Madspild

Spild af god mad
Madaffald er alt affald, der stammer fra mad. Madaffald kan opdeles i madspild og øvrigt madaffald. Madspild er fødevarer, der kunne være spist, men i stedet er blevet smidt ud. Det kan fx være resterne fra aftensmaden, og madvarer der er glemt i køleskabet og blevet for gamle. Øvrigt madaffald er de dele af fødevarerne, der ikke er beregnet til at spise. Eksempler på andet madaffald er æggeskaller, osteskorper, kaffegrums og kernehuse.

Mad til alle
For at få mad nok til alle 9 milliarder mennesker i 2037, bør vi ikke forbruge mere mad, end vi rent faktisk spiser. Det er ikke kun det, at maden kunne have mættet andre, det er også et spild af de resurser, der er brugt på at producere, transportere og opbevare maden. Der er derfor meget at hente på at minimere madspild.

Ved at anvende madrester, begrænses madspildet.

Det er for dumt

Madspild i Danmark
Det samlede madspild i Danmark udgør ca. 814.000 ton årligt.  Omkring 385.000 tons af dette madspild sker i forarbejdnings- og fremstillingssektoren (47%), mens vi hjemme i husholdningerne smider ca 247.000 tons mad ud (30% af spildet). Madspildet i hjemmet svarer til, at hver dansker i gennemsnit smider ca. 44 kg spiselig mad ud om året. Detailhandlen smider ca 96.000 (12%) tons ud, mens restaurationsbranchen og restaurationstjenester står for 40 tons (5%) af det samlede madspild.

Madspild på globalt plan
I de industrialiserede lande vurderes madspild til at udgøre 40% af den producerede mad, og spildet sker primært i detailhandlen og i husholdningen. I ulandene er madspildet også på 40%, men her sker tabet primært i produktionen grundet dårlig infrastruktur og produktionsforhold. Det kræver derfor forskellige tiltag at begrænse madspild i hhv. industrialiserede lande og i ulande. I ulandene kræver det udvikling af deres landbrug, infrastruktur og fødevarehåndtering, mens det i industrialiserede lande kræver ændrede vaner hos forbrugerne og detailhandlen. Det er derfor vigtigt, at vi som forbrugere tager aktiv stilling til problemerne med madspild. 

Madspilds klimapåvirkning
Den mængde drivhusgasser der bliver udledt til ingen nytte pga madspild, svarer til 6% af verdens drivhusgasudledning, eller ca. 3 gange så meget, som der udledes fra al flytrafik. Det betyder altså rigtig meget at vi får styr på vores madspild.

 

Det er vigtigt at forbrugerne tager aktivt stilling til problemerne med madspild.

Du kan begrænse madspild ved at følge disse 3 gode råd:

1) Køb kun den mængde mad som du har brug for

• Lav en indkøbsliste inden du køber ind, så du undgår impulskøb
• Køb kun det du har brug for, og brug det du har købt
• Køb ind med hovedet og ikke med maven
• Inden du falder for mængderabatter, skal du være sikker på, at du får spist det hele
• hvis du alligevel skal bruge fødevaren samme dag, kan du købe de vare, der er tættest på udløbsdatoen.

2) Tilbered kun den mængde mad du skal bruge

• Tænk over hvor meget, hver person i huset spiser. Tænk over om du altid laver for meget pasta, ris og kartofler og lav så mindre.
• Lav mad til flere dage, en hovedret kan f.eks. blive til en forret eller frokost dagen efter
• Skab et bedre overblik over hvad du spiser, ved at lave en madplan
• Skær altid emballagen op, for at få de sidste madrester ud.
• Opbevar maden rigtigt

3) Hvis du alligevel laver for meget mad, skal resterne i fryseren til en anden dag eller i køleskabet til dagen efter

• Hold styr på dine rester ved hjælp af etiketter med dato og indhold.
• Tænk over, hvordan resterne kan bruges i andre retter
• Hold orden i dit køleskab, så de ældste madvarer står forrest

 

Vi kan som forbrugere bidrage til at begrænse madspildet.