Atomkraft - ja tak?

Atomenergi i stikkontakterne

I Danmark får vi varme og strøm fra vedvarende energianlæg som vindmølleparker og solcelleparker, samt fra kraftværker, der bruger gas, træflis og kul som energikilde. Men vi har ikke atomkraftværker. Det blev bestemt ved lov i 1985. Da vi udveksler strøm med mange nabolande, der anvender kerneenergi, vil noget af det strøm vi importere være produceret på atomkraftværker. Det er meget svært at beregne, hvilken andel der er tale om, da den strøm vi importerer ikke er deklareret, så der forekommer tal fra 3-20%. 

Fremtidens atomenergi

Danmarks ”Atomkraft – nej tak” har i mange år haft stor opbakning i befolkningen. Men behovet for at gentænke vores energiforsyning og en større fokus på klimaudfordringer har skabt røre i ”Atomkraft – nej tak”  andedammen. Atomkraft dækker ca. 10% (2021) af verdens samlede elektricitetsforbrug, og i den produktion udledes næsten ingen CO₂ (bygningen af atomkraftværker giver CO2 udledning). Den diskussion, der blev lukket i 1985, er vækket til live på ny og vokser frem i den danske energidebat. 

Thorium - den nye dreng i klassen

Når du hører ordet atomkraft, tænker du måske misdannede fostre og livsfarlig stråling? Uvidenhed og misbrug af atomkraft har da også ført til forfærdelige hændelser. Men vi er blevet klogere. Udvikling og forskning i atomenergi er i fuld gang, og den danske regering har åbnet mere op for debatten om støtte til forskning i atomenergi. FN’s Internationale Klimapanel mener, det er urealistisk at opfylde 2-graders målet alene gennem energibesparelser og vedvarende energi. Derfor ser man også udbygningen af atomkraft som et mulig virkemiddel til modvirkning af klimaforandringer. Mange tror på thoriumbaserede teknologier, som en ny 4. generation af atomkraft.

Danske forskere i spidsen for thoriumforskning

Fra 1960 til 1980 viste forsøg, at thorium er velegnet som reaktorbrændsel. Men forsøgene stoppede, fordi atom-industrien foretrak uran af kommercielle grunde. Nu har en gruppe danske forskere for alvor sat gang i diskussionen om thorium i atomkraftværker. Forskerne fra danske Seaborg Technologies er alle vokset op i familier, der sagde "nej tak" til atomkraft. I dag går de alle ind for thoriumbaseret atomkraft, som de mener er klimavenlig, mere sikker og væsentlig forbedret i forhold til de atomkraftværker, vi har i dag. Ikke alle er dog lige positive over for thorium, og nogen mener, det er en myte, at det skulle være mere sikkert end uran.

Seaborg Technologies reaktor er opbygget som små enheder, der kan placeres på flydende pramme. Enhederne kan sejles hen til de steder, hvor der er brug for dem. Seaborg Technologies forventer at have de første raktorer i brug inden 2030. I reaktorerne bruges fluoridsalt i stedet for vand, hvilket gør dem mere sikre, hvis der skulle opstå et uheld og som radioaktiv materiale anvendes thorium.

Kvanefjeldet - Et bjerg af værdifulde grundstoffer

Ved byen Narsaq i Sydgrønland ligger Kvanefjeldet. Her opdagede man i 1956 første gang forekomsten af grundstoffet uran. Undersøgelserne var sat i gang af den danske fysiker Niels Bohr, som ville sikre sig, at der ville være nok uran til kommende danske atomkraftværker. Det blev dog aldrig blev til noget på grund af den store modstand mod atomkraft. 
Man har siden fundet en lang række andre værdifulde råstoffer i Kvanefjeldet, heriblandt thorium og sjældne jordarters metaller, der fx bruges i batterier, mobiltelefoner og i grøn teknologi. Det menes, at Kvanefjeldet foruden uran har verdens største forekomst af thorium, langt større end mængden af uran. Der menes at være thorium nok i Sydgrønland til 8500 års dansk produktion af el.