Havene stiger - men hvor hurtigt?

Fremtidens havstigninger

Hvis de store iskapper smelter, er der på Grønland is nok til at hæve vandstanden med ca 7 meter, og på Antarktis er der is nok til at hæve vandstanden ca 58 meter. Der vil dog gå rigtig mange år, inden de kæmpestore ismasser er smeltet - formodentligt flere tusinde år. Forsker har længe ment, at de store ismasser på Øst Antarktis var meget stabile, men de nyeste observationer, viser at dette ikke længere er så sikkert. Som tallene overfor viser, vil det få katastrofale konsekvenser, hvis bare lidt af de store ismasser begynder at smelte. 
Selvom vi stopper alle udledninger i dag, vil temperaturen og havet fortsat stige i århundrede, fordi der ikke er opstået en ligevægt mellem den mængde CO₂, der er i luften og den temperatur, der er på jorden. Men hvis vi fortsætter med at øge mængden af CO₂, vil vi blot have endnu større temperaturstigninger i vente. Det gælder om at få stoppet op så hurtigt som muligt. Jo større temperaturstigninger der kommer, jo mere usikkert er det, om vi kan forhindre, at vi overskrider nogle tipping points - altså temperaturer, der sætter nogle mekanismer i gang, vi ikke kan stoppe igen. Det kunne fx være, hvis isen for alvor begynder at smelte på Antarktis.
Faktisk er det sådan, at is der smelter på Antarktis vil betyde meget voldsommere vandstandsstigninger på den nordlige halvkugle, end på den sydlige halvkugle, tæt på Antarktis. Det skyldes, at der ikke længere vil være en stor masse af is til at trække i vandet ved Antarktis. Det er den samme mekanisme, der virker, når Månen trækker i Jordens vandmasser og skaber tidevand.