For 4.-6. klassetrin

MG 7558

I undervisningsforløbet Vores vand får eleverne en indføring i vandets kredsløb, nedsivning, udledning og forbrug.

Desuden vil der i Økolariets vandlaboratorium være mulighed for at lave efterligninger af den helt naturlige rensning, der sker ved nedsivning gennem jord, sand og grus og drage paralleller til renseprocesserne i et renseanlæg. I Økolariets udstillinger finder eleverne viden om vandrensning, vandkredsløb og vandmiljø.

Besøget hos Økolariet kan ligge alene som en løsrevet oplevelse, men vi anbefaler, at det bruges som optakt til et emneforløb om vand. Byg klassens eget vandkredsløb, lav forsøg med vandrensning eller undersøg jeres eget vandforbrug.

Der findes et væld af gode instruktioner til vand-relaterede aktiviteter på følgende hjemmesider:

Vandetsvej.dk

Forløbet strækker sig over ca. 3 timer og består af:

  • Velkomst og introduktion til emnet og aktiviteterne (30 min.)
  • Arbejde med forsøg og opgaver i udstillingerne (60 min.)
  • Spisepause (15 min.)
  • Arbejde med forsøg og opgaver i udstillingerne (60 min.)
  • Fælles opsamling og oprydning (30 min.)

Vi forventer...

Økolariet forventer, at lærere og undervisere, der ledsager en klasse/gruppe, deltager aktivt under opholdet og tager ansvaret for klassens/gruppens færdsel og adfærd under besøget.

Pris:
Dette undervisningsforløb koster 1000 kr. For skolegrupper fra Vejle Kommune er forløbet gratis.

Book forløbet her

Afbestillingsgebyr:
For at sikre at så mange som muligt kan få glæde af Økolariets undervisningstilbud, opkræver vi et gebyr på 400 kr. ved udeblivelse eller afbestilling mindre end 7 dage før et forløb.