Kristiske råstoffer
Nogle råstoffer benævnes som ”kritiske råstoffer”. Det er de råstoffer, som industrien har problemer med at skaffe, og som er umulige at undvære for produktionen. Listen over kritiske råstoffer ændres i takt med den industrielle og teknologiske udvikling, den globale efterspørgsel og markedets evne til at tilpasse sig. Det er især råstoffer, som er helt afgørende for fremstillingen af fx grøn energi, computere, mobiltelefoner, batterier, biler og mange andre ting, som vi er blevet afhængige af. De er således ikke kritiske fordi de er sjældne, men fordi de er økonomisk vigtige, forsyningen af dem er usikre og fordi der ikke findes nogle gode alternative til dem.
Hvis der opstår mangel på de kritiske råstoffer, får det alvorlig indflydelse på samfundsudviklingen i hele verden. Den mekanisme er efterhånden gået op for politikerne og beslutningstagerne. Covid-19 krisen og krigen i Ukraine har vist, hvor hurtigt forsyningskæder kan blive brudt, med store menneskelige og økonomiske konsekvenser. Det er tydeligt, at det er nødvendigt at reducere afhængigheden af bestemte lande og indrette en mere cirkulær økonomi, hvor der i højere grad tænkes på ressourceeffektivitet, genbrug og bæredygtig design.
Manglen på råstoffer har som regel ikke noget at gøre med geologiske forhold, altså om i hvor store mængder de findes i naturen, men er i stedet knyttet til politiske og økonomiske forhold.
EU's liste over kritiske råstoffer 2020
Listen indeholder 30 stoffer, hvilket er 16 mere end i 2011, og 3 mere end i 2017. Bauxit, litium, titan og strontium tilføjes for første gang til listen. Helium giver fortsat grund til bekymring, for så vidt angår udbudskoncentrationen, men fjernes fra 2020-listen over kritiske råstoffer på grund af et fald i dets økonomiske betydning.
| Antimon | Hafnium | Fosfor |
| Baryt | Tunge sjældne jordarter | Scandium |
| Beryllium | Lette sjældne jordarter | Siliciummetal |
| Bismut | Indium | Tantal |
| Borat | Magnesium | Wolfram |
| Kobolt | Naturlig grafit | Vanadium |
| Kokskul | Naturgummi | Bauxit |
| Flusspat | Niobium | Litium |
| Gallium | Platinmetaller | Titan |
| Germanium | Råphosphat | Strontium |
Mange af de kritiske råstoffer vi bruger i EU bliver udvundet i et meget begrænset antal lande. Således leverer Kina 98 % af EU's forsyninger af sjældne jordarter, Tyrkiet står for 98 % af forsyningerne af borat, og Sydafrika dækker 71 % af EU's behov for platin og en endnu højere andel af platinmetallerne iridium, rhodium og ruthenium.
En ny opdateret list bliver udarbejdet hver 3. år og den næste kommer i løbet af 2023.
Ny teknologi - nye råstoffer efterspørges
Nye teknologier
Vores forbrug af råstoffer ændrer sig. Vi anvender andre råstoffer i dag end for 100 år siden. Stenalderen endte ikke, fordi man løb tør for flint, og det var heller ikke mangel på råstoffer, der endte jernalderen og bronzealderen, men derimod udviklingen indenfor en række områder og den deraf følgende efterspørgsel på andre råstoffer. Nye teknologier indenfor især mobiltelefoni, computere, lagring af energi og grøn energi har øget efterspørgslen på en række grundstoffer, som man ikke før har tillagt nogen stor værdi. Det gælder især de sjældne jordarters metaller, niobium, tantal, gallium, germanium med flere.
Øget efterspørgsel
Ud over ny teknologi styres råstofforbruget primært af økonomiske og politiske forhold. Forbruget af råvarer er steget støt, efterhånden som vi er blevet rigere og fået råd til at købe mere og som følge af en stigende verdensbefolkning.
Ændret produktion
Når man ændrer måden en kendt vare produceres på, fører det også til efterspørgsel på nye råstoffer. Der er fx blevet produceret biler i mere end 100 år, men biler i dag bruger helt andre råstoffer end tidligere.
Monopol på kritiske råstoffer
Det skaber stor forsynings-usikkerhed, når ét land sidder på næsten hele produktionen af et eller flere råstoffer.
Mineindustrien
Mineindustrien kan kun langsomt omlægge til produktion af nye mineraler, da ændringer kræver rigtig mange penge og meget langsigtet planlægning. Opstart af helt nye miner fra de første fund er gjort, til produktionen begynder kan let tage 10 – 20 år.
Udbud og efterspørgsel
Ny efterforskning og ændringer i udvinding af råstoffer er baseret på udbud og efterspørgsel. Derfor fokuserer de fleste efterforsknings-selskaber på de råstoffer, de kan forvente at tjene mest på. Fokus på kritiske råstoffer og afhængigheden af enkelte lande har dog sat gang i efterforskningen efter andre mineraler også i mange lande udenfor Kina. Grønland har bl.a. nydt godt af denne udvikling, og mange selskaber søger i disse år efter kritiske mineraler i Grønland, her i blandt de sjældne jordarter.
Prisen på råstoffer
Produktionsprisen på mineralske råstoffer bestemmes normalt af fire forhold:
- Råstoffets tilgængelighed: Hvor let eller svært er det at få fat i?
- Hvor stor er efterspørgslen i forhold til den aktuelle produktion?
- Hvad koster det at udvinde og forarbejde det?
- Transportomkostninger: skal det transporteres langt eller kort og under hvilke forhold?
Råstoffer som sand, grus og sten findes mange steder, og de er billige at udvinde. Ofte produceres og sælges det i nærområderne, så transportomkostningerne er lave, hvilket giver en lav pris. For metaller som bl.a. kobber, zink, bly og nikkel er omkostningerne ved at bryde og udvinde mineralerne fra malmen høje. Det øger prisen, selvom de er almindelige grundstoffer i jordens skorpe. Hvis prisen på et råstof stiger, vil det ofte føre til, at man prøver at finde en billigere erstatning (substitution), eller evt ændre produktionen, så råstoffet ikke længer er nødvendigt.
Markedsprisen bestemmes også af en række politiske og økonomiske forhold, Der kan fx være told på eksportvarer og der kan være politiske bestemte forhold, som fx Kinas ønske om at forbeholde de sjældne jordarter til deres hjemmemarked, der skaber højere priser på verdensmarkedet.
Jo mere et råstof efterspørges, jo flere steder kan det betale sig at udvinde det. Hvis prisen på en råvare stiger, er det især de fattigste lande, der kan få problemer. Da fødevarepriserne steg voldsomt ved starten af krigen i Ukraine, var det et problem for mange af verdens fattige at få råd til at købe helt basale fødevarer, som fx hvede fra Ukraine og Rusland.
Råstoffer handles på råvarebørser rundt om i verden. Du kan se aktuelle råvarepriser på udvalgte råstoffer i dette link
Prisindex på solcelleproduktion. De mørke søjler viser den årlige prisændring, mens stregen viser prisudviklingen.
Produktionsprisen på solceller har længe været nedadgående, men med den kraftigt stigende efterspørgsel på de metaller der skal bruges, er prisudviklingen nu vendt. Den samme trend ses for batterier, vindmøller mm.
Stor solcellepark ved Vandel
Stigende efterspørgsel på vigtige råstoffer
Ifølge EU's scenarier for klimaneutralitet for 2050 vil der være et kraftig stigning i behovet for visse råstoffer:
- Til energilagring og batterier til elektriske køretøjer vil EU få behov for op til 18 gange mere litium og 5 gange mere kobolt i 2030 og næsten 60 gange mere litium og 15 gange mere kobolt i 2050 sammenlignet med den nuværende forsyning til hele EU's økonomi.
- Efterspørgslen efter sjældne jordarter, der anvendes i permanente magneter til f.eks. elektriske køretøjer, digitale teknologier og vindmøller vil tidobles frem til 2050.
Et lignende billede beskrives af Verdensbanken, der forventer, at efterspørgslen efter metaller og mineraler vil stige voldsomt i takt med klimaambitionerne. De forventer at efterspørgslen efter de metaller der anvendes i batterier (aluminium, kobolt, jern, bly, litium, mangan og nikkel) vil stige med mere end 1 000 % frem til 2050 i et 2 °C-scenarie sammenlignet med et scenarie, hvor der ikke skulle tages hensyn til klimasituationen.
OECD påpeger, at der er risiko for at den øgede fokus på at bruger klimavenlige teknologier, vil medføre nye miljø- og samfundsmæssige problemer, f.eks. tungmetalforurening, ødelæggelse af habitater og udtømning af ressourcer.
Cirkulær økonomi
Frem for at satse på udvinding af nye råstoffer vil en udvikling i retning af en mere cirkulær økonomi bidrage til at dække en voksende andel af EU's efterspørgsel efter råstoffer. Ud over at skabe et mere robust marked for råstoffer, vil det også kunne skabe omkring 700.000 nye arbejdspladser i EU frem mod 2030. EU er dog langt fra i mål med omstillingen til en mere cirkulær økonomi. Selv om der genanvendes mere end 50 % af visse metaller såsom jern, zink og platin, hvilket dækker mere end 25 % af EU's forbrug, udgør sekundær produktion dog kun et marginalt bidrag for sjældne jordarter som gallium og indium. Det udgør et enormt tab af potentiel værdi for EU's økonomi og er en kilde til unødvendig belastning af miljøet og klimaet.
En uddybning af EU's strategi kan læses i rapporten: Modstandsdygtighed i forhold til råstoffer af kritisk betydning: En kurs mod større sikkerhed og bæredygtighed
Transportmuligheder
Det koster rigtig meget at fragte råstoffer i form af mineralkoncentrat fra en mine til et smelteværk, der måske ligger et helt andet sted i verden. Derfor forsøger mineselskaberne at gøre transporten så billig og kort som muligt.
Hvis klimaforandringer en dag gør det muligt i stor skala at sejle med skibe lastet med råstoffer i det, man kalder Nordøstpassagen, vil sejlruterne mellem fx Europa og Asien blive meget kortere. Meget store områder i Arktis vil også blive særdeles interessante for mineindustrien, da udgifter til transport af råstoffer fra Grønland til Asien dermed vil blive væsentlig lavere, end ved de traditionelle sejlruter enten gennem Suezkanalen eller Panamakanalen.
Klimaforandringer gør det allerede i dag muligt at sejle med skibe lastet med råstoffer i det, man kalder Nordøstpassagen, og det gør, at sejlruterne mellem fx Europa og Asien bliver meget kortere. Hvis Grønland for alvor får gang i udvinding af råstoffer, vil Nordøstpassagen gøre meget store områder i Arktis særdeles interessante for mineindustrien, da udgifter til transport af råstoffer fra Grønland til Asien vil blive væsentlig lavere, end ved de traditionelle sejlruter enten gennem Suezkanalen eller Panamakanalen.
