Hvad sker når i biodiversiteten falder?
Da jorden for 66 mio. år siden blev ramt af en meteor, uddøde omkring 70% af alle arter, og antallet af individer af de overlevende arter faldt voldsomt. Da effekten af meteornedslaget havde fortaget sig, vendte livet langsomt tilbage. Nogle arter blomstrede op igen, og der kom nye arter til, der kunne udnytte den plads, de uddøde arter før optog. Efter ca. 5 mio. år var biodiversitet lige så høj som før meteornedslaget, men med en anden sammensætning og med mange nye arter. Set i lyset af at det moderne menneske kun har eksisteret nogle få hundrede tusinde år på jorden, er 5 mio. en uendelig lang periode. I praksis vil det fald i biodiversitet, vi mennesker forårsager i dag, vare for evigt. Men hvad sker der ved, at biodiversiteten falder?
Hvilke erfaringer har vi med at gå fra høj til lav biodiversitet?
Hvis menneskets udryddelse af andre organismer havde resulteret i, at vi fik sværere ved at skaffe os mad, husly, og andre fornødenheder, var der et godt argument for at opretholde en høj biodiversitet. Den praktiske erfaring understøtter bare ikke, at det hænger sådan sammen. Vi har systematisk omdannet naturområder med en høj biodiversitet til marker og produktionsskov med lav biodiversitet, og aldrig er der produceret så meget mad og tømmer. Forskningsresultater viser samstemmende, at den højeste produktivitet fås i områder med en enkelt eller nogle få arter. Det er derfor ikke så underligt, at tab af biodiversitet ikke tages med samme alvor, som fx klimaændringerne.
Fremtiden kan vise noget andet
Et problem med vores erfaring omkring biodiversitetstab er, at den kun tegner et øjebliksbillede. I en verden i forandring, ved vi ikke hvilke arter, der vil være de vigtigste i fremtiden og derfor heller ikke hvilke arter, vi skal passe på. Den tager heller ikke højde for, at den høje produktion er skabt ved, at vi har haft adgang til billig energi, pesticider, og masser af kunstgødning. Hvis det ændrer sig, er det måske andre arter, der bliver de vigtigste.
Nogle arter kan utvivlsom godt undværes, uden at det har den store betydning for os mennesker, men det naturlige økosystem vil ikke være så godt rustet til at klare fremtidens udfordringer, hvis vi udrydder en masse af de arter vi har nu.
Er det noget nyt, at vi mennesker udrydder andre organismer?
Indtil for ca 70.000 år siden var mennesket en art som alle andre dyr. Vi lå midt i fødekæden og jagede nogle dyr og blev spist af andre. Et eller andet i vores udvikling - måske vores evne til at samarbejde eller vores evne til at udvikle våben - betød, at vi for 70.000 år siden steg i fødekæden og blev et toprovdyr. Langsomt, men sikkert, udryddede vi alle de andre menneskearter, der levede på jorden og efterhånden som vi spredte os ud over jorden, bukkede det ene dyr efter det andet under. Vores indvirkning på den omkringliggende natur er siden kun vokset, og i dag er påvirkningen så stor, at man taler om, at vi mennesker har sat gang i den 6. masseudryddelse.
Hvilke arter kan vi undvære?
Naturen yder en lang rækker services til menneskeheden, som vi slet ikke kun klare os uden. Den leverer råvarer til mad, tøj, husly og alle de ting vi kan købe. Naturen levere også ilt og rent vand, og den sørger for, at affaldsprodukter og døde organismer nedbrydes og igen indgår i naturens store kredsløb.
De sjældne arter bidrager ikke til vores velstand
Naturens tjenesteydelser er ofte helt gratis, men de er på den samme side helt uvurderlige for os. Det er dog ikke det samme som at sige, at vi ikke kunne undvære nogen af alle de organismer der findes i naturen - særligt de sjældne. De er så få, at de alligevel ikke bidrager ret meget til naturens samlede funktion. Hvis alle de organsimer, der står på den danske liste og truede dyr (Rødlisten) forsvandt, vil det næppe have nogen indflydelse på vores materielle levestandard. Ud fra et menneskeligt overlevelses synspunkt er disse organismer derfor nytteløse.
Genpuljer fra vilde planter er økonomisk værdifuld for fremtidig avlsarbejde og for medicinudvikling
Der er en konstant kamp mellem skadedyr og de plantesorter vi udnytter til fødevarefremstilling. De meget store arealer med fødevarer til mennesker er også potentielle arealer, der kan give mad til en lang række andre organismer. Ved at finde resistente arter og ny sprøjtemidler forsøger landmændende hele tiden at være et skridt foran. Her kan genmateriale fra vilde plantearter være af stor værdi, da de kan besidde gener, som kan inkorporeres i de dyrkede arter, og derved gøre dem mere modstandsdygtige over for angreb. For a have en stor pulje at tage af, er man i gang med at indsamle frø fra et stort antal arter og gemmen dem i sikre anlæg, så de kan anvendes i det fremtidige avlsarbejde.
Meget af den medicin, vi anvender i dag, er udviklet på baggrund af stoffer fundet i vilde planter, og det er sandsynligt, at der stadig findes et stort antal stoffer, vi kan have gavn af for at bekæmpe fremtidige sygdomme. Jo flere forskellige planter vi har til rådighed, jo større er chancen for, at vi kan finde nye aktive stoffer.
Det at have gemt frø fra et stort antal planter betyder ironisk nok, at den økonomiske værdi af at opretholde en høj biodiversitet i naturen, falder.
Klimakrisen kan mærkes, det kan biodiversitetskrisen ikke.
Flere og flere mennesker på jorden kan mærke, at klimaændringerne har konsekvenser for vores liv. Lange perioder med tørke, voldsomme oversvømmelser, store naturbrande og hyppige storme kan have både store menneskelige og økonomiske konsekvenser. Tabet af vild natur og den igangværende masseuddøen har ikke nær de samme konsekvenser for vores hverdag. De fleste bemærker knap nok tilbagegangen og værdsætter den økonomiske fremgang og adgangen til spændende nye teknologier langt højere. Den del af den vilde natur, som ikke tilskrives en nytteværdi, har dårlige odds, når politikkerne skal afveje, om det er natur eller økonomisk vækst og arbejdspladser, mm, der skal prioriteres.
Skal den sjældne natur beskyttes, skal der bruges andre argumenter.
Naturglæde
Natur for den almindelige bruger og for nørden
Der er mange mennesker, der nyder at bruge en stor del af deres fritid i naturen. Nogle bruger den til at gå en tur i, til at motionere i, til at gå på jagt, til at dyrke en hobby i, osv. Andre nyder blot at se TV udsendelser om vilde dyr, og endelig er der nogen, der bare værdsætter, at der rent faktisk findes store ikoniske dyr derude et sted, selv om de aldrig selv kommer til at se dem.
For mange af dem, der færdes naturen, gør det formodentligt ingen forskel, om de sjældne arter er tilstede eller ej. De fleste kender dem slet ikke og mange er tilfredse, hvis de kan få noget frisk luft, mens de kigger på noget, det er pænt og grønt. Det er kun et fåtal af super interesserede nørder, der værdsætter alle de sjældne arter og som får beriget deres liv ved, at de er der.
De fleste ville dog nok alligevel være triste ved tanken om, at den verden de, efterlader til deres børn og børnebørn, er meget fattigere på farverige blomster og flotte sommerfugle.
"Nuttedyr" vinder over ukendte "nyttedyr"
Selv om bakterier har langt større værdi for os mennesker end fx pandaer og tigere, er det de nuttede og flotte dyr, vi har den største villighed til at redde. Så i den sammenhæng går "nuttedyr" forud for "nyttedyr". Når der bliver indsamlet til naturbevarelse, er det derfor også de store og flotte dyr, der bruges som blikfang. En sæl med store mørke øjne indsamler flere penge end end en regnorm eller en bakterie. Og selv om planter danner grundlaget for hele vores liv på jorden, er det sjældent dem, der er fokus på. Det er tankevækkende, når man ved, at fx vægten af alle planter i en tempereret skov er omkring 10.000 gange højere end vægten af alle dyr - og at det meste af dyrevægten kommer fra regnorme!
Det etiske perspektiv
Har mennesker ret til at forvalte den øvrige natur, som det passer dem bedst, eller har vi en moralsk forpligtigelse til at værne om alle de andre arter, der også lever på jorden? Sagt på en anden måde: har alle de andre organsimer en ret til at være på jorden, uanset om de er til gavn for os eller ej? Hvis man mener "ja", betyder det så også, at vi skal bevare den koppevirus, der der har slået millioner af mennesker ihjel? Den findes i dag kun i 2 stærkt beskyttede laboratorier i verden! Hvis man mener "nej", og at vi kun bør bevare de organsimer, der har værdi for os, er der den udfordring, at vi ikke ved, hvilke det er. Et er, at alle organismer i fremtiden potentielt kan vise sig at indeholde nogle gener, som kan være til glæde for mennesket, til sygdomsbekæmpelse eller lignende. Noget andet er, at der kan være forskellige opfattelser af, hvad der er nyttigt for os mennesker. Nogle har stor glæde af, at der findes store giftige edderkopper, mens andre helst så dem fjernet fra jordens overflade med det samme. Hvem skal så bestemme?
Prioritering af det unyttige giver et rigere liv
Vi mennesker er helt afhængige af et velfungerende økosystem, men på kort sigt vil et fald i biodiversitet ikke føre til et fald i materiel levestandard. Det er således os, der er en trussel mod biodiversiteten og ikke biodiversitetskrisen, der er en umiddelbar trussel mod os og vores levestandard. Vi vil dog ikke være så godt rustet til en verden i forandring, hvor det måske er nogle andre organismer, der bliver de vigtigste.
Der er dog gode grunde til at stoppe/vende faldet i biodiversitet:
- Vi sikrer os, at der også er en velfungerende økosystem i fremtiden.
- Vi kan give en smuk og rig natur videre til vores børn og børnebørn
Når mange af de sjældne arter ikke har en umiddelbar materiel nytteværdi, vil de kun blive reddet, hvis vi lærer at værdsætte naturen, for det den er, og den værdi den har i sig selv. Vi skal altså lære at værdsætte det unyttige for at stoppe tilbagegangen i biodiversitet.
Vi kan sagtens leve et komfortabelt liv med en lavere biodiversitet, end vi har i dag - men har vi lyst til det?
Desværre - eller måske heldigvis - vænner vi mennekser os hurtig til en ny tilstand. De mennesker, der vokser op i dag, vil aldrig have oplevet det liv af sommerfugle og blomstrende overdrev, der fandtes for 50-100 år siden. De vil i stedet betragte, den fattige natur de oplever i dag, som det normale.
Når vi mennesker brugere mere og mere af jordens overflade til at dække vores behov, forringes mulighederne for, at der kan opretholdes et robust og velfungerende naturligt økosystem. Det er netop det, der er fokuspunktet i et af de 7 planetære grænser, forsker har beskrevet som afgørende for, at kloden kan vedblive med at være et godt sted for os menneske at leve.
