Velstand og miljøpåvirkning

Meget af den stigende velstand, vi har oplevet igennem de sidste par hundrede år, har været forbundet med et øget forbrug af jordens ressourcer, en øget forurening af vores omgivelser og en omdannelse af vild natur til marker, miner, byer og veje. Det er alt sammen sket for at tilfredsstille menneskets behov for materielle goder, mad og steder at leve. 

Øget forbrug af jordens begrænsede ressourcer
Problemet med et øget ressourceforbrug er, at mængden af tilgængelige råstoffer er begrænset. Med den tekniske udvikling er vi ganske vist blevet i stand til at udnytte flere og flere af jordens ressourcer, men det ændrer ikke ved, at de er endelige - en dag er der ikke flere. Nogle af råstofferne vil vi kunne udnytte flere gange, hvis vi bliver dygtige til at genanvende dem (fx metaller), mens andre er væk, når vi har brugt dem (fx kul og olie). 

Forurening
Menneskelige aktiviteter har forurenet vores vand, vores jord og vores luft. Grundvandet er mange steder blevet forurenet af nedsivende giftstoffer fra industri og landbrug. Vores vandløb, søer og fjorde er forurenet af spildevand fra byer og industri og næringstoffer fra landbruget, og vores atmosfære er blevet forurenet af udledninger fra en lang række kilder. Klimakrisen er et resultat af, at vi har forurenet atmosfæren med så mange drivhusgasser, at det påvirker jordens varmebalance.

Biodiversitetskrisen
Den væsentligste årsag til, at vi mister flere og flere af vores dyr og planter er, at vi omdanner den vilde natur til marker, byer og veje, for at vi kan få opfyldt vores behov for mad, boliger, mm. 

Øko-services - naturens gave til menneskeheden
Naturen er i stand til at håndtere en del forurening. Der er fx bakterier, der kan nedbryde mange af giftstofferne og geologiske og biologiske processer, der kan fjerne overskydende CO2 fra atmosfæren. Der er altså nogle regulerende funktioner i naturen, der søger at genoprette de naturlige forhold. Disse regulerende funktioner er en del af de øko-services som naturen leverer ganske gratis til os mennesker. Når vi overskrider den kapacitet, som vores øko-services kan klare, påvirker det vores levevilkår, og ofte i en negativ retning. Grundvandet er måske ikke længere egnet som drikkevand, vi kan ikke fange så mange fisk i vores farvande længere, klimaet bliver mere uforudsigeligt og skaber problemer for vores fødevareproduktion, vi får sværere ved at finde steder, hvor vi kan få gode naturoplevelser, osv. 

Uden naturens øko-services ville jorden hurtigt blive dækket af et tyk lag af lort og døde dyr. Nedbryderne sørger for, at næringstofferne i det døde materiale bliver tilgængeligt for opbygning af nyt liv.

Økonomisk vækst og miljøpåvirkninger

I den lineære økonomi, der har været den rådende tankegang indtil for nyligt, har der været en klar sammenhæng mellem forbrug og økonomisk vækst. Jo højere vækst, jo mere steg forbruget af råvarer. Råstofferne blev hentet fra naturen, produceret til forbrugsgoder, købt og anvendt, for til sidst at ende som affald. Erkendelsen af, at ressourcerne er endelige, har ført til, at vi nu er igang med at omlægge til en cirkulær tankegang, hvor ressourcerne bibeholdes i kredsløbet længst muligt og ikke tabes til omgivelserne i form af affald. Der er desværre lang vej endnu, inden der er sket en afkobling mellem økonomisk vækst og ressourceforbrug.  

Skal der ske en afkobling mellem økonomisk vækst og ressourceforbrug, skal der ske en omstilling til en cirkulær økonomi.

 


Der er en tydelig sammenhæng mellem et lands bruttonationalprodukt (BNP), og hvor meget CO2 det udleder

Der er en tydelig sammenhæng mellem økonomisk vækst og vores miljøpåvirkninger - her illustreret ved forbrug af råstoffer og CO2 udledning

Teknologi og Forbrug

De fleste videnskabelige undersøgelser indikerer, at de faktorer, der har den største effekt på de globale miljøpåvirkninger, er teknologiændringer og ændringer i forbruget.

Teknologien arbejder nu for miljøet
De teknologiændringer der er sket siden starten af industrialiseringen, har indtil for nyligt ofte ført til øgede miljøpåvirkninger, fx bilen som erstatning for cyklen og tørretumblerne som erstatning for tørresnoren. De teknologiændringer vi ser i dag, er derimod i de fleste tilfælde med til at reducere miljøpåvirkningen (fx udviklingen af solceller, vindmøller, LED pærer, el-biler, mm).

Stærk kobling mellem vækst og råstofforbrug og svagere kobling mellem vækst og CO2 udledning
På verdensplan er der en meget stærk kobling mellem forbruget af råstoffer og økonomisk vækst. Det har betydet, at de positive effekter, der er opnået af nye mere miljøvenlige teknologier, ikke har kunnet kompensere for stigningen i forbruget.

Der er også en tydelig sammenhæng mellem forbrugsrelateret CO2 udledning og økonomisk vækst, men koblingen er svagere, og stigningen i forbrugsrelateret CO2 er i de senere år næsten ophørt. I mange af de rige lande er der nu sket en total afkobling. Det skyldes, at meget af den teknologiske udvikling har været med til at reducere forbruget af fossile brændstoffer. Det ses tydeligt i lande som Danmark, hvor en stor del af energiforbruget nu produceres af vindmøller og andre grønne løsninger. Det har haft det resultat, at vi i Danmark har været i stand til både at udlede mindre CO2 fra vores forbrug og samtidig have økonomisk vækst. Det samme billede ses for EU som helhed. At nå denne afkobling har krævet store investeringer i omlægningen til vedvarende energi. Spørgsmålet er, om det er realistisk, at denne omlægning kan finde sted hurtigt nok til, at der også på verdensplan kan ske en tilstrækkelig afkobling mellem økonomisk vækst og CO2 udledning fra forbrug til, at vi kan nå de reduktioner i CO2 udledninger, vi har behov for at gennemføre.

I Danmark er det lykkedes at afkoble udledningen af CO2 fra stigningen i bruttonationalproduktet (BNP). På Verdensplan er afkoblingen ikke så markant. 

Den store acceleration

STOREACCELERATION 2DKA

Kilde: Bearbejdet og oversat fra http://www.igbp.net/images/18.950c2fa1495db7081ebd1/1421396650502/GreatAcceleration2015igbpsrclowres.jpg

Vandt til stigende materialle levevilkår

De fleste af os er født efter 1950, og i den rige del af verden har vi hele vores liv været vandt til, at der konstant er sket stigning i vores materielle levevilkår. Det er jo dejligt, men det har haft den uheldige sideeffekt, at der tilsvarende er sket en konstant stigning, i vores forbrug af klodens ressourcer. Man kalder perioden siden 1950 for "Den store acceleration". Forbruget er nu så stort, at det villle kræve fire kloder, hvis hele verdens befolkning havde det forbrug, vi har i Danmark. Det er selvfølgelig en uholdbar situation.