Når en vare omformes/smeltes, vil der dog altid være en lille del af råvarerne, der går tabt, og der skal bruges energi på at omforme/smelte varen. Det er vigtigt, at det "affald" man bruger til at producere nye råstoffer er sorteret som grundigt som muligt, da kvaliteten af de nye råmaterialer er afhængig af, at udgangsmaterialet ikke er forurenet med materialer af dårligere kvalitet.

Nogle varer, som fx aluminium kan genbruges mange gange uden at tabe i kvalitet, mens fx papir hver gang bliver af lidt dårligere kvalitet.

Eksempler på genanvendelse af sorteret affald:

Tomme plastflasker og -dunke kan blive til nye plastflasker, affaldsposer, soveposefyld, fleecetrøjer, møbler, isolering, legetøj.
Metal som fx dåser, cykler og stoleben kan blive til gryder, pander, dåser, knive, låg på syltetøjsglas, alufolie, cykler mv.
Glas bliver til nye glas, flasker og fx vinduer. • Elektronik kan blive til ny elektronik, elledninger, cykler, smykker mv.
Papir og pap kan blive til nye papir- og papprodukter som fx toiletpapir, æggebakker og tegnepapir.
Madaffald kan omdannes til biogas og gødning. Biogassen kan fx bruges til el, varme og transport.

Genanvendelse er, når materialer fra en ting bliver brugt til at producere en ny ting.

Det indeholder din skraldespand

Det affald, der er tilbage, når du har sorteret haveaffald, madaffald og storskrald samt farligt affald fra og alt det genanvendelige som papir, pap, glas, metal, elektronik, hård plast. Det er resten, og derfor kaldes det også for restaffald. Dagrenovationen/restaffald køres til forbrænding.

Ikke sorteret godt nok
Når vores skraldespande bliver set efter, viser det sig, at der er en del affald, der kunne være sorteret bedre. I restaffaldet er der organisk affald (mad) og store mængder papir, plast, metal og glas. Men også batterier, lavenergipærer, neglelak, små cykellygter og andet problematisk affald. Sorteres affaldet ikke ordentligt, går der værdifulde materialer tabt.

Med den udvikling der har været på sorteringsrobotter, er der nogle forskere der hævder, at sorteringen kunne udføres bedre, billiger og mere effektivt ved at lade noget af sorteringen foregå af robotter. Det gælder dog ikke få alle fraktioner, men fx mener de, at det var mere hensigtsmæssigt at indsamle plast og drikkekartoner sammen med restaffaldet og så udsortere det efterfølgende.

Ved at lade sorteringen foregå hos borgerne er der en risiko for at nogle helt opgiver, fordi de synes, at det er for besværligt og nogle gider måske slet ikke. Modsat giver det måske øget fokus på værdien af affaldet, hvis borgerne bliver en del af løsningen.

Det er også muligt at eftersortere restaffaldet, for at sortere nogle af de materialer fra, der ved en fejl er kommet i restaffaldet. Undersøgelser tyder på, at det er muligt at udsortere en stor del af det metal, der er kommet i restaffaldet (76,5 - 95%), mens det er noget sværere at udsortere plastisk (30% for blød plastik og 52% for hård plastik).

Restaffald undersøges for fejlsorteringer

Sorteringsanlæg

Slagge fra affaldsforbrænding

Rester efter forbrænding af restaffald

Når vi brænder restaffaldet af, produceres der energi til varme og el. Forbrændingen resulterer også i en række restprodukter, der skal håndteres. For hvert ton affald vi forbrænder får vi ca. 200 kg. slagge og 30-35 kg flyveaske. I de 200 kg slagge er der omkring 15 kg metaller, som udvindes og efterfølgende omsmeltes, så det kan indgå i nye produkter. Den øvrige slagge blive lagret i nogle måneder, for at det kan stabilisere sig, så risikoen for at der udvaskes miljøfarlige stoffer fra slagget minimeres. Den stabiliserede slagge har næsten samme egenskaber som stabilgrus og anvendes til anlæg af veje og lign. Der er en vis usikkerhed om brugen af slagge i fremtiden kan give problemer med grundvandsforurening.

Det meste af flyveasken er så giftigt, at den skal deponeres.

Næste: Affaldsmængder

Tilbage til "Affald"

Tilbage til "Viden om"