Naturudnyttelse og biodiversitet

Optimale forhold til udvalgte arter

Når vi mennesker dyrker jorden, får vi det største udbytte, hvis der kun findes de arter, vi ønsker at dyrke. Landmanden søger derfor at skabe de bedst mulige forhold, for netop de afgrøder, der skal dyrkes og de dårligst mulige forhold, for alle de vilde organsimer, der kunne konkurrere med dem. Jorden får den mængde gødning, vanding, mm, som er bedst for afgrøden og marken sprøjtes for at fjerne skadedyr og uønskede planter. Det samme gælder i skovbruget, hvor jorden drænes, så forholdene er optimale for den træart, der skal dyrkes. På både marken og i produktionsskoven er alle planter af samme alder, så de kan høstes på samme tid. Det er mest effektivt, men er også opskriften på at få en meget ensartet natur, der kun giver levemulighed for nogle få vilde arter. Biodiversiteten på en mark og i en produktionsskov er derfor meget lille. 

At vi har den samme tilgang til forvaltning af private haver og offentlige parker er lidt bizart. Modsat landmænd og skovbrugere skal vi ikke leve af disse arealer, men alligevel gør vi alt for at holde dem ensartede (store plæner) og fri for vild natur (ukrudt)!! 

Vand er livsvigtig for alt liv, men det er meget forskelligt, hvor meget vand, de forskellige arter har brug for. For at kunne udnytte jorden bedst muligt til produktion af fødevare og træ har vi gennem mange år lavet afvanding og dræning, reguleringer af vandløb samt opdyrket moser, kær og enge. Det har givet en masse landbrugsjord og plantager med stort udbytte. Men det har samtidig fjernet og forringet levestederne for rigtig mange af de dyr og planter, der trives i fugtige områder.

Til skade for de fleste og til glæde for de få

Ud over at vi ændrer vilde naturområder til marker og produktionsskove, anlægger vi også veje og byer og vi bruger områder til minedrift, lossepladser mm. Dertil kommer, at vores forurening også påvirker naturen negativt. Alt sammen noget der skaber dårligere livsmuligheder for de fleste svampe, planter og dyr. Ud over mennesket er der kun nogle enkelte andre arter, der har glæde af de nye muligheder, som de menneskelige aktiviteter giver. Det er fx rotter, der trives i byernes kloakker og sølvmåger, der har nemt ved at finde mad på byernes lossepladser.

Naturen bliver presset af mennesket - ikke fordi det er noget, vi ønsker - men som en konsekvens af, at vi bruger så meget plads på at opfylde vores egne behov.

Landbrug

Danmark er et landbrugsland med dygtige landmænd, der producerer billige fødevare til rigtig mange mennesker. Den store produktion har betydet, at 55% af Danmark dyrkes intensivt og yderligere 8% dyrkes ekstensivt (typisk arealer med permanent græs). Danmark er dermed det land i Europa, hvor landbrugsproduktionen fylder mest, og - sammen med Bangladesh - det mest intensivt dyrkede lande i verden. I de intensivt dyrkede arealer (2,4 mio hektar) er der etårige afgrøder som korn, raps, majs, frø, bælgplanter, kartofler og roer, som høstes hvert år.

Danmark er også det land i Europa med flest svin pr. indbygger, og vi har desuden en årlig produktion på 118 mio. slagtefjerkræ.

Den store landbrugsproduktion har den utilsigtede bivirkning, at det skaber et voldsomt pres på den vilde bestand af dyr og planter. Biodiversitetskrisen skyldes for en stor del, at vi mennesker levner så lidt plads til den vilde natur at udfolde sig på. 

Næringsstoffer via land og luft
Et andet problem er, at en del af den gødning, der bliver brugt på landbrugsarealer, fordamper og bliver ført med regnen til naturområder. Nogle få arter vil trives godt med mere næring, men det vil være på bekostning af en masse andre arter. Mange planter er tilpasset en jord fattig på næring, og de vil, sammen med de dyr, der lever af planterne, forsvinde når jorden pludselig får tilført for meget næring i form af luftbåren gødning. Der er også en risiko for, at fx sprøjtegifte utilsigtet havner i naturområderne. 

Modsat hvad man umiddelbart ville tænke, er det således det næringsfattige miljø, der giver en høj biodiversitet og det næringsrige miljø, der giver en lav biodiversitet. På samme måde er det de gamle rådne stammer i skoven, der rummer de fleste forskellige arter, mens de friske lige stammer kun er levested for nogle ganske få arter.

Skovbrug

Tømmerproduktion
I Danmark er formålet med næsten al vores skov produktion af tømmer. Det bruges fx til papir, byggemateriale og bioenergi. 14,7 % af Danmark er dækket af skov, men kun en lille del af skovarealet er vild, urørt skov. Med de planer der er nu vedtaget for at tilgodese biodiversiteten, vil 12 % af det samlede skovareal blive udlagt til urørt skov. Når vi dette mål, vil det ifølge forskerne betyde, at vi er godt på vej til at redde de arter i skovene, der er truet af udryddelse. Der kan dog gå rigtig mange år, inden en tidligere produktionsskov er fuld af alle de levesteder, som er nødvendige for dyr og planter. 

Urørt skov
Det er i den urørte skov, at de fleste arter af dyr, planter og svampe trives. Knapt halvdelen af de arter, der er truede i Danmark, lever kun i skov. På verdensplan lever næsten to tredjedele af alle kendte arter i skov. Verdens skove bliver primært fældet for at skaffe nye landbrugsarealer og tømmer, men noget bliver også fældet for at bygge veje og udvide byer.

Det er især manglen på gamle eller døde træer, skovmoser og skovlysninger, der er problemet. Den slags er der ikke plads til i produktionsskovene. Her bliver træer fældet unge, døde træer fjernes og grøfter dræner jorden. ”Unyttige” buske og frugttræer er der heller ikke plads til her. 

En fodboldbane hvert 3. sekund!
I tropiske lande forsvinder der ifølge de nyeste tal fra FN’s skov- og fødevareorganisation FAO syv millioner hektar skov om året. Det svarer cirka til, at der forsvinder et skovareal på størrelse med en fodboldbane hvert tredje sekund. Halvdelen af alle arter lever i regnskovene, og når de forsvinder, går det kraftigt ud over biodiversiteten. En stor del af skoven er blevet ryddet til fordel for landbrug, men jagten på værdifulde træsorter og mineraler spilder også en rolle.

Fiskeri

Overudnyttelse af havets ressourcer
I dag er vi i stand til at fange langt flere fisk end tidligere, og mængden af fisk i havet er ca. halveret siden 1970. Ifølge en rapport fra FN’s Fødevareorganisation FAO fra 2020 er ca. en tredjedel af de globale fiskebestande blevet fisket ud over grænsen for bæredygtighed.

Ved hjælp af internationale fangstkvoter og fredning forsøger man at sikre, at fiskebestandene ikke kollapser, og at bestandene igen bliver så store, at de kan levere mad på bordet til mia. af mennesker. Men ofte er kvoterne så store, at bestandene i praksis stadig bliver overudnyttede.

Havet er kæmpestort og sammenhængende, og derfor skal der mere til at udrydde en art i havet end en art på land. Biodiversiteten i havet er derfor heller ikke så truet, som den er for planter og dyr på land. 

Udvinding af råstoffer

Grundlaget for vores samfund
Det samfund, vi har i dag, eksisterer kun fordi, vi har været i stand til at udnytte naturens ressourcer i form af råstoffer som kul, olie, træ, mineraler, planter, dyr og meget mere. Men vi bliver flere og flere mennesker, forbruget stiger og teknologierne til udvinding, forædling og udnyttelse bliver bedre. Derfor udnytter vi mange steder Jordens ressourcer langt ud over, hvad der er bæredygtigt.

Naturens råstoffer
Når vi henter mineraler og fossile brændstoffer op af jorden, er det ofte forbundet med en væsentlig forurening, der påvirker plante og dyrelivet i området. Afbrændingen af fossile brændstoffer er hovedårsagen til de klimaændringer, vi oplever nu - klimaændringer der også har en negativ indvirkning på biodiversiteten, da mange ikke er i stand til at flytte sig til koldere områder eller tilpasse sig de hastige ændringer i klimaet.

Udvinding af råstoffer dækker meget store områder og kræver anlæggelse af veje og jernbaner til transport af råvarerne. I de tropiske skove giver de mange nye veje mulighed for, at nybyggere slår sig ned i skovene og begynder at rydde yderligere arealer til landbrug mm.

Plads til byer og veje  

Byer, veje og jernbaner dækker omkring 13% af Danmarks areal og arealet er stigende. Cirka halvdelen af Jordens befolkning bor i byer, men det tal vil stige til 66 % i 2050 ifølge FN. Til gengæld kryber naturen flere steder ind i byerne i villahaver, parker og friarealer.

I modsætning til de arealer der forvaltes af landbruget og skovejerne, er der ingen krav om produktion i byens villahaver, parker og friarealer. Der burde derfor være plads til at slippe naturen lidt mere ind i byerne - i vores haver, parker, på kirkegårde og langs veje. Mere biodiversitet i byerne vil kræve mere vild natur. Det betyder, at gamle træer skal have lov til at blive stående, at grønne arealer ikke skal sås til med plænegræs, og at sprøjtegifte og gødning droppes. I praksis har det vist sig, at mange mennesker ikke er helt klar til at acceptere, at parker og deres egen have får et lidt mere rodet udtryk. Også virksomhedsejere er tilbageholdende med at gøre deres arealer mere vilde. De ønsker at give udtryk for, at de har styr på det ved at have veltrimmede græsplæner foran deres virksomheder. Det tager tid at skabe en ny forståelse - tid vi ikke har, hvis vi skal bremse faldet i biodiversitet.

Byernes forurening

Når vi producerer varer på fabrikker, er det svært at undgå, at der ikke udledes noget til omgivelserne, enten via luften eller vandet. Der kan også opstå uheld, hvor større mængder giftstoffer udledes.

Fra vores husholdninger kommer der også en masse stoffer, der havner på rensningsanlægget, på genbrugspladsen eller de bliver kørt til forbrændingsanlægget. Selv om rensningen af spildevandet er blevet langt bedre, end den var tidligere, vil der altid være noget tilbage, der havner i vandløbet, fjorden eller havet. I forbrændingsanlæggene renses røgen nu langt bedre end tidligere, men også her vil der være et udslip til omgivelserne.

Selv om forureningen fra byerne og fra landbruget kan have en negativ effekt på biodiversiteten, er det dog den manglende plads, der har den største betydning. Vi skal derfor fokusere på at give naturen rum til at udfolde sig, så vil planterne og dyrene igen trives.

Globale udfordringer

Dyrefoder tager plads
I omkring 2037 bliver vi 9 milliarder mennesker på Jorden, der alle skal have mad. Det betyder, at vi bliver ca 200.000 flere mennesker på kloden - hver eneste dag. Da vi samtidig bliver rigere, stiger forbruget af kød endnu mere end stigningen i befolkningstallet. Produktion af sojabønner til dyrefoder optager allerede i dag et areal på over 1 million kvadratkilometer i Sydamerika. Meget af det areal var engang regnskov fyldt med planter og dyr.

I Danmark importerer vi soja til dyrefoder fra et areal på størrelse med Sjælland. Andre steder i verden, især i Indonesien, er det produktion af palmeolie, der optager pladsen og er skyld i, at regnskoven fældes. Palmeolie er den mest udbredte vegetabilske olie i verden, og bruges i alt lige fra margarine, is, chips, chokolade, babymad og hudplejemidler til kosmetik, rengøringsmidler og brændsel! Det kan være svært at tyde, om der er palmeolie i et produkt, da det kan gå under mange forskellige navne. 

Medicin & klima
Regnskoven indeholder mere end 50 % af alle kendte arter, og mere end en fjerdedel af alt den medicin, vi bruger i dag, blev oprindeligt udvundet fra regnskovens planter. Det skatkammer er vi ved at udrydde. Regnskoven oplagrer også store mængder CO₂, og når skoven fældes, er det derfor med til at forværre den globale opvarmning. Klimaforandringerne kan blive dødsstødet for truede arter. Det kan være svært at overleve en flytning for truede dyrearter, når klimaet ændrer sig dér, hvor de hører til. Især fordi så meget af naturen er blevet til byer og veje. 

Palmeolie

Sojamark sprøjtes med pesticider