Fremtidens bæredygtige energi

I Danmark er vi gode til at udnytte vedvarende energi og til at gøre vores energiforbrug så effektivt som muligt. Det er især vind, biomasse og biogas, vi benytter os af, men i fremtiden vil også sol og jordvarme komme til at få en større betydning.

Klimaneutral i 2050 (måske allerede i 2045 ifølge SVM-regeringsgrundlaget)
I folketinget er der vedtaget en klimalov, der siger, at Danmark skal være klimaneutral i 2050. At være klimaneutral betyder, at der ikke må udledes flere drivhusgasser, end der optages på anden måde. Klimarådet skal i starten af hvert år give en faglig vurdering af, om regeringen er på rette vej mod klimalovens mål. Klimarådet har generelt været kritiske overfor, om er sat nok konkrete initiativer igang til at nå de vedtagne mål og at de stramninger der sker fra EUs side på klimaområdet, kræver at der tages nye initiativer fra dansk side.

I 2021 blev omkring 42 % af vores samlede energiforbrug dækket af vedvarende energikilder, heraf bidrog biomasse med 64% og vindenergi med 20%. Ses udelukkende på vores elforbrug bliver omkring 48 % dækket alene af vindenergi. En uddybning af disse tal kan ses i Energistyrelses statistik fra 2021.

I et bæredygtigt energisystem vil elektricitet fra især vindmøller spille en stor rolle (hvis der ses bort fra energi fra atomkraftanlæg). Men det kræver, at vores samfund ”elektrificeres”, så vi kan bruge strømmen effektivt, når vinden blæser og møllerne kører. I fremtiden skal vores energisystem også være mere sammenhængene og skal kunne styres langt bedre end vi er vant til. Sådan et system kaldes også for Smart Grid.

Klik på billedet for at komme til Energinets realtime overvågning af det danske el- og gasnet.

 

Smarts Grid i fremtidens elektriske samfund
Smart Grid kan oversættes til ”intelligent elnet”. Formålet er, at vi bedre skal kunne udnytte energien fra de vedvarende energikilder, som fx vind og solenergi. Overordnet drejer det sig om at have et system, hvor strømmen forbruges på de tidspunkter, hvor den produceres. Før i tiden har vi gjort det modsatte: reguleret produktionen efter hvornår strømmen blev forbrugt. Det kunne godt lade sig gøre, når strømmen blev produceret ud fra lagre af fossile brændstoffer, men vind- og solenergi er netop karakteriseret ved, at det er flow-energi, hvor produktionen bestemmes af, hvor meget det blæser, og hvor meget solen skinner, og ikke efter hvor meget strøm, der efterspørges. Sol- og vindenergi kan godt gemmes i batterier, men det er meget dyrt at gemme strøm på den måde. 

Ved at forbinde flere forskellige vedvarende energikilder får man en mere stabil produktion, men for at få et forbrug, der er tilpasset produktionen, er det nødvendigt med en høj grad af styring af elforbruget. Det kan fx. være, at elbilen oplades, på de tidspunkter, hvor det blæser mest, vaskemaskinen sættes til at tænde om natten, hvor forbruget af strøm er lavest, osv. Der skal derfor installeres en masse måle-, kommunikations- og koblingsudstyr, til at styre forbruget.