Ferske enge

Ferske enge er åbne fugtige naturområder uden træer med mange arter af græs og vilde blomster. De hører sammen med overdrevene, strandengene, hederne og en del af moserne til de lysåbne naturtyper. Disse naturtyper er beskyttet af naturbeskyttelseslovens §3, hvis de har et areal på mere end 2500m².

Næsten 25% af alle rødlistede planter vokser på ferske enge eller i moser. Blandt andet maj-gøgeurt, purpur-gøgeurt og engblomme. De ferske enge er en af de naturtyper, der har den højeste biodiversitet. Mange insekter er afhængige af planterne på engen, mange ænder og gæs finder føde på engene og mange vadefugle yngler på engene. Der lever også padder på engen, men de har brug for, at der findes en sø eller et vandhul i nærheden, hvor de kan yngle. 

Engene findes, hvor der er fugtige områder langs vandløb og søer eller sjældnere som fugtige områder i skove. Græssende dyr eller høslæt sørger for, at engene ikke gror til. I dag er det husdyr, der står for græsningen, men før landbruget kom til Danmark, var det urokser og vildheste, der holdt enge åbne. Hvis græsningen på engene stopper, gror den til med højt græs og pil mm. Det er netop, hvad der er sket, da det moderne landbrug ikke har brug for engene til at skaffe vinterfoder til kvæget. Mange af engene er derfor groet til, eller er blevet drænet og endnu flere er opdyrket, så de i dag er omdannet til kornmarker.

Trusler mod engene

Ud over dræning og opdyrkning er de største trusler mod de artsrige enge, at de gror til, når de ikke længere afgræsses, eller modsat bliver græsset for intensivt i sommermånederne. En anden trussel er at de bliver gødet for at øge græsproduktionen. Ved gødskning erstattes de mange lavtvoksende og nøjsomme arter (urter, halvgræsser, laver og mosser) med nogle enkelte høje og kraftige kulturgræsser, der trives med høj næringsstofindhold i jorden. 

På engene opstår mange interessante samspil mellem planter og dyr, f.eks. hvor én insektart er særligt tilknyttet én bestemt planteart og er dybt afhængig af denne for at overleve. De er således også truede, når deres levesteder forsvinder. Netop derfor er det særligt vigtigt, at vi passer godt på de danske enge.

Rewilding

De dyr der græsser på engene afleverer lort på jorden, der både fungerer som gødning for planter og som levested for talrige dyrearter, der er afhængige af lorten i deres livscyklus. De græssende dyr er derfor med til at opretholde den store biodiversitet på de lysåbne arealer.

Hvis ikke de lysåbne naturområder skal gro til med krat og skov, skal man sørge for, at der findes et passende antal dyr på arealet. Det bedste er at have det antal dyr, som arealet kan levere føde til året rundt. Så sikre man sig, at det ikke bliver overgræsset om sommeren, og at det bliver græsset tilpas i bund om vinteren. Det giver de ideelle forhold til de lyselskende blomster, der vokser frem om foråret.

Den form for naturpleje kræver, at man finder nogle hårdføre arter, der er i stand til at passe sig selv (de skal dog tilses i følge lovgivningen). Man kan sige, at man gør naturen vild igen - deraf navnet rewilding. Man kan bruge forskellige racer af kvæg, vildheste, bisoner mm til opgaven. Det handler om at lade naturen gøre arbejdet selv i stedet for at pleje den. De rette arter i det rette antal vil bidrage til at opretholde en høj biodiversitet.