Kødforbruget skaber miljøproblemer

Efterspørgslen på kød er stigende, både fordi flere mennesker får råd til at købe kød, og fordi vi bliver flere og flere mennesker på jorden. Kødproduktionen kræver imidlertid store arealer, meget vand og det forårsager en stor udledning af drivhusgasser - især metan. Ca 57% af drivhusgasudledningen fra fødevarer kommer fra kødproduktion.  

Konsekvenserne af at kødproduktionen kræver så meget plads, er, at der bliver mindre plads til at dyrke mad til mennesker og dermed mindre mad til at mætte den stigende befolkning.

Hvis vi ikke brugte så meget plads til kødproduktion, ville der også være mere plads til den vilde natur, og kødproduktion er da også en af de største årsager til regnskovsfældning. 

Hvor effektive er dyrene til at omsætte foder til mad?

Der er stor forskel på, hvor effektive forskellige husdyr er til at omsætte deres foder til spiseligt kød for os mennesker. Kvæg er dem, der skal have mest foder for at producere et kilo spiseligt kød, og kyllinger er dem, der skal have mindst. Tallene for insekter ligger i de fleste nyere studier et sted mellem kylling (Poultry) og gris (Pork). I tallene er der taget højde for, hvor stor en del af dyret, man kan spise. Fx er det kun omkring 40% af en ko, der bliver til spiselig mad, mens det er omkring 55% for en gris og en kylling og omkring 80% for et insekt.

Det skal bemærkes, at der ofte er forskel i den type foder, de enkelte dyregrupper indtager. Således udgør græs og lignende næringsfattigt foder en forholdsvis stor del af det foder, som kvæg spiser.

Hvilke dyr der er best til at omsætte energiindholdet og proteinindholdet i foderet til spiselig mad, giver det samme billede: Kyllinger er de mest effektive, og kvæg er de mindst effektive. Undersøgelser hos spiselige insekter viser, at de er mere effektive til at omsætte protein i fodret end alle de andre husdyr. Insekter er således et godt alternativ til de traditionelle husdyr.

Vand til fødevareproduktion

1 mia. mennesker mangler vand

Vand er en knap resurse og vandmangel er et stærkt stigende problem. I dag mangler 1 milliard mennesker vand og FN vurderer, at det vil stige til 3 milliarder mennesker, i takt med at temperaturen stiger. Landbruget står for 70% af vandforbruget på globalt plan.

Al produktion af mad kræver vand, men vandbehovet er generelt større for animalske produkter end for planteprodukter. 

På verdensplan bruges der omkring 2500 milliarder m³ vand/år til den animalske produktion, hvoraf en trediedel bruges til produktion af kalve- og oksekød. Ca. 98% af vandet bruges til at vande de afgrøder, dyrene æder.

Cirka én milliard af jordens befolkning mangler vand

Næringsoverskud

Utilsigtet næringstilførsel til naturen
Ammoniak (NH₃) findes i gødning fra husdyr, og ca 97% af udledningen kommer fra landbrugets stalde, gylletanke, og når gyllen spredes ud på markerne. Ammoniak er en gasart, som spreder sig igennem luften. Den kan enten sætte sig direkte på planterne, eller blive ført ned i jorden med regnen. Når ammoniakken kommer ud på markerne, øger den planternes vækst og skaber nogle gode fødevarer til os mennekser, men når den lander i naturområder eller i vandet, skaber det problemer. 

Næringsfattig jord var det normale
De fleste af vores vilde planter er tilpasset et meget lavt niveau af næring, da det var den normale tilstand næsten overalt, før vi mennesker begyndte at påvirke jorden med landbrugsproduktion. Når der tilføres næring til et område, vil det gavne nogle få arter, som trives i jord med et højt indhold af næring. De vil vokse hurtigere, brede sig og udkonkurrere de andre planter i området. Det er det, der sker, når en flot blomstereng gror til i tidsler, brændenælder og brombær. De tre arter overtager al pladsen fra de andre planter, hvis de får næring nok til det.

Der udledes stadigt for meget
Det danske folketing har tilsluttet sig et EU-direktiv om at nedbringe den utilsigtede ammoniakudledningen med 24% i forhold til det, der blev udledt i 2005. Der er sket en reduktion, men i de seneste 10 år er faldet stoppet, og vi er ikke kommet i mål endnu (målet skulle være nået i 2020!). Målinger fra 2016 viser at danske landområder får tilført omkring 13kg kvælstof (N), hvilket er væsentligt mere end de 3-7 kg kvælstof, som er baggrundstilførslen i et område uden landbrugsdrift.  

Husdyrproduktion er én af hovedårsagerne til den store ammoniakudledning