Biodiversitets ændringer

Arter opstår, udvikles og forsvinder

Det er en naturlig del af livet på Jorden, at arter opstår, udvikler sig og forsvinder i takt med, at levevilkårene forandrer sig, eller fordi de bliver udkonkurreret af bedre tilpassede arter. Man regner med, at der årligt vil forsvinde 0,1 - 2 arter for hver million, der eksisterer. Dertil kommer, at et stort antal arter pludselig kan forsvinde pga. voldsomme hændelser på jorden. Det kan fx. være kæmpe vulkanudbrud, meteornedslag eller pludselige klimaændringer. Når miljøet ændrer sig, har arter, som er stærkt specialiserede eller har svært ved at sprede sig, en større risko for at gå til grunde end arter, der har let ved at sprede sig eller tilpasse sig nye levevilkår. Uden for perioder med store masseuddøen vil hvirveldyrarter typisk eksistere i 2 mio. år, mens de hvirvelløse dyr vil eksistere i 12 mio. år.

I dag forandrer vi mennesker naturen og dermed levestederne for arterne hurtigere, end mange af dem kan nå at tilpasse sig til. Det er en af de væsentligste årsager til, at arterne netop nu dør hurtigere end normalt i Jordens historie. Hastigheden skønnes at være 100-1000 gange højere end normaltilstanden. Nogle forsker angiver den endda til at være 10.000 gange højere.  

Grafen viser antallet af marine familier af planter og dyr gennem de sidste 600 mio. år. Numrene angiver hver af de 5 gange, der har været en masseuddøen (1-5). 

Antal arter på kloden

I dag har man identificeret ca 2,1 mio. arter, men der er helt sikkert mange flere. I tidens løb har der været mange bud på, hvor mange der total er. De fleste bud ligger mellem 5 og 100 mio., men en mere grundig opgørelse fra 2011 er kommer frem til, at der er omkring 8,7 mio. forskellige arter på kloden. De arter der lever nu udgør formodentlig omkring 0,1% af alle de arter, der har eksisteret på kloden. Langt de fleste er altså uddøde - enten som en følge af den naturlige baggrunds uddøen, eller fordi de er uddøde under en af de store masseuddøen, der har fundet sted.

Antallet af arter på jorden eksploderede for godt 500 mio. år siden, og er øget siden, med undtagelse af de tilbageslag som de 5 masseudryddelser har forårsaget. Det har hver gang taget nogle mio. år eller mere at komme tilbage til det samme antal familier. Ved hver masseuddøen er der sket en udskiftning i hvilke familier, der har været de dominerende. 

Ved den sidste masseuddøen forsvandt alle dinosaurer (undtaget fuglene) og i stedet for disse krybdyr, blev det pattedyrene, der blev de dominerende. Hvis ikke det var sket, ville vi mennesker næppe eksistere!

De fem perioder med masseuddøen i jordens historie

Den meget hurtige uddøen, vi oplever netop nu, er kun set få gange før. Sidst var for 65 millioner år siden, da en kæmpe meteor ramte Jorden. I alt har man registreret 5 perioder, hvor mange arter uddøde over en kort periode.

• Tidspunkt: For 66 millioner år siden. 75% af arterne uddøde. Årsag: Meteornedslag. 
• Tidspunkt: For 201 millioner år siden. 70-75 % af arterne uddøde. Mulige årsager: klimaændringer, forsuring af havene, asteroidenedslag og vulkanudbrud. 
• Tidspunkt: For 252 millioner år siden. 96% af arterne i havet og 70% af hvirveldyrene på land uddøde. Mulige årsager: gigantiske vulkanudbrud, en nærliggende supernova og asteroidenedslag. 
• Tidspunkt: For 374 millioner år siden. 75% af jordens arter uddøde. Mulige årsager: Perioden strækker sig over flere millioner år, så det er umuligt at pege på enkelte årsager. 
• Tidspunkt: for 440 millioner år siden. 80% af jordens arter uddøde. Mulig årsag: Havenes vandstand faldt dramatisk på grund af istid.

Den op til syv meter lange kinesiske spadestør har svømmet rundt i Asiens længste flod, Yangtze, siden dinosaurernes tid. Den brugte sin lange snude, der ligner et sværd, til at lokalisere sit bytte. Men massefiskeri og byggeri af dæmninger blev dens endeligt. Den blev sidst set i 2003, og i 2022 blev den officielt erklæret uddød.

Den 6. masseuddøen

Indtil videre har vi løbet af de sidste 50 år udryddet 1-2,5% af hvirveldyrerne på kloden. Den masseudryddelse vi er i gang med kan altså sammenlignes med, hvad der er sket tidligere i jordens historie. Forskerne siger, at vi står i starten af den 6. masseuddøen. 

Det nye er, at nu er det os mennesker, som er skyld i, at arter uddør. Arter uddør først og fremmest, fordi vi mennesker ødelægger deres levesteder. I de tidligere tilfælde skyldtes masseuddøen, at livsvilkårerne pludselig ændrede sig, fx som følge af meteornedslag, en pludselig ændring af klimaet, eller noget andet voldsomt. Efter disse voldsomme hændelser var der masser af plads til, at nye arter kunne udvikle sig. Vi mennesker ville formodentlig slet ikke have eksisteret, hvis ikke den sidste masseuddøen for 66 mio år siden havde udryddet dinosaurerne, og dermed gjort plads til at pattedyrene kunne udvikle sig.