Lovgivning og målsætning i EU

EU sætter rammen

I EU’s affaldsdirektiv fra 2018 er der et mål om, at 55%, 60% og 65 % af husholdningsaffaldet og husholdningslignende affald fra erhverv skal genanvendes i henholdsvis 2025, 2030 og 2035. I affaldsdirektivet fremgår det også, at der skal måles på den reelle genanvendelse. Det går ikke længere at måle på den mængde, der blot indsamles med henblik på genanvendelse. Det gælder desuden, at mindst 70% af bygge- og nedrivningsaffald skal nyttegøres eller genanvendes inden 2020 og at der sker en reduktion af det globale madaffald pr. indbygger i detail- og forbrugerleddet med 50 % og reduktion af madspild i produktions- og forsyningskæderne inden 2030.

Foruden krav til den reelle genanvendelse stiller EU’s affaldsdirektiv også krav til, at affaldet indsamles på en måde, der sikrer, at det kan genbruges, genanvendes eller på anden måde nyttiggøres. I forhold til husholdningsaffald drejer det sig bl.a. om følgende fraktioner; papir, pap, glas, metal, plast, madaffald, tekstilaffald (fra 2025), farligt affald, affald af elektrisk og elektronisk udstyr, samt udtjente batterier. De nævnte fraktioner skal altså indsamles særskilt fra andre fraktioner, og må som udgangspunkt ikke kombineres i indsamlingen. Kravet om særskilt indsamling kan kun fraviges, i) hvis det hverken reducerer mængden eller kvaliteten af genanvendelse, ii) hvis særskilt indsamling ikke samlet set er det miljømæssigt bedste, iii) hvor det ikke er teknisk muligt, eller iv) hvor det vil medføre uforholdsmæssigt høje omkostninger at kræve særskilt indsamling. De enkelte kommuner må derfor godt indsamle fx. plast og metal i samme beholder, hvis de kan godtgøre, at det ikke forringer indsamlingen.

Vi skal sortere affaldet, hvor det bliver skabt

Vi skal tænke på affald som en ressource, der kan bruges igen

Danmarks affald på regeringens klimaplan

Handlingsplan for cirkulær økonomi er Danmarks overordnede plan for forebyggelse og håndtering af affald i perioden 2020-2032. Ud over mange generelle indsatser inden for de forskellige led i den cirkulære værdikæde, sætter handlingsplanen for cirkulær økonomi et særligt fokus på tre områder, hvor der er stort potentiale for at reducere miljø- og klimabelastningen: biomasse, byggeri og plastik.

Aftalen "Klimaplan for en grøn affaldssektor og cirkulær økonomi (kaldet Klimaplanen)", der blev indgået i 2020 er en del af denne plan og skal sikre, at en større del af affaldet genanvendes og en mindre del forbrændes. I aftalen står der, at alle kommuner skal indsamle 10 forskellige slags affald: Mad-, papir-, pap-, metal-, glas-, plast-, tekstilaffald samt drikke- og fødevarekartoner, restaffald og farligt affald, men også at der er mulighed for at nogle typer affald kan indsamles sammen. Indsamlingen af affaldet skal som hovedregel foregå husstandsnært, dvs. tæt på hvor man bor. Der vil dog være forskelle ift. hvilken type bolig man bor i. Ved fx boligblokke og i sommerhusområder vil indsamlingsbeholderne typisk være placeret centralt i området. I almindelige parcelhusområder, kan der også være enkelte fraktioner, der ikke indsamles ved den enkelte husstand, men i stedet ved fælles indsamlingsbeholder i området. Det kan fx dreje sig om indsamling af glas. 

Det er målet, at den mere ensartede indsamling i kommunerne skaber et mere effektivt marked for genanvendte materialer, og at strategien bidrager til at nå klima- og miljømål i den nye nationale affaldsplan. 

De 10 fraktioner som husholdningsaffald skal sorteres i

I Økolariet er der masser af information om hvordan de enkelte affaldsfraktioner skal håndteres i Vejle Kommune. Selvom indsamlingen er blevet mere ensartet, kan der dog godt være mindre forskelle mellem kommunerne. Det er derfor en god ide at undersøge, hvordan sorteringen og indsamlingen helt præcist foregår i den kommune, hvor du bor. Informationen findes på kommunens eller de enkelte affaldsselskabers hjemmeside.  

Se fx Vejle Kommunes vejledning til borgerne om affald

Affaldshåndtering

Visionen for "Klimaplan for en grøn affaldssektor og cirkulær økonomi" er at: 

  • Affaldskurven skal knækkes – mindre affald, mindre spild og mere genbrug. Danmark skal opfylde de kvantitative reduktionsmål der fastsættes af EU
  • Affaldssektoren skal være klimaneutral i 2030
  • Udsortering af 80 pct. dansk plastik fra forbrændingen i 2030

Affald, der kan genanvendes, skal ikke længere skal gå op i røg i forbrændingsanlæg med CO2-udledninger til følge. I stedet skal ressourcerne bruges igen og igen til nye bæredygtige materialer og produkter. 

Hvad betyder det for dig:

  • Du skal sortere dit affald i 10 typer, både derhjemme og på din arbejdsplads – uanset hvilken kommune du bor i
  • Du skal blive bedre til at genbruge i stedet for at købe nyt
  • Du skal især blive bedre til at sortere dit plastaffald, så det ikke ender i restaffaldet og derved forbrændes
  • Du skal blive bedre til at sortere organisk affald og ikke smide så meget mad ud.
  • Du skal blive bedre til at aflevere brugt elektronik på genbrugspladsen.

 

Dårlig plastik håndtering

I 2016 blev der produceret 350 000 ton plastikaffald i Danmark. Af disse blev kun 46 000 ton, eller 13%, genanvendt. Yderligere 28 procent bliver eksporteret til udlandet for at blive genanvendt, mens 2 procent af plastikaffaldet blev deponeret. Hele 57 procent af den plastik, der blev produceret i Danmark, blev i 2016 afbrændt for at generere fjernvarme og energi.

Med kun 13 procent genanvendt plastik inden for landets egne grænser indtager Danmark en af bundplaceringerne i Europa.

EU har som mål, at mindst 55 procent af plastemballage og 50% af andet plastaffald skal genanvendes i 2030. EU har desuden i 2023 vedtaget et forbud mod eksport af plast til lande uden for EU.

Cirkulær økonomi

Vi skal spare på klodens ressourcer og bruge dem på en langt smartere måde. Cirkulær økonomi handler om at producere og forhandle varer på en måde så materialerne i dem kan genbruges igen og igen. 

Klima- og ressourcekriserne kræver, at vi stopper med at tænke i lineær økonomi med en ’brug og smid væk’ kultur og går over til en cirkulær økonomi, hvor vi bruger så få nye ressourcer som muligt samt genbruger og genanvender så meget som muligt. Det kræver at varerne er produceret af materialer, der let kan cirkuleres, og at varerne er fri for indhold af problematiske kemikalier.  

I den cirkulære økonomi holdes produkter og materialer i kredsløb på samme kvalitetsniveau så længe som muligt. Affald er ikke længere affald, men råvarer der udgør en værdi. 

Cirkulære produkter er således holdbare, lette at genbruge eller genanvende og mindre miljø- og klimabelastende. Man kan sige, at cirkulær økonomi er en smartere og mere ansvarlig måde at anvende klodens ressourcer på.    

Der er tre grunde til at omstille til en cirkulær økonomi

  1. Vi forbruger flere naturressourcer, end vores klode kan holde til. Det ville kræve ca. fire jordkloder, hvis alle skulle leve, som vi gør i Danmark. Ifølge tænketanken Global Footprint Network er det danske overforbrug ca. tre gange så stort som det globale gennemsnit.
  2. Ifølge Danmarks Statistik havde Danmark i 2021 et forbrug af naturressourcer på 24,4 tons pr. indbygger om året, når man tager højde for import og eksport. Det ligger væsentligt over EU-gennemsnittet i 2021 på 14,4 tons per indbygger.
  3. Ifølge FN er udvinding og forarbejdning af naturressourcer skyld i ca. 23% af den globale udledning af drivhusgasser og over 90 pct. af det globale tab af biodiversitet.

I den lineære økonomi bliver råstofferne kun brugt én gang, inden de ender som affald

 

I den cirkulære økonomi gælder det om, at designe produkterne så det er muligt at genbruge råstofferne mange gange og tilføre så få nye råstoffer som muligt