EU stiller krav til dansk klimapolitik
På en række områder er de klimakrav, der stilles fra EUs side, skarppere end det, de danske politikkere har vedtaget. EU har således et mål om en reduktion på mindst 55 pct. af de samlede drivhusgasudledninger i 2030 sammenlignet med 1990 (Fit for 55-pakken). Pakken er endnu ikke færdig vedtaget, men bliver den det, vil det ifølge Klimarådet betyde, at Danmark er nødt til at stramme op på klimaområdet. Danmark er altså ikke et land, der er langt foran på klimaområdet. Vi kommer under pres fra lovgivningen i EU.
- På det ikke kvotebelagte område (transport, landbrug, byggeri, mm) betyder de nye EU krav, at Danmark sættes under pres. Klimarådet vurdere, at Danmark ikke kan leve op til de nye målsætning uden at indføre yderligere tiltag, selv med de tiltag der er planlagt for landbruget.
- I EU arbejdes der også på at skærpe kravene til energieffektivisering. Hvis de indføres, skal der også her indføres nye tiltag i Danmark på dette område.
- Danmark er godt med ift brug af vedvarende energi i energisektoren, og vil godt kunne opfylde EUs målsætning på området. Danmark kan dog blive udfordret af, at EU sætter en begrænsning på hvor stor en mængde af primær biomasse, der kan medregnes som vedvarende energi.
- Kommer der skærpelse på brugen af vedvarende energi på transportområdet, vil det kræve at Danmark også her gør en ekstra indsats.
- Der er tiltag på vej i EU, der skal begrænse brugen af bioenergi, idet den store satsning på dette har haft negative konsekvenser for biodiversiteten, da store arealer er blevet brugt til produktion af bioenergi.