Lovgivning og målsætning i EU
EU sætter rammen
I EU’s affaldsdirektiv fra 2018 er der et mål om, at 55%, 60% og 65 % af husholdningsaffaldet og husholdningslignende affald fra erhverv skal genanvendes i henholdsvis 2025, 2030 og 2035. I affaldsdirektivet fremgår det også, at der skal måles på den reelle genanvendelse. Det går ikke længere at måle på den mængde, der blot indsamles med henblik på genanvendelse. Det gælder desuden, at mindst 70% af bygge- og nedrivningsaffald skal nyttegøres eller genanvendes inden 2020 og at der sker en reduktion af det globale madaffald pr. indbygger i detail- og forbrugerleddet med 50 % og reduktion af madspild i produktions- og forsyningskæderne inden 2030.
Foruden krav til den reelle genanvendelse stiller EU’s affaldsdirektiv også krav til, at affaldet indsamles på en måde, der sikrer, at det kan genbruges, genanvendes eller på anden måde nyttiggøres. I forhold til husholdningsaffald drejer det sig bl.a. om følgende fraktioner; papir, pap, glas, metal, plast, madaffald, tekstilaffald (fra 2025), farligt affald, affald af elektrisk og elektronisk udstyr, samt udtjente batterier. De nævnte fraktioner skal altså indsamles særskilt fra andre fraktioner, og må som udgangspunkt ikke kombineres i indsamlingen. Kravet om særskilt indsamling kan kun fraviges, i) hvis det hverken reducerer mængden eller kvaliteten af genanvendelse, ii) hvis særskilt indsamling ikke samlet set er det miljømæssigt bedste, iii) hvor det ikke er teknisk muligt, eller iv) hvor det vil medføre uforholdsmæssigt høje omkostninger at kræve særskilt indsamling. De enkelte kommuner må derfor godt indsamle fx. plast og metal i samme beholder, hvis de kan godtgøre, at det ikke forringer indsamlingen.
Vi skal sortere affaldet, hvor det bliver skabt
Vi skal tænke på affald som en ressource, der kan bruges igen