Fra Lokal til Global

Mange af de miljøproblemer, vi havde for bare 50 år siden, var lokale eller nationale, og det var muligt at finde lokale eller nationale løsninger på dem. Hvis der fx var sket en forurening et sted, var det muligt at håndtere problemet lokalt. Sådan er det ikke med de fleste store problemer, vi står over for i dag. Klimakrisen er fx forårsaget af udledning af drivhusgasser fra alle verdens lande til en fælles atmosfære, biodiversitetskrisen er forårsaget af menneskets udnyttelse af en meget stor del af klodens arealer, sygdomsepidemier som Corona spreder sig hurtigt til alle jordens land pga at vi rejser meget, stigningen i grænseoverskridende flygtningestrømme sker pga krige og store globale forskellige i levevilkår.

Naturen som leverandør af ydelser til mennesket

Det, der gjorde det aktuelt at snakke om bæredygtighed i 1987, var en voksende erkendelsen af, at der er grænser for, hvor mange ressourcer kloden kan levere, og hvor mange affaldsstoffer den kan modtage. Samtidig var der også blevet større fokus på, at alle mennesker ikke havde nær de samme muligheder for at få opfyldt deres behov. I Brundtlandrapporten blev det illustreret ved, at den industrielle del af verden havde 20% af befolkningen, men forbrugte 80% af verdens ressourcer. 

Udnyttelse og fordeling af klodens ressourcer
Bæredygtig udvikling handler om, hvordan vi fortsat kan sikre, at kloden er i stand til at levere de ressourcer, mennesket har brug for, og hvordan vi fordeler de tilgængelige ressourcer mellem menneskene. Behovsopfyldelsen skal gælde for både de mennesker, der lever i industrilandene, og dem der lever i udviklingslandene. Ydermere skal den også gælde både for dem, der lever nu, og for fremtidige generationer.

Menneskets behov i centrum
Bæredygtig udvikling er et begreb, der tager udgangspunkt i menneskets behov, og har derfor mennesket og ikke naturen i centrum. I den tankegang har naturen ingen egenværdi, kun en værdi som giver af ressourcer og modtager af affald. Grunden til at vi skal passe på den er, at vi ellers risikerer at ødelægge mulighederne for os selv. Dette fokus fremgår tydeligt af det 1. princip i Rio deklarationen om miljø og udvikling, hvor der står: "Human beings are at the centre of concerns for sustainable development. They are entitled to a healthy and productive life in harmony with nature." 

Lige meget hvad vi køber, kommer råvarene fra naturen

Mennesket er helt afhængigt af naturens ydelser

Uden planterne havde vi ikke noget at spise

Som alle levende væsner er også mennesket afhængigt af jordens ressourcer for at få noget at spise, og alle de materielle goder vi dagligt værdsætter, eksisterer kun, fordi vi har kunnet hente råstoffer op af jorden til at producere dem. For en art, der er i stand til at erkende, at den er fuldstændig afhængig af de ydelser, naturen tilbyder, kan det synes mærkeligt, at vi gør så lidt for passe på den.

Årsagen til vores manglende bekymring om naturens evne til at understøtte vores liv findes formodentlig i, at kloden indtil for nyligt har været stor nok til at kunne håndtere menneskenes udskejelser. Det er kommet som en overraskelse, eller har endda resulteret i en benægtelse hos nogle, at vi mennesker nu påvirker de fysiske, kemiske og biologiske forhold på kloden i sådan en grad, at det ændrer livsvilkårene for os. Den manglende accept hos nogle af, at klimaforandringer er menneskeskabte, er et eksempel på denne benægtelse.   

De fossile brændstoffer har skabt baggrunden for udviklingen af vores rige samfund