Strandengen

Strandengene findes på lavtliggende arealer langs havet, som regelmæssigt oversvømmes med havvand. De planter, der gror her, er derfor tilpasset til at tåle saltvand og til at kunne klare periodevise oversvømmelser. Det gælder fx kveller, vadegræs, strand-annelgræs, strand-asters, strandvejbred, jordbær-kløver og engelskgræs. Standengene findes hyppigst langs beskyttede kyster, der ikke udsættes for kraftige bølgepåvirkninger. 

Strandengene er vigtige yngle og rastepladser for et stort antal ynglende og trækkende fugle, som gæs, ænder og vadefugle.

Trusler mod strandengene

Ligesom de ferske enge er det en sårbar naturtype, da vi i tidens løb har inddæmmet mange strandenge i forbindelse med kystsikring eller for at skaffe ny landbrugsjord. Selv hvis strandengene ikke bliver opdyrket, vil de ved inddæmningen have mistet den naturlige påvirkning fra havet med erosion og aflejringer.  De bliver desuden ofte drænet og evt tilført gødning for at øge græsudbyttet. I begge tilfælde bliver naturmæssige værdifulde strandenge omdannet til landbrugsjord, med en langt lavere biodiversitet.

Strandengene blev tidligere brugt på samme måde som de ferske enge til græsning af husdyr. Den intensive græsning af strandengene betød, at der ikke har været større forekomster af tagrør. Men i dag, hvor arealerne ikke græsses så intensivt, er mange strandengene langs vores fjorde vokset til i tagrør og har dermed udviklet sig til strandsump. Strandsumpe findes ofte på de mest fugtige kyststrækninger, eller på de områder, der er mere permanent dækket af vand.

Alle strandenge over 2500 m² er omfattet af naturbeskyttelsesloven.