Klimarådet vurderer klimaindsatsen

Klimarådet er et uafhængigt ekspertorgan, der rådgiver regeringen om, hvordan omstillingen til et klimaneutralt samfund kan ske, så vi i fremtiden kan leve i et Danmark med meget lave udledninger af drivhusgasser og samtidig fastholde blandt andet velfærd og udvikling. Klimarådet skal årligt vurdere, om regeringens klimaindsats anskueliggør, at de danske klimamål nås. Rådet skal desuden bidrage til den offentlige debat og udarbejder også løbende analyser og anbefalinger til klimaindsatsen.

Klimarådets rapporter har generelt været kritiske overfor om de opstillede mål i Klimaloven kunne nåes inden for de angivne frister. 

COLOURBOX610943

EU stiller krav til dansk klimapolitik

På en række områder er de klimakrav, der stilles fra EUs side, skarppere end det, de danske politikkere har vedtaget. EU har således et mål om en reduktion på mindst 55 pct. af de samlede drivhusgasudledninger i 2030 sammenlignet med 1990 (Fit for 55-pakken). Pakken er endnu ikke færdig vedtaget, men bliver den det, vil det ifølge Klimarådet betyde, at Danmark er nødt til at stramme op på klimaområdet. Danmark er altså ikke et land, der er langt foran på klimaområdet. Vi kommer under pres fra lovgivningen i EU.

  • På det ikke kvotebelagte område (transport, landbrug, byggeri, mm) betyder de nye EU krav, at Danmark sættes under pres. Klimarådet vurdere, at Danmark ikke kan leve op til de nye målsætning uden at indføre yderligere tiltag, selv med de tiltag der er planlagt for landbruget.  
  • I EU arbejdes der også på at skærpe kravene til energieffektivisering. Hvis de indføres, skal der også her indføres nye tiltag i Danmark på dette område.
  • Danmark er godt med ift brug af vedvarende energi i energisektoren, og vil godt kunne opfylde EUs målsætning på området. Danmark kan dog blive udfordret af, at EU sætter en begrænsning på hvor stor en mængde af primær biomasse, der kan medregnes som vedvarende energi. 
  • Kommer der skærpelse på brugen af vedvarende energi på transportområdet, vil det kræve at Danmark også her gør en ekstra indsats.   
  • Der er tiltag på vej i EU, der skal begrænse brugen af bioenergi, idet den store satsning på dette har haft negative konsekvenser for biodiversiteten, da store arealer er blevet brugt til produktion af bioenergi. 

Når vi målene i 2025, 2030 og 2050?

I følge Klimaloven skal Danmarks udledninger af drivhusgasser være reduceret med 50-54 pct. i 2025 og 70% i 2030 forhold til 1990, mens Danmark skal være helt klimaneutral senest i 2050. 

  • Ifølge Klimarådet vil 2025-målet ikke blive nået, idet der vil mangle mellem 0,9 mio. og 4,0 mio. ton CO2e.
  • Skal vi komme i mål med 70% reduktionen kræver det en stor indsats i mange sektorer og Klimarådet vurdere, at vi kommer til at mangel 5,5 mio. ton CO2e, hvis der ikke sættes yderligere initiativer igang.
  • Et af disse initiativer kunne være en afgift i landbruget, men hvis regeringen holder fast i, at en sådan afgift ikke må koste arbejdspladser, og skal foregå ved rent tekniske tiltag, tvivler Klimarådet på, at den kan fremskaffe de nødvendige reduktioner. 
  • Klimarådet er også skeptisk overfor om det vil lykkedes at fange og lagre de mængder CO2 som regeringen regner med.
  • Klimarådet er også skeptisk overfor om den CO2-afgift, der er pålagt industrien er stor nok, til at opnå de forventede reduktioner og om CO2 lageringen kan være udviklet nå til at opnå klimaneutralitet allerede i 2045. Det bliver ikke nemmere af EUs krav om at kun en mindre del af den biomassen, der bruges, kan medregnes som klimaneutral energi.

FN's klimapanel (IPCC)

FN's klimapanel eller IPCC (Intergovernmental Panel on Climate Change) blev oprettet i 1988 og består af klimaforskere fra de fleste af verdens lande. Panelet udgiver rapporter, der sammenfatter og konkluderer på alt tilgængeligt, videnskabeligt materiale om klimaforandringer fra tusindvis af forskere fra hele verden. I marts 2023 kom den 6. og seneste hovedrapport.

Rapporternes konklusioner, klimascenarier og anbefalinger bruges af de fleste af verdens ledere og politikere, når de skal indgå globale og nationale klimaaftaler og lave strategier for klimatilpasning. De store hovedrapporter er udkommet med fem til ni års mellemrum. 

Der skal handles nu!

I IPCC's 6. og sidste hovedrapport, slåes det fast, at menneskelige aktiviteter har forårsagt utvetydige temperaturstigninger. Den gennemsnitlige temperaturstigning sidste halvdel af 18hundred tallet og frem til 2011-2020 har været på 1,1°C. Udledningen af drivhusgasser er forsat med at stige pga af et ikke bæredygtig energiforbrug, ændringer i vores brug af jorden, og vores store forbrug af ting og sager.  

Stigningen på 1,1°C dækker over en gennemsnitlig stigning over land på 1,59°C og over havet på 0,88°C. Det vurderes, at udledningen af aerosoler (små forureningspartikler i luften) fra menneskelige aktiviteter har bidraget med en temperatursænkning på mellem 0°C - minus 0,8°C. Klimaeffekten af drivhusgasudledningen alene har altså været større end de 1,1°C, der ses i dag. Ændringer i temperaturen forårsaget af ændret solaktivitet og vulkansk aktivitet har været på -0,1°C - 0,1°C, altså meget tæt på ingen ting. De klimaændringer, vi oplever i dag, er altså stort set forårsaget af os mennesker. 

Rapporten konkluderer at klimaændringerne har været og vil være årsag til flere vejrekstremer, og at disse vejrhændelser i særlig grad påvirker de fattigeste områder at verden, altså de områder, der har bidraget mindst til klimaændringerne. Klimaændringerne og ekstreme vejrhændelser har medført større usikkerhed omkring fødevare- og drikkevandsforsyninger, hvilket har ført til en større dødelighed, specielt i udsatte områder.

Det bliver meget svært at nå Parisaftalens mål om at begrænse temperaturstigningerne til 1,5°C. Det kan lade sig gøre rent teknisk, men det kræver, at der er den politiske vilje og at de nødvendige midler til omstillingen fremskaffes nu. Det ser lidt sort ud, når vi stadig investere flere penge i sort energi end i grøn.

Inden den næste IPCC rapport udkommer (omkring 2030) skal verdens udledning af drivhusgasser næsten være halveret, hvis vi stadig skal have håb om at holde os inden for Parisaftalens mål. Selv om vi gennemfører, de tiltag vi har lovet, vil temperaturen omkring år 2100 være steget med 2,7°C og hvis vi fortsætter som nu, vil den være steget med 3,3°C - 4,4°C. Selv om der bliver sat mange målsætninger rundt i verden, er de altså slet ikke ambitiøse nok.