Affald - et hvert produkts endelige skæbne

Når vi producerer ting, skaber det altid en eller anden form for affald, og de ting vi producerer ender til sidst som affald. En dag vil de være helt slidt op og ikke længere mulige at anvende i den form, de blev produceret.

Hvis produktet er produceret på en god måde, er det muligt at genanvende hovedparten af det til produktion af nye ting. Det kræver dog, at affaldet sorteres. Hvis affaldet ender som deponi eller bliver brændt af, bliver ressourcerne i det slet ikke eller kun i begrænset omfang udnyttet.

Uanset hvor dygtige vi er til at producere og genanvende vores affald, vil der altid være en rest tilbage, som ikke kan bruges igen. Det gælder om at håndtere denne del forsvarligt, så den ikke forurener luft, vand eller jord.

Hvor meget affald, der bliver tilbage, og hvilke miljø- og sundhedsproblemer, det medfører, afhænger af et kompliceret samspil mellem hvordan produkterne er produceret, deres levetid, deres indhold af farlige stoffer, og den økonomiske, tekniske og politiske vilje vi har til at håndtere affaldet på en god måde. Den enkelte borgers adfærd i hverdagen har også stor betydning - både med hensyn til hvor meget og hvilke ting der købes, men også til hvordan den enkelte håndterer sit affald. 

Ud over det affald, der fremkommer fra ethvert produkt, kan det også ske, at et produkt bliver til affald som følge af et uheld. Det kan fx være ved brud på rørledninger (olieudslip), som følge af brand eller ved fejlbetjening af udstyr (udledning af gylle til vandløb). Produkter, der ved et uheld bliver til affald, vil ofte forurene enten luft, vand eller jord.

EU og affald

EU og Danmark definerer affald som "ethvert stof eller enhver genstand, som indehaveren skiller sig af med eller agter eller er forpligtet til at skille sig af med". Det er en meget bred definition, men den er lavet for at sikre, at affaldsprodukter behandles på en hensigtsmæssig måde og i overensstemmelse med den gældende lovgivning.

Kan det sikres, at et restprodukt bruges uden yderligere forarbejdning, defineres EU det ikke som affald, uanset om det er farligt for miljøet eller ej. Det betyder, at fx. slagger fra affaldsforbrænding, der anvendes i anlægsarbejder, ikke er affald ifølge EU-reglerne.

Danmark følger EU's definition af affald.

Rige land producerer mest affald

I rige lande, som Danmark, har befolkningen råd til at købe mange forbrugsgoder, som tilsidst ender som affald. Det betyder, at Danmark er blandt de lande i verden, der genererer mest affald pr. indbygger. Inden for EU ligger vi helt i top i forhold til mængden af husholdningsaffald, kun lige overgået af Østrig og Luxemburg. Vi er altså langt fra et foregangsland på dette område.

Produktionen af alle vores forbrugsgoder har tæret på jordens begrænsede mængde af råstoffer og der er udledt store mængder drivhusgasser som følge af den energi, der er brugt til udvinding, transport og produktion. 

For at reducere det fremtidige ressourceforbrug og mindske udledningen af drivhusgasser, er det vigtigt, at vi håndterer vores affald på en måde, så råstofferne ikke går til spilde, men i stedet genbruges igen og igen. Ved at genbruge råstofferne bruges der også mindre energi til produktion af nye varer og dermed reducerer vi udledningen af drivhusgasser. 

Ingen affald er endnu bedre end velsorteret affald

I Danmark skønnes at 5,7% af udledning af drivhusgasser i 2030 vil komme fra affaldssektoren, hvis der ikke tages nye initiativer på området. Hovedparten vil komme fra afbrænding af affald (3,7%) specielt plast, men der vil også komme udledninger fra deponering af affald, biologisk behandling af affald og spildevandsbehandling.

Hvis målet om en 70% reduktion af drivhusgasudledningen i 2030, i forhold til 1990, skal indfries, skal der findes reduktioner på alle de områder, hvor det er muligt. Det er således målet, at affaldssektoren skal være klimaneutral i 2030 og at 80% af den danske plast skal være udsorteret i 2030 (i 2020 blev 90% af den danske plast brændt). Ud over en lille reduktion i udledningen af drivhusgasser vil en øget fokus på genbrug og genanvendelse bidrage til at formindske behovet for udvinding af nye råstoffer. 

Den store reduktion i drivhusgasudledningen kommer, hvis vi undgår at affaldet overhovedet opstår.
Det er vigtigt at huske, at det ifølge affaldshirakiet er meget bedre at have fokus på at forbygge og minimere affaldsmængden, end det er at genbruge og genanvende affaldet. Det er således muligt at spare langt mere på drivhusgasudledningen og ressourceforbruget ved at reducere sit forbrug og dermed forebygge at affaldet overhovedet opstår, end der ved at håndtere affaldet på en mere hensigtmæssig måde. Tankegangen om at vi skal bruge mindre, kræver mere af os, end at vi nu skal til at sortere mere, men både EU og Danmark har vedtaget at affaldshirakiet skal være det grundlæggende princip i vores affaldshåndtering.

Ved at købe kvalitetsting, passe godt på dem, reparere dem når de går i stykker, og lade dem ældes med ynde, mindsker du mængden af affald. Det kræver selvfølgelig, at produkterne er produceret, så det er nemt at reparere dem. Det er desværre langt fra tilfældet. Ansvaret for at vi kan forebygge, at der produceres så meget affald, ligger altså både hos producenten og hos forbrugeren. Kommer vi i mål, kan vi både sparre mange ressourcerne og mindske drivhusgasudledningen langt mere end ved blot at sortere vores affald.

Forbrug af ting og madvarer står for 45% af drivhusgas-udleningen

Der udledes både drivhusgasser, når et produkt produceres, når det bruges og når det tilsidst bortskaffes. Forskere har beregnet at på verdensplan stammer 45% af udledningen fra produktion af forbrugsgoder og fødevarer (udledning fra produktionsprocesser og fra den energi, der bruges til produktionen), mens 55% stammer fra afbrændingen af fossile brændstoffer til transport, opvarmning og produktion af el. De 55% indeholder også de drivhusgasser, der udledes, når affald bruges til at producere varme og elektricitet.

Fokus på opstilling af vindmøller og solceller og udskiftningen af vores bilpark til el-biler er vigtige tiltag for at reducere drivhusgasudledningen. Det er imidlertid også vigtig, at vi har fokus på vores forbrug af forbrugsgoder og vores mad, da dette resultere i næsten lige så mange drivhusgasser.

FN's 12 Verdensmål om ansvarlig forbrug og produktion.

Affaldets historie

Når vi mennesker opholder os på samme sted igennem længere tid, begynder affaldet at hobe sig op. De ældste fund af sådanne affaldsdynger er fra slutningen af jægerstenalderen (ca 4.000 fvt). Ved den lille by Ertebølle ud til Limfjorden blev der i 1850 fundet en kæmpe affaldsbunke på 120 x 20 meter og 1,9 meter høj. Affaldsbunken bestod hovedsageligt af rester fra beboernes måltider og blev derfor kaldt for en køkkenmødding. 

Køkkenmøddingen lå foran bopladsen og bestod især af skaller fra østers og hjertemusling. Der var også trækul fra bål, knuste knogler, og udtjente redskaber. Køkkenmødding blev et internationalt ord, da de først køkkenmøddinger blev fundet og beskrevet i Danmark.

Længere fremme i tiden har man fundet affaldsbunker fra håndværkere, fx jernslagger fra smeden. Det kan måske kaldes det første industriaffald!

Affaldet var dog endnu ikke noget problem, da menneskene boede så spredt. Det var først i middelalderen, hvor mange kom til at bo tættere i byer, at de første affaldsproblemer begyndte at vise sig. Affald fra mennesker og især dyr hobede sig op i møddinger ved hvert hus. Når møddingerne var fyldte, blev møget transporteret ud af byen, hvor det blev anvendt til at gøde markerne. Ud over et lugtproblem medførte de store mængder affald fra dyr og mennesker også, at sygdomme havde lettere ved at sprede sig.

I 1700-tallet blev der indført et system, hvor affald dagligt blev indsamlet og kørt til lossepladser uden for byen. Det var som regel fattigvæsenet, der stod for denne opgave. Fra omkring 1960 blev det et lovkrav at benytte de kommunale dagrenovationsordninger, hvis husstanden lå i byområder med mere end 1000 husstande. Den gang blev alt affaldet kørt på lossepladserne, og ændringen betød derfor, at behovet for lossepladser steg voldsomt. 

Det var først med oliekrisen i 1970'erne, at der kom fokus på at udnytte nogle af de energiressourcer, der var i affaldet. Nu blev affaldet i stedet kørt til de nyopførte affaldsforbrændingsanlæg, hvor energien i affaldet blev brugt til at producere fjernvarme. Den voksende fokus på ressourcespild betød, at man i slutningen af 1970erne og starten af 1980erne begyndte at tænke på genanvendelse og genbrug af affald. Det drejede sig i første omgang om papirgenbrug, men senere kom en lang række andre produkter til. En forløber for denne tankegang var pantsystemet, hvor der i 1942 blev indført pant og et retursystem for øl og sodavandsflasker.

Der er fundet rester af ødelagte flintredskaber i køkkenmøddingerne

Den frygtede sygdom kolera spredte sig i de beskidte storbyer i midten af 1800-tallet