COLOURBOX27597192

Lån en Krible Krable aktivitetskasse

Naturvejlederforeningen i Danmark har i samarbejde med Nordeafonden lavet aktivitetskasser, som kan lånes af skoler og institutioner: I kasserne er der udstyr til at fange insekter og studere dem nærmere og en masse inspirationsmateriale.

Der er to udgaver af Krible Krable kassen:

  • Krible Krable kasse LAND til fangst af dyr på land
  • Krible Krable kasse VAND til fangst af dyr i vand.

Reservation og afhentning

Reservation sker efter ”først til mølle”-princippet ved henvendelse til Økolariet enten på mail: okolariet@vejle.dk eller telefon: 7681 2060.

Krible Krable kasserne kan lånes i én eller to uger. De kan hentes i Økolariet fra mandag kl. 10 i den uge, hvor de er reserveret til – og de skal returneres igen senest torsdag kl. 16 i den sidste uge i udlånsperioden.

 

Naturvejledning 21.jpg

Lån en Krible Krable aktivitetskasse

Planetstien i Vejle Ådal

Planetstien er en 1.8 km lang sti med poster, der beskriver solsystemet; Solen og de 8 planeter.

På Planetstien er afstandene mellem planeterne forkortet med en faktor 2.5 milliard i forhold til virkeligheden.

På Planetstien er der mellem Solen og Neptun opsat QR-koder på hegnspælene for hver af planeterne.
QR-koderne giver adgang til en video, der fortæller om den planet, man er kommet til.

Videoerne som du møder på Planetstien er lavet af elever fra Bredsten-Gadbjerg Skole i samarbejde med Charlotte's Teacher Web, FabLab i Spinderihallerne og Vejle Kommune.

Turen starter ved brændeskuret ved Kærhuset, hvor den første post er Solen. Rigtig god tur!

Indvielse af Planetstien 2-nov-2023

Her indvies Planetstien 2. nov. 2023 med deltagelse af elever fra Bredsten-Gadbjerg Skole og Skibet Skole. 

Du kan downloade dette lille oversigtskort hvor placeringen af posterne på Planetstien er indtegnet.

Download kortet her...

 

Download A3 plakater med solsystemet og planeterne...

 

Adressen er:
Haraldskær Avlsgård
Skibetvej 139
7100 Vejle

 

 

NB - Hvis du finder fejl eller mangler undervejs på Planetstien, så kontakt gerne: 
Charlotte fra Charlotte's Teacher Web: charlottesteacherweb@gmail.com

Se også Charlotte's Teacher Web for andre ideer til undervisning i naturfag:

Lån en Søkuffert

I Økolariet kan du låne en Søkuffert med grej og udstyr til at du kan lave din helt egen undersøgelse af en sø eller et vandhul. Søkufferterne er udarbejdet af projektet Søer i Fritiden, der har udstationeret et sæt kufferter til udlån via Økolariet.

Søer i fritiden
Projekt Søer i fritiden handler kort fortalt om, at børn og unge nu og de næste år frem har mulighed for at deltage i en række aktiviteter og samtidig bidrage med nyttige data til forskerne på SDU om vores danske søer og vandhuller. Projektets målgruppe er børn i skolealderen, unge og deres familier i fritiden. Projektet løber fra 1. april 2021 til 31. marts 2025 og er finansieret af Villumfonden. Projektet ledes og koordineres af lektor på Biologisk Institut Sara Egemose.

Søkufferten
Vi har som én af hovedaktiviteterne i projektet udviklet tre forskellige Søkufferter, som vi har fundet værter til 22 forskellige steder i Danmark – Økolariet er et af disse.
I hver kuffert er der alt det udstyr, som skal bruges til at udforske en sø herunder letforståeligt og inspirerende informationsmateriale. I kufferterne ligger der også en opfordring i form af en protokol til at indtaste data om f.eks. observerede arter i søen via projektets hjemmeside, hvor man også undervejs får fri adgang til alle de data, som andre har indtastet.

Tre forskellige søkufferter:
Der er udviklet tre forskellige udgaver af Søkufferten. Hver model henvender sig til en særlig målgruppe og et bestemt formål:

  1. Dyr og planter i og omkring søen: Denne kuffert henvender sig primært til de mellemstore børn, og alle dem, der vil lære mere om dyr og planter i og omkring søen.
  2. Søleg: Henvender sig primært til de yngre børn og alle dem, der kan lide at lege.
  3. Vandkvalitet: Henvender sig til de ældste børn/voksne og alle dem, der vil lære mere om søens vandkvalitet.

Booking og mere info
Hvis du gerne vil vide mere om Søkufferterne og hvis du gerne  vil booke en kuffert, så kig på projektets hjemmeside: Søer i Fritiden - hjemmeside

Du kan også kontakte Økolariets naturvejleder direkte: 
Naturvejleder Finn Lillethorup, finli@vejle.dk, 21 78 21 03

 Du kan downloade en lille folder om projektet her...

 

Jagten på foråret - skoven i marts/april

Til eleverne i 5.-8. klasse

Sammen med INSERO Horsens har Økolariet lavet et undervisningsmateriale, hvor eleverne først ser en film om forårstegn i naturen og derefter tager ud i skoven og laver forskellige øvelser og aktiviteter.

I filmen forklarer naturvejleder Finn Lillethorup fra Økolariet om nogle af forårets små mysterier.

Til filmen har vi lavet et øvelseshæfte, som er bygget op efter filmens indhold.

Alle de øvelser, der præsenteres i filmen, er beskrevet i dette hæfte, og du kan plukke de aktiviteter ud, der passer bedst til jeres tidsramme og det skovområder klassen besøger.

Undervisningsmaterialet til filmen kan downloades her:

Øvelseshæfte - Jagten på foråret
Inspiration til andre undervisningsaktiviteter i skoven

UV-forløbet ift. Fælles Mål i Natur og Teknologi efter 6. kl.
UV-forløbet ift. Fælles Mål i Biologi og Geologi efter 9. kl.

Se også andre undervisningsmaterialer fra INSERO Horsens

Filmen varer ca. 45 min, og I kan se den her:


Øvelserne fra filmen tager udgangspunkt i:

  • Nedbrydning (film 1:15)
  • Knoppernes placering (film 4:10)
  • Find træer i skovbunden (film 18:10)
  • Træer er forskellige (film 22:00)
  • Træernes liv i skoven (35:00)
  • De døde træer giver liv i skoven (film 41:10)
  • Find spirende anemoner og andre skovbundsplanter (film 44:40)

Lær selv - Vild med Verdensmålene

Økolariet har produceret en række undervisningsforløb og ideer til aktiviteter, som lærere, pædagoger, elever og forældre kan bruge i undervisningen enten i skolerne og institutionerne eller derhjemme.

Alle aktiviteterne tager udgangspunkt i FNs 17 verdensmål, og mange af aktivitetrne foregår helt er delvis udenfor i det fri.

God fornøjelse!

VMV Logo Soft

Lær selv - Vild med Verdensmålene

TravelTales-ruter
ved Brandbjerg Sønderskov

Eleverne kan ved at bruge deres egen mobiltelefon få sjove og læringsrige historie og oplysninger om den natur, der findes på TravelTales-ruterne. 

De skal finde poster på ruten ved hjælp af appen TravelTales som bruger GPS-funktionen i telefonen, og ved hver post fortælles en historie, eller der er fx en fuglestemme de skal gætte.

Vi har lavet en række undervisningsforløb ved Brandbjerg Sønderskov om træer og fuglestemmer der. De er lige til at gå til, med vejledninger, quiz og billedark til brug for forløbet.

TravelTales til Iphone

TravelTales til Android

Se mere om de enkelt forløb herunder og god tur ud i det grønne.

14 copy.jpg

TravelTales-ruter
ved Brandbjerg Sønderskov

Et undervisningsforløb om 10 almindelige træarter i og ved Brandbjerg Sønderskov

For familier og elever i 4.-6. klasse

På denne tur skal eleverne ud og finde 10 forskellige træer i Brandbjerg Sønderskov. De behøver ikke tage posterne i rækkefølge, de kan planlægge turen undervejs, blot de kommer igennem alle poster.

Der følger en historie med til træerne, som afspilles, når de står det rigtige sted.

Når de kommer tilbage fra turen skal de løse en quiz om træerne.

Undervisningsmaterialer til forløbet:
Undervisningsvejledning
Arbejdsark med træernes blade

12 copy.jpg

Et forløb hvor eleverne træner øret i at høre og genkende fuglestemmer

For elever i 4.-6. klasse

Eleverne finder vej i grupper med App´en Traveltales. Undervejs hører de fuglestemmer, som de skal notere under den rigtige fugl i et svarark.

Vær opmærksom på, at I skal downloade appen Travels Tail og starte turen hjemme – tryk på play for at starte. Trykker I på posten på mobilen, kan I se postens nummer.

Undervisningsmaterialer til forløbet:

Lærervejledning

Svar og oplysningsark

Løsninger

Evalueringsark

12 copy2.jpg
Links til forløb med undervisningsmateriale

Ture omkring Vejle

Vejle ådals geologi, kultur- og naturhistorie

Link til naturskoler i Syddanmark

COLOURBOX38406969
Links til forløb med undervisningsmateriale

Ture omkring Vejle