En idé fødes
Fra industri til kultur
Tørskind Grusgrav blev nedlagt omkring 1980 og lå derefter ubenyttet hen nogle år. Beskæftigelseskonsulent Ib Grunnet fra Egtved Kommune, fik den ide, at grusgraven skulle bruges til at vise skulpturer af den verdensberømte kunstner Robert Jacobsen (1912-93), som boede i Tågelund ved Egtved. En idé som fhv. borgmester Jørgen Petersen tilsluttede sig.
Nej tak!
Både Ib Grunnet og borgemesteren gik til Robert Jacobsen, som først takkede bestemt nej-tak! Han var ikke landskabskunstner. Efter forhandlinger sagde Robert Jacobsen dog ja, hvis hans ven og landskabskunstner Jean Clarebout (1944-1997) blev projektleder. Der blev rejst fondsmidler til én skulptur ad gangen fra 1985 til skulpturparken indvies i 1991.