Dyrkede marker

En smuk bølgende kornmark
Det er et smukt syn at se de bølgende kornmarker sidst på sommeren og de gule rapsmarker blomstrer i foråret. Det er så velkendt, så dansk, og der er rigtig mange af dem. På sammen måde kan du om efteråret opleve de nypløjede marker og de saftig grønne toppe af roer og kål, der står i lige rækker, og samtidig glæde dig over det udbytte, vi får direkte fra jord til bord året igennem. Det er her vi får vores mad fra, og de danske landmænd producerer rigtig mange fødevarer og leverer derfor også mad til rigtig mange uden for Danmarks grænser. Det er positivt på rigtig mange måder, men det er ikke uden konsekvenser for naturen.

Naturen mangler plads til at udfolde sig frit
Landbrug optager over 60 procent af Danmarks areal. Det gør os til det mest intensivt dyrkede lande i Europa og i Verden. Derudover bruger vi plads til veje, byer, mm. Det betyder, at der ikke er ret meget plads til en natur, der ikke er påvirket af mennesker. For at få et maksimalt udbytte, er landmanden nødt til at dyrke markerne intensivt med ensartede afgrøder og brug af gødning og eventuelt dræning af jorden. Mange lysåbne naturtyper, der normalt rummer en mangfoldighed af arter, er blevet inddraget til landbrugsjord. De åbne områder, der ikke bruges til byer, veje, produktionsskove og marker, gror ofte til. Før i tiden var de vigtige for landbruget, der havde brug for næringsrige enge, overdrev, mm til at skaffe foder til husdyrene. Det er ikke nødvendigt længere, hvor det er muligt at anvende kunstgødning på almindelige marker og købe foder produceret andre steder. De enge og overdrev der ikke er dyrket op, gror til - en tendens der forstærkes af, at der tilføres næring fra de omkring liggende marker eller fra luften. Sprøjtegifte, der skal forhindre, at landmandens afgrøder går til, kan også påvirke den nærliggende natur negativt.

Prisen for fremskridt?

Dyrkning af jorden skaber desværre mere naturfattige og ensformige arealer, hvor der er langt færre levesteder for arter, end i den mere uberørte og vilde natur. Ligesom så meget andet, vi mennesker laver, som fx anlæggelse af byer og veje, udvinding af råstoffer med mere, er det en utilsigtet og langt hen af vejen uønsket konsekvens af den menneskelige civilisations fremskridt, at vi udrydder arter og truer naturens mangfoldighed.

Naturen opfattes sjældent, som noget der har værdi i sig selv, men primært som noget, vi skal udnytte og bruge til vores fordel.

Arter på marken
Nogle arter har tilpasset sig landbrugets dyrkede marker. På kornmarker lever der fx bladlus, kornbladbillen og arter af græsfluer og cikader samt forskellige rovbiller, edderkopper og snyltehvepse. En anden stor gruppe er svampeædende biller og fluer samt sørge- og galmyg. Rovbiller nyder godt af en ensidig bevoksning fordi, der her kan findes store mængder føde af samme slags som fx kornbladbillen.

Insekterne på marken skal kunne tåle, at jorden bliver rodet rundt hvert år, og det er en udfordring for mange smådyr, hvis larver og pupper risikerer at gå til. Smådyrene skal også have en kort livscyklus, så de kan nå at formere sig mellem sprøjtninger af markerne, og endelig er det en fordel at være mobil, så man kan bevæge sig væk for området, når det ændres fx med en ny afgrøde.

Den grønne revolution

Der har aldrig været mere biomasse på jorden end nu - eller sagt på en anden måde, jorden har aldrig været mere grøn end nu. Den revolution der er sket i landbruget, med adgang til kunstgødning, sprøjtegifte, højtydende sorter, mm, har gjort, at det er lykkedes landbruget at øge produktionen så meget, at den har kunne følge med til at brødføde den voksende befolkning på jorden. Det kaldes også for den grønne revolution. Vi har forstået at høste afgrøderne og gemme dem på lagre, så vi har adgang til rigeligt mad hele året. Den evne har de vilde dyr kun i meget begrænset omfang. 

Den grønne revolution lykkedes pga. en kombination af nye sorter og ændrede dyrkningsmetoder. Bagsiden ved de nye højtydende sorter var, at de kræver brugen af store mængder bekæmpelsesmidler, gødning og i mange tilfælde vanding. Et eksempel på den nye udvikling var "Mirakelrisen" IR8, der krævede store mængder kunstgødning og sprøjtemidler, men til gengæld gav den et 10 gange højere udbytte end den almindelige ris. Det havde selvfølgelig store økologiske konsekvenser, men man var parat til at tage konsekvenserne fordi, det var den eneste måde, man var i stand til at brødføde den voksende verdensbefolkning. I 1960'erne var der således en frygt for, at den voksende befolkning ville føre til sult, krig, død og ødelæggelse.

Revolution betyder omvæltning på godt og ondt, og den grønne revolution er ingen undtagelse.